Mat a, fysik b, kemi b

Jeg har nøjagtig samme problem.. ved ikke om jeg skal skifte over.. og har ikke så lang tid tilbage. Det er rigtig svært for mig at vælge, for man kan jo ikke skifte tilbage hvis jeg nu fortryder (så vdit jeg har hørt) Jeg er meger bange for at jeg tager den forkerte beslutning..

Jeg følger lige med her..

Jeg vil nok råde dig først og fremmest, at tale med din studievejleder. Derefter må du selv overveje hvad du er interesseret i nu og her, og ikke fremtiden. Det er bedst at vælge fag man er god til.. hvis du er naturvidenskablig, og har nem ved de fag, bør du vælge en naturvidenskablig retning.. MEN er du ikke det, skal du slet ikke vælge det, for så bliver det ekstra hårdt..kender mange der dropper ud pga at det er hårdt.

Jeg går selv på linjen Mat A, Fysik B, Kemi B og kan fortælle dig, at retningen kræver mere tid end de andre studieretninger. Der vil være en hel del matematiske lektier, som kan tage flere timer, at regne ud. Men ellers er linjen en hardcore naturvidenskabelig linje.  Jeg prøver dog ikke, at skræmme dig for hvis du er god til mat/fy/kemi er der intet at frygte.

Hej ilha0062,

Jeg går i 2. g med fagene Mat A, Fys A, Spansk A og Kemi B. Det er super hårdt!! Hvis ikke du er opsat på at gøre rigtig meget ud af din tid på gymnasiet råder jeg dig til ikke at denne linje. Nogen vil måske mene at jeg er for ligefrem og med vilje skræmmer dig fra denne linje...MEN... Det er ikke min intention. Jeg vil bare gøre dig opmærksom på at vi er nogen (som er ret gode til fagene alligevel) som næsten taber håret på hovedet over lektiemængden og sværhedsgraden. Så du skal virkelig være god, for ellers bliver det meget meget hårdt!

Men aldrig sig aldrig! Alt er muligt om man vil. Der skal dog gøres en ekstra indsats!

Held og lykke fremover!

mvh.

Emil Pedersen

Emil, du har vel i så fald et A-niveaufag mere end obligatorisk? Det er klart, du er presset.

Jeg havde i sin tid matematik A, biologi A, kemi B og fysik B (som valgfag), og selvfølgelig er der masser af lektier. Ikke desto mindre havde jeg alligevel tid til at arbejde 8-10 timer om ugen ved siden af, drikke mig i hegnet omtrent hver fredag/lørdag og stadig komme ud med et gennemsnit pænt over 8.

Gymnasiet er hårdt, især i starten, men man lærer efterhånden at håndtere lektiemængden fornuftigt, og så kan man altså godt overleve det. Alternativt kan I tage uddannelsen via en anden vej, som ikke er helt lige så krævende - eksempelvis HF eller VUC.

Er 5 A-fag meget? Ta'r i gas på mig?

Jeg har selv : Mat A, Fysik A, Kemi A, Tysk A, Dansk A & Historie A !!! dvs. 6 A fag (hvilke er det maksimale)

Jeg synes dog ikke selv det er overdrevet for, at være ærlig, men det kan sagtens være, at det bare er mig. Jeg tror gerne på, at hvis folk virkelig gerne vil være noget, så må de yde noget! 

Vejgeh du skriver, at du kunne håndtere lektiemængden "fornuftigt", og sagtens kunne arbejde og drikke sig i hegnet, og dog synes du, at et gennemsnit på omtrent 8 er godt? Så forstår jeg bedre, at du havde god tid!

Ikke for at virke som en snob! Men et karakterer gennemsnit på 8 er ikke ligefrem noget, at skrige af glade over -.-' .. Men man får jeg den karakterer man har ydet/fortjent! Så du min ven er en 8'er :) ..

Jeg har selv et gennemsnit på 10,8 indtil videre (mangler at afslutte A-fagene), og på standpunkt har jeg et gennemsnit på 10,6 :)

Jeg må give hellerup ret, jeg havde selv 6 A-fag, hvor et af dem (matematik) var som selvstuderende. Og ja, det var hårdt, men så var det heller ikke værre. Jeg kom da ud med et snit på 11,9.

Og ja, hvis ikke du er klar på at arbejde på gym, så får du ikke de flotteste karakterer, men det kommer jo an på hvad man vil have ud af gym. Vælg efter hvad du har LYST til, ikke hvad du tror bliver hårdt eller ikke hårdt.

Bum!

hellerup2900:
Ja, et gennemsnit "pænt over 8" er godt. Det er faktisk over gennemsnittet. Get it?

Det er dejligt for dig, at du har et højt gennemsnit, men hvad skulle jeg have brugt det til? Den uddannelse, jeg ville ind på, var uden adgangsbegrænsning.

Vejgeh:

Jeg tror nu meget gerne, at et gennemsnit på 8 er "pænt", hvis du tager det over landsgennemsnitet. Men kun i forhold til landsgennemsnitet. Du siger, at du læser videre på et studie uden adgangskrav, og derfor ikke behøver særlig gode karakterer... Hvilke studie er det? Undskyld jeg siger det, men det er sikkert et studie, som ikke er godt katogoriser! Hvis du havde fået bedre karakterer kunne du søge et bedre studie :) 

Ikke ment ondt. :D

#10: Mit studie havde heller ikke noget adgangskrav - ej heller har de fleste andre studier på naturvidenskab.

En adgangskvotient fortæller intet om hverken sværhedsgraden eller hvor godt et studie er - det fortæller udelukkende noget om, hvor populært det er.

