Fysik

Astrologi

21. august 2012 af Ferhat2765 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej.

Jeg har fået en opgave som lyder således:

Undersøg hvordan man kan undersøge om Astrologi er humbug eller naturvidenskabeligt. 

Jeg vil spørge om der har nogle ideer til hvordan man kunne gøre det. 

 


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. august 2012 af Nilletøz (Slettet)

Måske en hjælp: http://www.emu.dk/gsk/fag/fys/ckf/fase1/1aot/videnskabeligt_arbejde/den_videnskabelige_arbejdsmetode/index.html

fra wiki om Naturvidenskab: "Naturvidenskab er en akademisk aktivitet som tager sigte på at give en objektiv beskrivelse af og forklaring på fænomener og processer i naturen. [...] Naturvidenskab har til opgave at forklare hvordan og hvorfor verden er indrettet som den er. De svar som naturvidenskaben giver, er i vid udstrækning upersonlige og kulturneutrale, og dermed objektive." Passer det med astrologi? Hvorfor? Hvorfor ikke? 

http://da.wikipedia.org/wiki/Naturvidenskab

 


Brugbart svar (0)

Svar #2
21. august 2012 af peter lind

Lad nogle astrologer komme med nogle forudsigelser om nogle personer, som de kender fødselstidspunkt og sted for, men ikke andet. Vent så og se om deres forudsigelser stemmer. Det skal ikke være alt for almindelige ting de skal forudsige. En spådom om at de vil blive gift har alt for stor sandsynlighed for at blive korrekt


Brugbart svar (0)

Svar #3
22. august 2012 af hesch (Slettet)

#2:  Ja, ja Peter. Giv nu astrologerne en chance.

Jeg tror, at livet kan være kommet til jorden ombord på en komet i form af mikroorganismer. For at disse skal kunne overleve et sådant krydstogt, må de vide, hvornår kometen passerer tæt forbi solen, for så er det tid at stå op fra dvaletilstanden, få noget at spise, og parre sig. Dermed skal tiden, og i det mindste solens position, være indbygget i deres gener, ligesom tid og stjerners og planeters position er indbygget i astrologien.

Nogen hævder så, at kometers cyklustid ( 212 år ) er for lang til at mikroorganismer kan forholde sig til den. Men visse cikadearter vågner synkront op af dvale hvert 17., 19., eller 23. år ( alle primtal ), og så er vi jo så langt, hvad angår åremål.

Cikaderne benytter altid primtal ( dem der ikke gjorde er uddøde ) der jo også anvendes i forbindelse med datakryptering. Dette for at rovdyr skal have sværere ved at aflure, hvornår cikaderne vågner. Hvis f.eks. et rovdyr indretter sig med en dvaletilstand på 4 år, og cikaderne havde indrettet sig med en dvaletilstand på 16 år, så ville rovdyret langt hurtigere aflure cikadernes cyklus, end hvis cikaderne vælger et primtal som åremål for dvaletilstanden.

Så åremål, årets gang, osv. betyder måske mere for os, end vi vil være ved, bl.a. fordi vi måske ikke ønsker os sammenlignet med cikader, endsige mikroorganismer. Det er nu alligevel sidstnævnte, som vi er opbygget af.

Naturuvidenskabelig hilsen  :)


Brugbart svar (0)

Svar #4
22. august 2012 af EVriderDK (Slettet)

Man kan ikke rigtig modbevise astrologi, for hvad nu, hvis planeterne har en eller anden bestemt påvirkning på os?

Ligesom solen. Den har positiv virkning pga. varmestråler og lysintensitet. 

 

Jeg tror ikke på at man kan spå med det, men jeg kan ikke bevise det.


Skriv et svar til: Astrologi

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.