Historie Synopsis? Hjælp!

Hej alle.

Da jeg skal til eksamen i historie B til december,
vil jeg gerne have et råd fra jer, da jeg frygter denne eksamen virkelig meget.
Jeg læser fjernundervisning, da jeg bor meget langt væk fra uddannelsesstedet.
Jeg har prøvet at lave et eksempel på en synopsis jeg kan bruge til eksamen.
I må meget gerne kommentere på det, komme med eksempler osv, da jeg ikke er sikker på, at jeg har gjort det rigtigt, da jeg ikke synes, at jeg har skrevet noget om kilderne, men egentlig ved jeg ikke, hvor jeg skulle gøre det henne,? - hvor meget skal det fylde? - og må jeg kun skrive stikord, eller er dette fint nok, når det skal afleveres til læreren? På forhånd mange tak!

Her er mit eksempel:

Emne: Demokratibegrebet – Demokratiets udvikling:

Indledning: Jeg vil på baggrund af de udleverede tekster, analysere de vigtigste kilder, sammenligne dem med hinanden, og nå frem til en konklusion på de stillede spørgsmål, så man får en konkret viden om demokratiets udvikling.

Problemstilling:  1-Hvordan så de forskellige styreformer ud, i antikkens Grækenland, og hvordan var det bygget op?
Underpunkter:
2 -Hvilke grundprincipper havde man i det athenske demokrati, og hvordan så de 2 kilder: Perikles og Oligark på det?
3- Hvordan begyndte demokratiet i Danmark, og hvilken indflydelse har det i dag?

Analyse:
1- Der var 2 forskellige styreformer i Grækenland.
Den ene handlede om, at man så det som en borgerlig pligt, at deltage i det offentlige liv, da man mente, at staten var et fælles ansvar., og at hvis man ikke deltog, ansås det for at være ugudeligt.
Dog var der alligevel mange i samfundet, der hellere ville have, at magten lå hos en dannet overklasse i stedet for, at alle havde  indflydelse.
Den anden styreform var i Sparta.
Det var et helt andet samfund end i Athen, da dette her var baseret på militær, kønsadskillelse, forskelsbehandling og det politiske system var baseret på alder, arv og kontrol.

2- Grundprincipperne i demokratiet var: At folk blev opdelt i formue klasser, alt efter hvilken ejendom de havde.
De 4 klasser fik så forskellige politiske rettigheder, hvor de rigeste havde flest rettigheder, og de fattigste havde få, dog fik de efterhånden flere og flere rettigheder.
Grundet til at de lavede denne opdeling, var på baggrund af, at de selv skulle sørge for udrustning og våben til militæret:
De to rigeste klasser var rytteri, 3 klasse var fodfolket, og den fattige klasse blev brugt som arbejdssoldater, eller i flådens skibe, da de ikke havde råd til våben og udrustning.
Det var direkte demokrati, hvor alle i virkeligheden havde mulighed for at tage ordet, men ofte var det en lille kreds af politikere der tog ordet, og tingene blev vedtaget ved håndsoprækning.
Perikles mente, at direkte demokrati var godt, fordi alle havde mulighed for at være med til at bestemme, mens Oligark kritiserede denne form for demokrati, da han mente, at man overlod beslutningerne til en masse uvidende folk, der kunne skifte mening fra dag til dag.

3- Den 5. juni 1849, underskrev Frederik den 7 danmarks grundlov.
Det betød, at magtens 3-deling kom frem.
Den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
Det betød samtidig også at man fik frihedsrettigheder, såsom religions, trykke og forsamlingsfrihed, samt ejendomsrettens ukrænkelighed.
Forfatningskampen kom efter grundloven, da højre og venstrefløjen ikke kunne blive enige om, hvordan grundloven skulle tolkes.
Venstre ville have at regeringen skulle indføres på baggrund af flertallet i folketinget, mens højrefløjen ikke ville have dette, da e mente, at det var en modsigelse af grundloven, fordi det var kongen, der burde fastsætte og afskedige regeringen.
Dog vandt venstre.

Konklusion: På baggrund af disse spørgsmål, kan man sige, at demokratiet har ændret sig gennem tiden, og stadig har den en meget vigtig rolle i et samfund, for at det kan fungere optimalt.

Perspektivering: Til nutidens Grækenland, der i dag har et velfungerende demokrati, og er medlem af EU og Nato, ligesom Danmark og mange andre lande.