Fysik

Maskemetoden

09. september 2012 af 215 (Slettet)

Jeg har problem med at beregne I2 i dette kredsløb.

 

Jeg ved at svaret skal være -1,2 mA.

 

Jeg kan ikke helt få den til at passe.  jeg har lavet disse udregninger.

V_1 = I0R3+(-I0+I2)R1 = 0

V_2 = I2R2 + (-I0+I2)R3 - V0=0

 

Jeg ved at

R1 = 470 Ohm

R2 = 330 Ohm

R3 = 510 Ohm

I0 = 1mA

V0 = 0,5 V

 

Nogen som kunne hjælpe med hvad jeg gør galt?

 

Vedhæftet fil: JPEG.jpg

Brugbart svar (0)

Svar #1
09. september 2012 af hesch (Slettet)

Hvorfor skifter du tråd fra "KCL" ?  Du blev i KCL #1 opfordret til at vedlægge en tegning af dit netværk med indtegnede masker. Sidstnævnte mangler. Spring tilbage til KCL-tråden, ellers bliver kommunikationen klippet i stykker ( det bliver svært f.eks. at henvise ). Hvis du ikke ved hvordan masker lægges, så må du jo skrive det, i stedet for bare at skifte tråd.

Masker kan lægges på flere måder, men dine ligninger skal være i overensstemmelse med den valgte maskelægning, ellers kommer der fejl.

Jeg kan konstatere, at der er fejl i dine ligninger, men jeg kan ikke sige hvor fejlen ligger, da jeg ikke kender dit valg af masker.


Svar #2
09. september 2012 af 215 (Slettet)

Jeg forstår ikke helt hvad du mener.. 
den forrige tråd var for at bekræfte teorien. 

Dette er opgaven. 

 

Her er et printscreen med maskerne tegnet ind. 

 

http://snag.gy/SsMiy.jpg


Brugbart svar (0)

Svar #3
09. september 2012 af hesch (Slettet)

Hvis du nu kigger på venstre maske ( I0 ) med ligningen:

I0R3+(-I0+I2)R1 = 0

Så ganges R3 med  +I0, men R1 med  -I0. Du kan ikke skifte fortegnsretning rundt i en lukket cirkulationsvej.

Noget andet er, at du er ved at opskrive ligninger for Kirchoffs spændingslov.  I0*R3 osv. er en spænding, men hvad er spændingen over strømgeneratoren ( som desværre også kaldes I0 ) ? Du skal jo kende alle spændingerne rundt i cirkulationsvejen, og sætte summen = 0.

Så du må nok ty til een maskeligning ( den højre ( I2)) og to knudepunktsligninger her. Dette fordi der indgår en strømgenerator i kredsløbet.

Prøv lige at rette det til, så er det lettere at se de evt. yderligere fejl, der måtte dukke op.


Svar #4
09. september 2012 af 215 (Slettet)

Jeg forstår ikke.. jeg troede at de enkelte metoder blev brugt i et helt kredsløb.. kan man bruge bruge begge på samme tid?..

 

Men hvordan skal man kunne regne strømmen går igennem R1 , det bliver ved splittet ved knude punktet over R3, men siden vi ikke nogen, hvordan kan man så beregne dem. ?


Brugbart svar (0)

Svar #5
09. september 2012 af hesch (Slettet)

1.  Ja, da:  Begge typer ligninger har jo I1, I2 .... og U1,U2...    som ubekendte. Så med eksempelvis 1 maskeligning og 2 knudepunktsligninger får du 3 ligninger med 3 ubekendte. Denne "sammenblanding" er helt almindelig.

2. Det gøres ved at placere et knudepunkt mellem R1 og strømgeneratoren. Knudepunktligningen hedder så:

IR1 - Igen = 0   ( eller hvad navne og fortegnsretninger du nu vælger ).  Igen  er jo givet.

Så Kirchoff er meget flexibel, du må gøre alt hvad du vil, bare du overholder lovene.  :)

 


Svar #6
09. september 2012 af 215 (Slettet)

Det lyder lidt forvirrende..

Skal man ikke tage hensyn til I_R2, når du opstiller din kirchoffs ligning?

således at 
-IR1+Igen - IR2 = 0?


Brugbart svar (0)

Svar #7
09. september 2012 af hesch (Slettet)

I_R2 er ikke en maskestrøm, men derimod en fysisk målbar strøm.

Maskestrømme er virtuelle strømme som ikke (altid) kan måles. Når du har fundet maskestrømmene, skal du finde de fysiske strømme ved at addere/subtrahere maskestrømme på behørig vis. Du kunne f.eks. have to maskestrømme ( I1 og I2 ) til at løbe gennem R3, lad os sige i hver sin retning. Så ville du have: I_R3 = I1 - I2 ( med forbehold for de fortegn du vælger på din tegning.

Derfor er det vigtigt, at tegne sine masker med omhu og angivelse af fortegnsretning. Ellers går der kludder i det.

Så du skal ikke anvende I_R2 i dine maskeligninger, men derimod I1,I2 eller Ia,Ib der er virtuelle strømme. I_R2 fremkommer senere ved efterbehandling ( superposition) af maskestrømme.

Ja-ja, der bliver afklaret nogen ting her ( håber jeg )    :)


Skriv et svar til: Maskemetoden

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.