Matematik
Hvormeget skal man kunne i hovedet?
Hej SP..
Jeg skal jo snart starte på Videregående, og er derfor igang med genopfriske noget af det gamle..
Her kommer jeg så i tvivl om hvorvidt man skal kunne alt i hovedet, eller er der fri brug af lommeregner til alt?..
Jeg tænker mere på opbygningen, f.eks. i Mat.
I Gym og folkeskolen, er der jo en del uden hjælpemidler og en anden med hjælpemidler.
Den er vel lavet til at man kan huske de simple regler, men er der sådan en regel i Uni, eller regner man med at man skal kunne alt udenad, og lommeregner, er bare for dem som er dovne, men alligevel godt kan det i hovedet.. Hvis i forstår hvad jeg mener.
Svar #1
18. august 2012 af SuneChr
Kalkulatorer i enhver udgave er kun hjælpemidler. De formidler kun, hvad vi selv ville kunne præstere, dersom vi havde tid og masser af tid og udholdenhed til at udføre dét, den hjælper os med. Matematisk forståelse og indsigt fås kun igennem studiet. Hvis vi ikke ved, hvad regneprocessen i maskinen er ved tryk på en tast, er det hele (næsten) ligemeget. Formelsamling er blot en støtte for ens hukommelse. Men dur ikke, hvis man ikke forstår at udlede formlen.
Svar #2
18. august 2012 af hesch (Slettet)
Du skriver ikke hvilken uddannelse du tænker på. Men typisk må du medbringe alt hvad du ønsker: lommeregner, bærbar PC (uden netadgang), formelsamlinger, lærebøger, osv.
Men du vil møde opgavetyper, hvor alt dette ikke er til nogen hjælp, og hvor det er din forståelse af stoffet, der bliver testet. Det skal læreren i samråd med censor nok arrangere.
Har du forstået en formel, med udledelsen af denne, så behøver du ikke at kunne huske den, du kan blot udlede den igen.
I øvrigt skal du tænke på dit efterfølgende job, hvor du vil møde situationer, som du øjeblikkeligt skal kunne reagere på. Kan du forestille dig en akut-læge stå og bladre rundt i lærebøger på et ulykkessted ?
Skriv et svar til: Hvormeget skal man kunne i hovedet?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
