Fysik

Eksamen i morgen - trak solsystemet.

20. juni 2012 af thynov95 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej Alle

Jeg har trukket spørgsmålet:

solsystemet - med særligt henblik på planeter og deres rolle for udviklingen af det moderne astronomiske verdensbillede.

Er der nogle der kan hjælpe mig med hvad jeg bør fortælle om?

og er der nogle der kan forklare keplers 3. lov.?

 

på forhånd tak


Brugbart svar (0)

Svar #1
20. juni 2012 af Andersen11 (Slettet)

Keplers 3. lov siger, at for enhver planet i Solsystemet er a3/T2 konstant, hvor a er den halve storakse i planetens ellipseformede bane, og T er planetens omløbstid.


Svar #2
20. juni 2012 af thynov95 (Slettet)

kan du uddybe det lidt? gerne meget pædagogisk, for jeg har svært ved at forstå hvad det betyder.


Brugbart svar (1)

Svar #3
20. juni 2012 af Andersen11 (Slettet)

Forholdet a3/T2 er det samme for alle planeterne i Solsystemet. Vi kender dette forhold særdeles godt for vores egen planet, Jorden, og vi kan måle omløbstiderne for de andre planeter meget nøjagtigt. Ved hjælp af Keplers 3. lov kan vi derfor beregne a for de øvrige planeter, dvs vi kan bestemme planeternes gennemsnitlige afstand fra Solen ganske nøjagtigt. Lader vi aJ og TJ være den halve storakse og omløbstid for Jorden, og aP og TP de tilsvarende størrelser for en planet i Solsystemet, har vi derfor

aJ3 / TJ2 = aP3 / TP2 , eller

aP / aJ = (TP / TJ)2/3

Her er aP/aJ planetens halve storakse målt i enheder af Jordbanens halve storakse (1 AU) , og TP/TJ er planetens omløbstid målt i enheder af Jordens omløbstid, dvs. i enheder af 1 år.

Da planeterne Uranus og Neptun i sin tid blev opdaget, kunne man benytte Keplers 3. lov til at beregne deres gennemsnitlige afstand fra Solen.


Svar #4
20. juni 2012 af thynov95 (Slettet)

kan måske komme med et konkret eksempel for en af plaeterne?


Brugbart svar (0)

Svar #5
20. juni 2012 af Andersen11 (Slettet)

#4

Ja, det kan du da udmærket.


Svar #6
20. juni 2012 af thynov95 (Slettet)

undskyld, mente kan du måske komme med et konkret eksempel for en af planeterne? hvis du så samtidig foklare de  forskellige betegnelser kunne det være at jeg kunne forstå. Det ville jeg sætte stor pris på


Svar #7
20. juni 2012 af thynov95 (Slettet)

Har jeg forstået det rigtigt hvis jeg siger at den 3. lov forklarer sammenhængen mellem solen og en bestemt planet? hvis nej, hvad er det så den forklarer?

 


Brugbart svar (0)

Svar #8
20. juni 2012 af Andersen11 (Slettet)

Keplers 3. lov siger, at forholdet mellem kubus på den halve storakse og kvadratet på omløbstiden er det samme for alle planeterne i Solsystemet.

Jeg forestillede mig, at du selv kunne finde afstande og omløbstider for et par planeter.

Her er en lille tabel for et par planeter:

                       aP/aJ              TP/TJ

Jorden            1,0                  1,0

Mars               1,52                1,88

Jupiter            5,20              11,86

For Mars ser man (ved beregning), at 1,882/3 = 1,52, og for Jupiter ser man, at 11,862/3 = 5,20 .


Svar #9
20. juni 2012 af thynov95 (Slettet)

1,52 er det afstanden fra jorden? og jeg forstår stadig ikke helt hvad keplers lov fortæller.


Brugbart svar (0)

Svar #10
20. juni 2012 af Andersen11 (Slettet)

#9

Nej, 1,52 er Marsbanens halve storakse, i enheder af Jordbanens halve storakse. Afstanden fra Solen til Mars er i middel 1,52 gange afstanden fra Solen til Jorden.

Planeten Uranus blev opdaget i 1781. Da man havde fulgt planeten gennem nogen tid, havde man bestemt, at dens omløbstid i sin bane om Solen er 84,01 år. Benytter man Keplers 3. lov finder man så, at Uranus' gennemsnitlige afstand fra Solen er 84,012/3 = 19,2 gange Jordens afstand fra Solen.


Skriv et svar til: Eksamen i morgen - trak solsystemet.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.