Andre fag
Side 2 - Stræbere
Svar #21
16. september 2005 af blakdor (Slettet)
Svar #22
16. september 2005 af Sofia :) (Slettet)
.. Det er vel ikke deres fejl at du har det sådan, vel ?
Svar #23
17. september 2005 af Duc_de_monde (Slettet)
Den indenbyrdes sociale interaktion er fordelagtig i situationer, hvor du selv vil afbelastes - eller omgås socialt i ikke faglig forstand.
Samtidig har jeg også altid set klassekammerater som potentielle rivaler, hvor den enes brød var den andens død. Det hører absolut til sjældenheder at jeg hjælper en, hvis det samtidig forværrer mig selv - misforstå mig ikke, jeg har ofte besiddet rollen som hjælpelærer med pædagogiske mangler.
Undervisningen for mig er en eksamenssituation, hvor den stærkeste viser sig frem.
Konkurrencen er positiv for ens eget præstationsevner, det har dog irriteret mig når den mindre spidsfindige elev har læst 3 linier op fra sin grundbog, som svar på læreren noget rutineprægede spørgsmål. Lærern herefter har hjuplet ekstatisk.... Jeg husker en "prøve-eksamens" situation, hvor en pige fremlagde bevis for alm. integrationsregning. Kendskab til emnet gennem viden, men ikke forståelse.
At repetere hvad andre har sagt kræver uddannelse, at udfordre det kræver hjerne!
... Som den typiske situation: Elev: "Det ved jeg ikke". Lærer: "Det skal du vide!". ...
At undervisningen også ofte er overfladisk og begrænset, har også været grænseløst irriterende. Har man for nogle måneder siden i undervisning fået introduceret stamfunktioner, og man selv spørger videre om Riemann Integraler eller blot det enkle, så får man et "du er forud...", "jeg forstår dig ikke", "hold kæft" eller "jaja...".
Irritationen ligger i værdsættelsen mellem det elementære og det avancerede.
Stræberi bedømmes relativt. Elevsammenhæng og lærersammenhæng.
Jeg er en struggler. ;)
Svar #24
17. september 2005 af SomeOneMore (Slettet)
At andre i klassen kunne finde på at se ned på mig pga det, er blot deres hovedpine. ikke min.
Der er vel lidt survival of the fittest over det? Min måde at "stræbe" på, var bl.a. at blive opgaveredaktør her på studi.dk. Det at læse de rapporter igennem kan virkelig være et godt redskab. og nej. jeg forbereder mig ikke ret meget til timerne, men er stadig aktiv så meget som jeg nu selv føler jeg har forstand til. Men er jeg stræber? Jeg tror det ikke, men ville da slet ikke have noget i mod at være det...
Svar #25
17. september 2005 af PhoSpheer (Slettet)
For hvis man ser på de folk, der enten er dovne, mindre intelligente eller simpelthen bare 'ikke de bedste', så føler de, jf #21, at de bliver holdt nede.. De føler sig utilstrækkelige. Det kan jeg sku godt se det hårde i!
Men samtidig tror jeg også godt at de såkaldte 'stræbere' kan have det hårdt til tider! Per definitionen 'over 9,75 i snit' er jeg en stræber, men jeg vil faktisk ikke sige, at jeg er aktiv i alle timer.. Dog lægger jeg, ligesom #17, meget vægt på, at jeg selv er stolt af mine skriftlige afleveringer. MEN, når så karaktererne kommer, og hele klassen jo skal spørge hinanden om hvad hverandre har fået (for det SKAL man jo?), så har personer, 'stræbere', to mulige udfald. Givet at de fortæller deres karakter, for at 'være en del af gruppen'.
Enten får man en rigtig god karakter i forhold til alle andre. Dette forårsager at mange bliver misundelige og direkte sure, og man bliver derfor kaldt navne langt værre end stræber!.. Og snakken bag ens ryg vil blive endnu værre!
Hvis man derimod får en ikke så god karakter som andre, så spørger folk pludselig med grov sarkasme 'om man virkelig selv er tilfreds med det', og 'ej, det var da ret dårligt?'..!
Denne form for mobning, synes jeg, er langt værre end den førnævnte, fordi denne kræver en bevidst aktiv handling fra modparten!
Alt i alt synes jeg godt man kan konkludere, at alle unge faktisk har det hårdt! (bemærk den stærke generalisering!).. Og det jo trist!?
.. wush!
Svar #26
17. september 2005 af Dunnar (Slettet)
I Danmark får man sin uddannelse gratis, måske burde du sætte pris på det og yde noget som en slags tilbagebetaling til det samfund der betaler i stedet for at brokke dig over at nogen deltager aktivt i timerne.
Svar #27
17. september 2005 af Græskar (Slettet)
Jeg føler, at vi taler forbi hinanden. For det første er jeg engageret i min uddannelse, men jeg vil hellere være virkelig god til fx kemi end ’bare god’ til alle fag. Gymnasiet er ikke verdens ende, og når jeg kommer på videregående uddannelse vil jeg virkelig kæmpe. Men arbejdsindsatsen er jo lidt spildt på gymnasiale uddannelser. Jeg mener at jeg kan huske, at 10,2 er det højeste, man har brug for her i Danmark, så læn dig tilbage, når de 10,2 er hjemme. I princippet er alt over 10,2 jo spildt arbejde.
