Hvad er det jeg vil med mit liv?!

Hvad med at snakke med studievejledningen. De må kunne hjælpe dig med at finde ud af hvad der bedst at gøre.

Hej,

Hvis du har det sådan at lige meget hvad du vælger så vil det ende med at være forkert - jamen så "punker" du jo dig selv i hovedet fra start af :( Når du tager en uddannelse er du jo ikke låst fast i 45 år - nogle få mennesker ved lige præcis hvad de vil - vi andre famler/prøver os frem - og nogle, såsom undertegnede, smadrer nogle gange med 120 km/t ind i en giga betonmur :) Jeg er personligt glad for at jeg ikke ved hvad der venter de næste 45 år ... ;)

Jeg er på ingen måde ekspert i noget af det her, men ud fra det du skriver virker det ikke som om det er noget ved uddannnelserne der er problemet, men noget ved el. i dig selv der gør at det slår fejl. Kunne du ikke måske drage fordel af at tale med en skolepsykolog el. noget? - det er altid spændende at starte på et studie, men du har så et eller andet der blokerer, og det ville da være godt for dig at finde ud af hvad det er :) .... så op med humøret du er ikke den eneste der har det på den måde. Så op med humøret - tag det fra en ende af.

Jeg ser i den grad problemet du har og hvis der er en mulighed for at du stod med samme problem som mig så tror jeg at det at lytte til min historie vil hjælp dig lidt. Jeg startede på en privatskole, som søn af en universitetsprofessor var det slet ikke min beslutning om jeg ville læse videre eller ej, det var allerede bestemt fra min fødsel. Skolen var dødssyg og jeg fandt intet interessant, mine karakterer var vist ikke andet - middelmådige.

Efter et år eller 2 væk fra uddannelsessystemet endte jeg så med at tage en HHX. Første år var på samme måde som tilbage på privatskolen, jeg interesserede mig ikke rigtig for noget, jeg vidste ikke hvorfor jeg gik på skolen eller hvad meningen med noget af det ''hele'' var. Jeg syntes som sådan ikke at fagene var kedelige, jeg interesserede mig bare ikke for dem. Første år på handelsgymnasiet gik også træls. På andet år fik jeg rimelig høje karakterer og fik jeg muligheden for at deltage i et talentudviklingsprogram hvor jeg fik muligheden for at komme til nogle forelæsninger og ''forske'' i noget konkret i samarbejde med en universitetsprofessor. På samme måde som altid havde jeg ingen interesse for noget som sådan så jeg valgte det første og det bedste og arbejdede med det ved siden af min tid på handelsgymnasiet.

Jeg endte med at få 12 i alle fag på 3. år og sluttede med et relativt højt gennemsnit dertil, samt skolens dimittentpris for den forskning og det arbejde jeg havde lavet. Min umiddelbare plan var at vælge det jeg var god til. Jeg interesserede mig ikke ''overdrevet'' eller havde nogen passion for noget særligt så det gav mening bare at vælge det jeg var god til. Problemet var imidlertidigt at jeg havde karakteren 12 og 10 i mange fag hvorfor denne taktik kun gav bagslag. Jeg kunne kun gennem mine karakterer udelukke et par ganske få fag og tilbage stod jeg med samme problem hvad skal jeg vælge? Jeg havde lærere som prøvede at overbevise mig om at tage den ene eller anden anden uddannelse. Alle lærere talte for deres eget fag og deres egen uddannelse, sågar deres eget universitet.

Jeg snakkede med studievejledere på gymnasiet, sågar på CBS og Københavns Universitet hvor jeg bor - lige lidt hjalp det mig. Jeg tog til karrieredage, spurgte venner, familie, personer der arbejdede indenfor forskellige felter og lige lidt hjalp det mig.

