Matematik
andengradspolynomier
Hej
Jeg har fået et spørgsmål til mundtlig, hvor der står, at jeg skal gennemgå egenskaber ved 2. gradspolynomiet. Jeg tænker, at jeg kan sige, at parablen er sur, hvis a<0 og at parablen er glad, hvis a>0, og at c er skæringen er med y-aksen. Men hvad er det lige b er for noget?
Svar #1
09. juni 2012 af mathon
b er hældningskoefficienten til tangenten i (0,c)
f '(0) = 2·a·0 + b
Svar #3
09. juni 2012 af Sinimini (Slettet)
Tusind tak, men jeg går kun i 1.g så jeg forstår ikke det er apostrof efter f. Kan du prøve at forklare b med ord? Please, jeg har virkelig brug for hjælp;
Svar #4
09. juni 2012 af Andreww (Slettet)
Det er ikke nogen egenskab at finde rødder til 2.gradsligninger, - men det ville da være naturligt at snakke om diskriminanten, og hvordan man bruger den til at løse 2.gradsligninger. Du skal trodsalt snakke i x antal minutter til eksamen.
b er væksthastigheden i punktet (0,c) som mathon skriver, - altså hvor hurtigt funktion enten vokser eller aftager i lige præcis det ene punkt. Hvis du skal konkretisere det, så kræver det at du kender lidt til differentialregning.
Svar #5
09. juni 2012 af Sinimini (Slettet)
Men tror du ikke, at min lærer vil spørge om b, når jeg har forklaret a og c?
Svar #6
09. juni 2012 af Andreww (Slettet)
Nej det tror jeg ikke, - og skulle det utænkelige ske, så siger du bare som #1
Svar #8
09. juni 2012 af SuneChr
# 1 og 6 Jordbærgrød, du skal ikke rode dig ud i noget, du ingen forudsætninger har for at føre til ende.
I stedet kan du gøre rede for andengradsligningens diskriminant, og hvad rolle b dér spiller.
b2 - 4ac < 0 ingen reelle rødder
b2 - 4ac = 0 to identiske rødder, hvor vi siger én rod.
b2 - 4ac > 0 to forskellige rødder.
F.eks. ses det, at fortegnet for b ingen rolle spiller i diskriminantens værdi.
Svar #9
09. juni 2012 af Sinimini (Slettet)
Tusind tak Sune;)
Jeg er virkelig forvirret over, at man skal indrage tidligere rapporter til den mundtlige årsprøve/eksamen i 1.g. Ved du hvordan man gør det?
Svar #10
09. juni 2012 af SuneChr
# 9 Ved eksaminer og prøver på et givet niveau skal fagets pensum fra tidligere skoleår jo også indgå. Så i princippet alt hvad der er lært før man startede i 1.G , kan man også blive stillet til regnskab for.
# 8 fortsat.
Hvis rødderne i 2.gradsligningen, hvor a = 1, hedder p og q gælder at p + q = - b
Har du ikke lært den regel, så lad vær' med at nævn den.
Svar #11
09. juni 2012 af Sinimini (Slettet)
Den regel har jeg ikke lært. Jeg går i 1.g. I vores rapporter, har vi både lavet opgaver og skrevet teori. Et af vores spørgsmål lyder, at vi skal bevise faktoropløsningen, men dette har vi også gjort i en rapport, som vi skal inddrage. Siger man så bare, at man også har gjort det i en rapport, eller skal man inddrage rapporten på en anden måde?
Svar #12
09. juni 2012 af SuneChr
Det afhænger jo lidt af, hvordan man har planlagt det, man gerne vil fremlægge. Der er sat en vis tid af til fremlæggelse, og det må blive et skøn, om det skal med nu, idet det er behandlet tidligere. Men hvis man nævner en rapport fra tidligere, skal man også regne med at blive spurgt ind til den.
Skriv et svar til: andengradspolynomier
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