Hun (stræberen) ved ikke hvad hun vil være senere. Hendes fremtidsperspektiver er snævre, fordi hun kun kan relatere til det, der foregår lige her og nu, den kortvarige tilfredsstillelse gennem perfekte afleveringer.
Jeg kender også den slags stræbere, der kysser røv for at få gode karakterer, og til et vist punkt vil jeg mene, at alle stræbere faktisk gør lignende. Selvfølgelig er der forskel, stræberen i min klasse gør det næsten ikke, men at være på god fod med læreren er vel minimumskrav for at score gode karakterer. Der er vist en undersøgelser, der viser, at hvis man blot smiler til læreren og siger hej, er man sikret middelkaraktererne. Det handler selvfølgelig også om den inflation,der er gået i karaktererne, men det er vist en anden diskussion.
I min folkeskoleklasse var der mange, der smilte og var åh-så-elskværdige i lærerens øjne, der gik nærmest konkurrence i det i tysk, hvor læreren som minimum kastede et 8 tal i nakken på en, hvis man holdt kæft i timerne.
Jeg er ikke misundelig på hende, #18. Jeg fik selv et okay gennemsnit i folkeskolen uden at lave noget, men er ret siker på, at det kommer til at ændre sig her i gym. Ja faktisk håber jeg på det. I stedet koncentrerer jeg mig om bl.a. kemi, fordi jeg synes det er sjovt, ikke for at score en gennemsnit på mindst 100,.
#19 skriver, at hun sikkert kommer længere i livet end mig. Jeg har hørt om nogle studenter med en virkelif flot gennemsnit, der følte sig fortabte efter gymnasiet, fordi de simpelthen ikke vidste, hvad de nu skulle tage sig til. Det var vant til at blive skubbet gennem uddannelsessystemet. Det kunne resultere i de uddannelser, som deres forældre ville have, eller det modsatte af deres forældres ønske, et slags oprør? Det følte sig i hvert fald tabt på gulvet, fordi der ikke længere var noget, de SKULLE gøre.
Jeg har en ide om hvad jeg vil være senere i livet, derfor handler det for mig om at score gode karakterer i de fag, hvor jeg faktisk har brug for det.
Jeg føler mig ikke utilstrækkelig, eller hader stræbere som #21, jeg kan bare ikke forstå, hvorfor de gør så meget ud af det. Ud fra jeres indlæg er I vist alle stræbere ;).
Det blev godt nok et langt indlæg.
Svar #29
17. september 2005 af Dunnar (Slettet)
Der er mennesker, der har kapacitet til at blive mere end "bare god" i mere end et fag, bare fordi du åbenbart ikke har kapacitet til det, behøver du jo ikke at rakke ned på dem der har.
Bare fordi man ikke skal bruge mere end 10,2 til noget, må man jo gerne engagere sig i fag alligevel når man har passeret dette snit, det er jo ikke bare snittet men også hvad man har lært, der kan komme en til gode i fremtiden.
Svar #30
17. september 2005 af Græskar (Slettet)
Svar #31
17. september 2005 af TwoZero (Slettet)
Svar #32
17. september 2005 af Mathias (Slettet)
Svar #33
17. september 2005 af Græskar (Slettet)
Svar #34
17. september 2005 af Græskar (Slettet)
Svar #35
17. september 2005 af Dunnar (Slettet)
Kontinuitet tak, ellers fristes man til at tro du pynter på hendes "stræberevner" for at stille hende i et dårligt lys.
Svar #36
17. september 2005 af PhoSpheer (Slettet)
Jeg står stadig ved alt hvad jeg hidtil har skrevet.
Men synes du, #27, har helt ret i, at bare man smiler til læreren og holder sin kæft i timerne, så er det let at redde sig en middelkarakter. Det er trist at se, men sådan er det nu engang bare..(!)
Kan godt relatere til det du siger med, at en person, der er spredt meget ud over alle fag ikke ved hvad fremtiden skal være for ham/hende. Jeg kender nogle stykker, der har selvsamme problem. Men jeg tror ikke på, at det er gennemgående! Jeg er spredt ud over alle fag, dog stadig med stor viden indenfor nogle enkelte. Som #29 siger, man kan sagtens have kapacitet til at være 'god' til alle fag (uden at konkludere hvad god er!). Men jeg ved udemærket godt hvad jeg vil, og det indebærer slet ikke super karakterer! MEN, de er altid gode at have, hvis nu drømmen skulle glippe! I øvrigt finder jeg også mange af fagene interessante, selvom jeg ikke vil noget med dem. Det er muligt..!
#33 Jeg tror sku egentlig det ligger i den menneskelige natur at ville være bedst til noget! Derfor gør det dig frustreret at se hende realisere det!..
.. wush!
Svar #37
17. september 2005 af Græskar (Slettet)
Det er ikke det samme! Der står, at hun ikke bryder sig om idræt og musik FORDI det er svært at score gode karakterer. Hermed er det IKKE sagt, at hun er dårlig til de fag, som hun i lige så høj grad går op i, på lige ford med alle andre fag. En karakter er en karakter for hednes vedkommende.
