Engelsk

hvordan skriver man et essay?

11. september 2005 af hln (Slettet)
Jeg skal skrive et essay hvor jeg skal komme ind på:

The setting
Lilian Thurgood and he life
William and his motives
the ending
the themes

(Historien hedder "The Guilt"

jeg har fakstisk aldrig skrevet et essay før
men hvad er det lige man skal overholde?

Brugbart svar (2)

Svar #1
11. september 2005 af PhoSpheer (Slettet)

Faktisk er et engelsk essay lidt ligesom en dansk analyse/fortolkning. Man bliver lidt forvirret, fordi et essay i dansk jo mest er beskrivelser af holdninger/synspunkter, men i engelsk er det en analyse og fortolkning af en tekst.

En vigtig ting, når du skriver essayet i engelsk, er at du kun må skrive noget, hvis det står i teksten. Altså, du må ikke skrive 'Peter was an idiot', bare fordi du synes det. Det skal enten kunne læses direkte af teksten, eller ses tydeligt ud af en sammenhæng i teksten. Og i så fald skal du give henvisning, til hvor du læser det.

Brugbart svar (1)

Svar #2
11. september 2005 af PhoSpheer (Slettet)

Nå ja, og hvis der i opgaveteksten står at du skal komme ind på setting, ending, themes etc., så skal du selvfølgelig 'besvare' disse spørgsmål.

Brugbart svar (0)

Svar #3
11. september 2005 af Philantropist (Slettet)

Det er en god idé at holde dig til opgavebeskrivelsen; dvs at bruge punkterne som den røde tråd i dit essay - de er netop valgt for at give dig mulighed for at beskrive/redegøre for bestemte træk i teksten og dernæst fortolke disse træk. Det trækker ikke ned, at anlægge andre perspektiver, men gem dem til sidst, når alt det andet er på plads. Til syvende og sidst er det ikke det indholdsmæssige, der er det væsentligste, det er derimod det sproglige! held og lykke med opgaven.

/flush

Brugbart svar (1)

Svar #4
11. september 2005 af Pusser_kh (Slettet)

Hej dette er noget min nuværende engelsk lære har skrevet til sin 2.g klasse. Måske kan du bruge det til noget. Jeg tror selv jeg vil bruge det da jeg også har essay for til om 14 dage. Held og lykke med det.

B: Ad. essay + oversættelse:

TID: 3 timer Hjælpemidler: alle - undtagen mobiltlf. + internet.

Ad. a: The setting: - milieu, omgivelser, baggrund, sceneri

Altså: Hvor befinder vi os,hvad angår f. eks

fysisk miljø

tid - moderne tid/ forrige århundrede etc.

socialt/uddannelsesmæssigt.

Oplysninger, som kan give læseren et indtryk af miljøet gives som regel flere steder i teksten. Det handler her om at gennemskue, hvilke oplysninger der bidrager til "the setting" og altså have overblikket/læst hele teksten ( altså where, when, with whom etc.)


Ad. b: " Characterize:

Udvælg passager, der er karakteristiske for personen. Udpluk gerne tillægsord.

Læg mærke til, at der er forskel på " to describe"- hvad personen gør, siger, tænker etc. (neutralt/ ingen stillingtagen) og "to characterize": DER SKAL MERE TIL.: man BRUGER de oplysninger man får, altså en form for konklusion, men med oplysninger, man har fra teksten.


Ad.c: The Themes.

Hvilke temaer ( eller man kan måske tænke på "emner" ) behandles i teksten?

Lav ikke blot en opremsning af temaer, men behandl dem hen ad vejen.

Definer dem og kommenter/diskuter dem gerne ( på den ene side.... på den anden side...)


Generelt:

Gør dig klart:Hvilke temaer du vil skrive om

Hvilke aspekter, du vil have med og i hvilken rækkefølge


Overordnet model:

Indledning: Præcisering af aspekter/ emner, evt en kort generel betragtning.

Afhandling: Sprogligt varieret og sammenhængende gennemgang af det, du har sagt, du vil gennemgå. Kommenter, citér, diskuter, bevis etc.


Konklusion: fungerer som afslutning og angiver kort, hvad du finder er de vigtigste ting, du har fundet ud af i din opgave.

Bemærkninger: Dette blot som en begyndende håndrækning. Uddybes og udbygges hen ad vejen.



Skriv et svar til: hvordan skriver man et essay?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.