Jerslev:

Det du skriver er dog ikke helt rigtigt. En adgangskvotient bindes på gennemsnitet blandt ansøgere tidligere år med udsigt i 5 år. Samtidig har de fleste studier et minimums adgangskvotient fx. medicin som har et minimum på 9,1 og adgangskvotient på 10,9. Så den med populæritet må du længere ud på landet med! Ja, det afhænger lidt af ansøgere, men dog er de populære uddannelser de mest anerkendte og bedst lønnede. Uddannelser som fx. grafisk designer, mellemøstlige studier, biologi og m.m giver ikke en høj løn! (desværre) ... 

Du skriver, at de naturvidenskabelige uddannelser ikke har en adgangskvotient. Så bliver jeg nød til, at spørge "Er du dum eller hvad?", selvfølgelig har de fleste uddannelser en adgangskvotient især de naturvidenskabelige! Se evt listen over adgangskvotienter på KU.

Jeg håber du har lært en del omkring adgangskvotientens udregning/betydning af dette indlæg! :)

Mvh

Jerslev

Ops kom til at skrive "Mvh Jerslev", mente dog Mvh Hellerup2900 :)

hellerup2900,

jeg ved ikke hvad du mener med "godt kategoriseret". Jeg læser på en fuldt akkrediteret naturvidenskabelig bacheloruddannelse hos Aarhus Universitet, og dermed bør der ikke være nogen tvivl om mit studiums berettigelse.
Jeg beklager, men Jerslev har helt ret - adgangskvotienten bliver udelukkende sat på baggrund af ansøgernes gennemsnit ift. antallet af pladser på studiet. Det er simpelthen sådan, adgangskvotiernerne sættes.

Det er totalt naivt at tro, at en uddannelse med høj adgangskvotient nødvendigvis er sværere end en uddannelse uden, men det finder du forhåbentligt ud af, når du en dag starter på en videregående uddannelse.

Cand.scient'er og civilingeniører har ganske fine livsindkomster, og maskinmestre og diplomingeniører (som kun kræver ca. 3,5 års studier) har en livsindkomst som er næsten lige så høj og pæn jobsikkerhed.

vejgeh,

Jeg er ikke i tvivl om, at din uddannelse er akkrediteret (har jeg dog ej heller konkluderet).

Du giver samtidig Jerslev ret omkring måden adgangskvotienter afsættes. Dette er dog FORKERT. Adgangskvotienter sættes efter 3 retningslinjer/faktorer deri er selvfølgelig antal ansøgere(vægtes højt). Dette er ikke bare noget "fis", jeg bare pisker op. Jeg har fået det fortalt af min far, som er uddannelseskordinator for undervisningsministeriet. Jeg tror derfor hellere jeg ville tro min far, som har 19 års erfaring indenfor uddannelsessystemet, end på dig og Jerslevs uvidende konklusioner...

Diplomingeniører, Cand.scienter og civilingeniører har sikkert et meget fin løn. "Fin" altså ikke lavt, men dog ikke højt. De har sikkert en pæn jobsikkerhed, men nu skal det også siges, at ingeniørkundskabet er meget udbredt, og derfor ikke tæller som en uddannelse i de fleste lande. Men der er dog forskel på løn, arbejdsvilkår og arbejdsfunktion, hvilket kan MÆRKES!.

Så alt i alt er din konklusion fin, men der mangler dog noget mere viden/sandhed.

Jeg håber en dag, at du bliver lidt bedre til, at sætte dig ind i stoffet.

Mvh

Hellerup2900

#15: Hvilke 2 andre faktorer fastsættes adgangskvotienterne efter?

Der er ingen grund til at blive nedladende, når man påpeger andres fejl. Den sidste sætning kunne du godt have udeladt.

De 3 faktorer er:

- Antallet af ansøgere i forhold til studiepladser.

- gennemgang af adgangskvotienten gennem 5, så der dannes minimumskvotientation.

- Sidste ville jeg kalde "populæritet", kendt for at skabe et falsk luft omkring adgangskvtientens fastlæggelse, så det egentlige tal normalvis er lavere en adgangskvotientens visning. Dette danner derfor en fastlæggelse udfra forventninger.

Ja, jeg kunne muligvis havde undladt den sidste sætning. Det må I undskylde ! :)

@Hellerup2900

Jeg troede, jf. en anden tråd, at du var "farmacistuderende på 4. år" på KU - hvordan kan du så selv være i gang med en studentereksamen?

I øvrigt er det ikke klædeligt at nedgøre andre, fordi de har et lavere karaktergennemsnit end dig selv. I så fald ville du selv få masser af kommentar om dit sproglige niveau. 

Lad være med at kritisere andre for ikke at have styr på fakta, når det egentlig er dig, der ikke ved, hvad du snakker om. Adgangskvotienten fortæller udelukkende noget om antallet af ansøgere et givent år. 

Er der eksempelvis 200 ansøgere på et studium, men kun 50 pladser på studiet i kvote 1, er det de 50 ansøgere med de højeste gennemsnit, som får pladserne. Adgangskvotienten er således det karaktergennemsnit, som den "sidst optagne ansøger" - altså i eksemplet ansøger nummer 50 - har på sit eksamensbevis. Dette er hvad adgangskvotienten udtrykker. 

Men du må jo oplyse os andre med en kilde, som kan bekræfte din "viden".

#0

Det afhænger meget af hvem man er som person. har du fagligt, socialt og personligt overskud til det, er der ikke noget i vejen for at tage ekstra A fag. Det er egentlig en god måde at hæve sit gennemsnit på, og jeg har da også selv benyttet mig af det.