Jeg kunne se det interessante i en lang række samfundsvidenskabelige elementer men også humanvidenskabelige elementer, men der var ikke noget der rigtigt interesserede mig overdrevet. Jeg fandt intet ''super kedeligt'' og intet super interessant. Da jeg skulle vælge noget var jeg i den grad i tvivl. Jeg skulle beslutte hele mit liv nu og her. Allerhelst havde jeg lyst til at tage en uddannelse der kunne give mig viden om alt men samtidig gøre mig specialist indenfor noget - en kombination der i den grad modstrider med sig selv.

Konklusionen jeg kom frem til er at typen som mig findes, typen der ikke har overdrevet passion for hverken faget, emnet eller uddannelsen. Min passion ligger ganske enkelt i at finde noget jeg er god til, og knokle med det og se hvor langt det kan bringe mig - Hvor god kan jeg egentlig blive?. Dette er selfølgelig ikke rigtigt for alle. Men for mit vedkommende var min eneste mulighed at gøre dette, og jeg er glad for jeg gjorde det. Det skal nævnes at jeg endte med at vælge jura.

Så mit råd til dig er: Hvis du kan identificere dig med mig og min situation, og IKKE kan finde lige den ting du føler ''du brænder for'', så angreb problemstillingen med en anden indgangsvinkel. I stedet for at tænke: ''Hvad er det der interesser mig?'' så tænk: ''Hvad er det jeg har evnerne til at blive sindssyg god til?''.

Først: Livet er ikke bare en dansk på roser, der er mange torne på vejen.Selv har jeg en uddannelse som cand. scient.i matematik og fysik, men jeg brugte den aldrig, fordi jeg fandt ud af, at et støvet klasselokale aldrig ville være og aldrig ville blive mig. ¨Så selvfølgelig glemte jeg meget af det, jeg lærte.

Jeg købte en gård og drev landbrug i stedet for at blive en støvet gammel lærer, der sagde og skrev de samme ting på tavlen år efter år. Gården har jeg stadig, og livet på landet med den friske luft og det at have med dyr at gøre, har for mig været det helt rigtige. Jeg fandt min rigtige hylde.

Men derfra og så til at sige, hvad du selv vil med dit liv, ja det må du spørge dit eget hjerte om. Hvad er det du vil? Hvad interesserer du dig for? Er det politik? Er det videnskab? Er det andre mennesker? Vil du være kunstner, klovn eller stand-up komiker eller måske knoldesparker? Det ved kun du selv. Du må kigge ind i dit lønkammer for at finde svaret. Men vær tålmodig, det skal nok gå altsammen. 

Jeg tror det er vigtigt at gøre sig klart, at INGEN uddannelse er 100% skræddersyet til nogen mennesker.

-Der vil være kedelige bestanddele i alle uddannelser, og på den måde findes "drømmeuddannelsen" ikke.

Men måske skal du overveje, hvad du egentlig er god til/kan lide, og så vælge en rimelig bred uddannelse, med forskellige typer af udfordringer, så du ikke kommer til at kede dig så nemt?

Du kan overveje, om du vil arbejde ude, inde, teoretisk, praktisk, eller kombinere det? Om du er stærk i matematik, humanistiske discipliner, naturvidenskab eller hvad du egentlig synes er sjovt, og så vælg efter det.

Men pas på, at du ikke bare sjatter din SU væk, mens du går på en uddannelse, der ikke interesserer dig. En dag vil du virkelig få brug få den..

Du er altså også kun 20 år, så måske skulle du tage og arbejde et par år, rejse rundt osv, og få klarlagt nogle flere ting omkring dig selv, før du søger ind på en uddannelse.

Hej Yow!

Jeg står i nøjagtig samme situation lige pt.

Jeg har taget et sabbatår efter endt STX og er nu påbegyndt jurastudiet. Jeg har kun været i gang i et par uger, men har ikke den der gode 'mavefornemmelse'.. Som du beskriver, er jeg også lidt den type, der kan se det fede i alting, men hurtigt kan skifte interesse.

Jeg vil bare høre, hvordan det er gået dig, og hvad du er nået frem til?

Vh

Den forvirrede