rettelse og mening

Hej, :D jeg har skrevet en kriminovelle.

jeg vil bare være sikker på at den er grammatisk korrekt, er der nogen der vil rette den for mig? C: jeg er dårlig til grammatik. :/

og i må meget gerne sige jeres mening det vil gøre mig glad.

tak for hjælpen. :D her er den:

Så glad som han ser ud udenpå, så ked som han er indeni. Det er forfærdeligt, han ønsker alt andet end at være her, og så tidligt endda. Han er ikke kommet over det han så, det han havde følt, da han havde set, det han havde gjort, da han havde følt, da han havde set.
Ufatteligt som det gjorde ondt, han vidste at de ikke var der mere, men at havde set dem hænge, skrige for hjælp, mens de blev tortureret og ikke  havde gjort  noget for at hjælpe dem .
Det var ufatteligt som han vil kaste op.
Han havde nået lige ud, før ilden fik fat i ham, med dens glødende, dræbende hånd.
Han ville ikke have haft noget med det at gøre, hvis han bare ikke havde kendt morderen, og havde hjulpet morderen uden at vide til det,
Han vil bare glemme, men alt forfulgte ham. selv når han var vågen og ikke drømte om dem, huskede de dele af hans forbrændte krop på at det skete,
Han husker det nu;
”ja naturligvis  vil jeg hjælpe dig” havde han sagt med et ægte smil og ægte glade følelser, noget som han ikke kendte til mere, nu hvor han har mord på sine hænder, selvom han ikke direkte havde mordet noget. Eller nogen.
”fantastisk.! Jeg er fantastisk glad over det!” havde hans bedsteven sagt. Senere kendt som morderen
Han havde hjulpet vennen med at få nogle ting som vennen skulle  have brugt til ”camping”. En pistol, nogle reb, en kniv, nogle lightere og noget benzin til vennens ”bil”   Han kunne føle vreden få fat i ham. Han vil væk fra denne glade reception. han siger tillykke, kan ikke smile mere og løber ud.ingen vil lægge mærke til at han er væk alligvel, han er bare en fætter, som ikke kender familien, men skal blive inviteret på grund af, at det vil være uhøffeligt, og skride mod etikketen. Måske ønsker de ham endda slet ikke der.
Så havde han og hans ven spadseret til isenkræmmeren, benzintanken,  og til det sorte marked, han vidste at det var forkert, men ikke forkert nok til at få holdt ham væk, fra at glæde sin ven. Sin bedsteven.
Hos isenkræmmeren havde alt gået fint, det samme hos bezin tanken, og hos det sorte marked, han havde været forbløffet over, at hans ven havde vidst hvor det var, men det er sådan set noget, som han ikke rigtigt havde tænkt på.
Hans ven havde ville campe om 2 uger. Eller det havde han troet. men så igen, hvem ville have vidst at campingen havde taget sted et sted ude i skoven men at selve udsagnsordet ”at campere”  ikke havde

været til stede,  ”at dræbe” ”at toturere” ville havde passet meget bedre til det der skete, ude i skoven den nat. Den kolde nat. Den forfærdelige, kolde nat. Den 23 december 2000.
Han forstår stadig ikke hvorfor hans ven ville ulykke ham .
Han forstår stadig ikke at en overaskelse kunne blive  så fordrejet og syg, at den  fik  overaskeren til at få mord på sine hænder, ufatteligt. Simpelthen uffatteligt, det tog ham skam også  noget tid og 1000 tårer længere for at forstå at det i sandhed var hans ven. Bedsteven. Som havde tortureret alle disse uskyldige mennesker. At det var hans bedste ven, som var en psykotisk Hund som heldigvis døde i ilden, men selv det faktum at han er glad over at morderen døde i ilden. får ham til at føle sig endnu mere skyldig, end han allerede følte at han var.  Og  han føler sig også endnu mere skyldig, end han allerede følte, når han tænkte, at det også var syndt for psykopaten at han døde i ilden, og ikke fik den hjælp han så nødvendigt havde brug for. I enden stopper han med at tænke på hans ven. Morderen. psykopaten. den som han ikke kan bestemme sig over; er det syndt for vennen eller godt? eller ligefrem bare  lige meget?.
I enden vælger han at han er ligeglad  bare så han kan komme videre. Han har allerede alt for meget i hjertet til at tænke på  det.
Hans datter, hans kone. Alle de folk, den syge ikke kunne lide, hans bror, hans chef, ham selv. alle disse folk havde været skyldige for ham men uskyldige for omverdenen. Undtagen morderens død, den ærgrer ingen sig over. Alle er ligeglade med den syge, den dræbende, den psykotiske, den ven. Den bedste ven.
Folk troede, at efter et år måtte han være  over mordet, at han har glemt det. Men den dag de ser et massemord  af sin bedsteven. Den dag vil de forstå at han simpelthen ikke er  klar til at være med andre. Den dag de føler hans skyldfølelese, som vejer mere end sorgen over sine venner. Den dag vil  de kende  den ægte følelse af skyld, den der følelse, når du mister din vens blyant. det er 1% af den ægte skyldfølelse. Og han er sikker på, at den følelse han i dag føler ikke er den fulde skyldfølelse. Han ved det bare.
Da hans ven endelig havde skulle campere, skulle han det alene, fordi vennen havde sagt at han meget gerne ville have nogen med. Men han kunne ikke fordi,  han skulle til lægen, det havde været en løgn, for at overraske vennen.
han havde taget sit eget grej og fulgt efter hans ven. Han havde været så glad, over at være med hans bedsteven. man ville havde troet at han havde  var 10 fordi han havde været så barnlig. Ikke mere nu er han en ægte 35 årig man, med ingen glæde i livet.
Han havde fulgt den syge ind i et hus, et gammelt hus der lignede et fængsel.
Da havde Han vidst at hans ven ihverfald ikke campede men,  hvad lavede vennen så i tusmørke? Hans nysgerrighed havde fået ham til at følge efter hans ven. Han  havde prøvet at være stille så hans ven ikke skulle høre ham. Det havde han fået succes i.
Han ønsker at han aldrig havde fulgt hans ven. Det han havde set var forfærdeligt. Som sagt havde de uskyldige været hængt op på en væg, blod overalt. Hans ven havde talt og grint. Men han havde ikke kunne fokusere på det hans ven havde sagt. Han havde kun set de uskyldige mennesker hænge der,

imens morderen havde brugt kniven og pistolen til at torture dem. Han havde ikke vidst om han skulle kæmpe imod eller løbe væk. Men da han havde besluttet sig, havde det været for sent. Hans ven havde hældt benzin over kroppene, hans ven havde brugt lighteren til at tænde ilden.