Kan man være mor og læge?! :s

Det er sjovt nok sådan, at alle kender nogle, som kender nogle, som kender nogle osv. osv. osv., som har fået problemer. Derudover er det sjovt nok også kun alle skrækhistorierne man kan læse på diverse blogs. Man hører nærmest aldrig om de lykkelige historier, og jeg vil bestemt vædde med, at det er de lykkelige, der er flest af.

Lad os se på det:

Lægefaget er et fag, hvor der konstant vil være mangel, og der vil altid være overarbejdspotentiale. Altid! Man kan ikke gå hjem som læge og tænke "Så, nu er der ikke mere at lave på hospitalet før imorgen", for folk har det med at blive syge, og de gør det altså 24 timer i døgnet. Som læge må man derfor være indstillet på skæve arbejdstider, lange arbejdsdage (jeg snakkede med en kirurg, der havde været på vagt i 16 timer, og nu skulle ned og sove lidt, før hun blev kaldt op og operere - vi snakker altså om mindst 8 timer på arbejde mere, hun skulle have) samt, i visse specialer, hård konkurrence om pladserne. MEN! Derudover skal man tænke på, at lægefaget er ved at blive overtaget af kvinder. Vi uddanner flere kvindelige læger end vi uddanner mandlige læger, og jeg nægter at tro på, at dette ville være tilfældet, hvis ikke muligheden for at stifte familie ville være til stede. Hvis du kan finde en person, som er indstillet på, at dit arbejde indebærer skiftende arbejdstider, tilkaldevagter og uregelmæssigheder i, hvornår man får fri, så bør det generelt ikke blive noget problem. Da læger har så svingende arbejdstider har de også fridage af og til, og på disse vil der være rig mulighed for at være den mor, som man ikke kan være på alle de andre dage.

Når det så er sagt, så vil jeg råde dig til at vente lidt med at stifte familie. Når du er færdig med din kandidat, så skal du i det, man kalder KBU (klinisk basisuddannelse) - dette foregår på et hospital i en tilfældig region i Danmark, og fordelingen foregår ved lodtrækning. Hvis man ikke kan finde én at bytte med, så er man tvunget til at være på det hospital, som man bliver sendt til - dvs. at du kan risikere at skulle tvinge hele din familie til at rykke teltpælene op og flytte til en anden landsdel - ikke altid noget, der vil være skide sjovt, hvis man samtidigt har 2 børn med venner og kammerater.

Mit bedste råd er at du bør starte på studiet, og så se, hvad tiden bringer - og lad nu for guds skyld være med at lade dig skræmme af alle de der blogs.

Jeg ikke tænkt mig at stifte familie forløbig; vil helst efter KBU-forløbet, og da vil jeg være omkring 27 - så det er fint! 

Det eneste der skræmte var arbejdstiderne og arbejdsniveauet ift. familien, men det ser ud til at mange kvinder har klaret det flot - og det vil jeg også bestræbe mig på! Mange tak for dit lange svar - det har beroliget mig! :) 

Det korte svar er ja det kan du godt.

Det kan være svært for dig at vælge de tidkrævende specialer, f.eks. anæstesi eller thoraxkirurgi, hvor der skal lægges mange mange timer på hospital udover de 37 om ugen.

Men hvis du går og drømmer om at være praktiserende læge, eller bare et af de mere "normale" og mindre tidskrævende specialer, være det sig enten kirurgi eller medicin, så kan det sagtens lade sig gøre. Det skal du på ingen måde lade stå i vejen for at søge ind på drømmestudiet.

#0

Jeg er mor og studerer medicin, og kan ikke påstå, at det gavner min forældrerolle at studere medicin.

Mange forældre på studiet prioriterer studiet over familien, mens børnene ender som ofre eller institutionsbørn. Gør man det omvendte, vil man altid have en følelse af at være studiemæssigt og karrieremæssigt bagud.

Som nogle skriver, kan man læse på mindre tidskrævende specialer, men man er først færdiguddannet efter mange år, og dermed efter børnenes barndom, hvis man altså har fået dem, når man starter på studiet eller i begyndelsen af studiet.

Efter studiets afslutning har man kun 4 år til at dygtiggøre sig med henblik på at få sit speciale, så hvis man skal være forælder til den tid, får man nok ikke mindre travlt. Med en arbejdsuge på 42-60 timer, hvornår skal man så se sine unger? Når de sover?

Læg mærke til, at de lykkelige læger nok ikke udbasunerer sig selv som dårlige forældre, og når man som ung starter på studiet, begriber man ikke, hvad det vil sige at være forælder. De tidligere indlæg i denne tråd er helt sikkert ikke skrevet af folk med personlig erfaring.

Du er velkommen til at skrive hvis du vil høre mere..

Mange tak for svarene! 

Og eksamenshaj - skriver lige en pb :) 

Den eneste, jeg kender, er dog en far. Han startede på medicin, mens børnene var små. Og det har fungeret glimrende. Økonomisk var det en udfordring, selvom de var to om børnene, men de har bestemt ikke lidt overlast. De havde det godt (det har de stadig), og de har et ligeså tæt forhold til deres far som deres mor. Ja, det kan være hårdt, at der går længe, før han kommer hjem, at han nu og da tager Færøerne og arbejder. Det er dog et valg, han traffer, og selvom de savner ham, så ødelægger det bestemt ikke forholdet til dem. Og slet ikke, når man nu har opfindelser som Skype :) 

Stifter man familie, så har man jo nok ikke planer om at gøre det alene. Ovennævnte familie har også haft et tæt forhold til den udviddede familie, så bedste har gernet passet, når der har været behov for det. Og sådan kan det jo også være i andre situationer. F.eks. hvis man forsøger at blive selvstændig. Jeg kender en mor, der arbejder et sted mellem 60 og 70 timer om ugen, og sønnen savner hende enormt, men de bruger tid sammen, når de kan, og han bliver aldrig lagt i seng, før hun er kommet hjem og har sagt godnat. Også her er det en bedste, der hjælper til med at få hverdagen til at hænge sammen. 

Oka  - tak for dit svar nilletøz; jeg tror bare jeg kaster mig ud i det, også må tiden vise hvad der sker :) 

Min søster er læge og har børn og det går fint. Udover at hun begynder at synes at hun er enormt ensom på arbejdet og ikke har tid nok til at fordybe sig i patienterne. Familielivet er det, der er bedst for hende - ikke jobbet. 

Min tidligere afsætningslærer passede ofte på børnene, da hans kone er thoraxkirug. Så det er intet problem. De passer begge på børnene men sådan er det jo nu til dages.

Så det er intet problem. Det er rigtig fedt at læse medicin! Skal måske også selv læse medicin (veterinærmedicin). Såå go for it ;)

Tekstens mening er at den er lort