Fra induktion til vekselstrøm?

     det er det historiske i

                den gryende forståelse af det mulige i at udnytte induktion til elenergiproduktion
                på vekselhøjspændingsbasis, hvilket via transformation muliggør overførsel af elenergi
                over store afstande, så elenergiforbrugerne ikke længere - som hidtil - var hennvist til at
                bosætte sig i umiddelbar nærhed af det lokale jævnspændingsværk, som højst kunne levere
                elenergi med en jævnspænding på ikke meget over 100 V og som i dag er den energetiske
                basis for verdens højteknologiske samfund.
               
               

Udover fordelen ved mulighed for transfomation, nævnt i #1, havde man jo det problem, at effektbehvovet steg og steg. Ledningsnettet indeholder per natur en vis selvinduktion/m, der modsætter sig strømændringer: Selvinduktionen vil modsætte sig f.eks. en strømafbrydelse i tilfælde af en kortslutning på nettet.

Hvis man derfor, i tilfælde af en kortslutning på nettet, ville afbryde en jævnstrøms-netforbindelse, opstod der en lysbue i afbryderen, som hvis man elektrosvejser, ( afbryderen ville øjeblikkeligt smelte ).  Denne blev så i første omgang slukket ved at man ved siden af afbryderen havde en kost, som ved "fejning" afbrød lysbuen. Da effektbehovet steg, rakte den metode ikke længere. Man magtede ikke længere at slukke lysbuen.

Nu er det jo så så heldigt, at ved vekselstrøm passerer strømmen gennem 0, 100 gange pr. sek., og her har man så muligheden for, at "feje" ioner i luften væk, inden strømmen igen vokser, og forbindelsen er hermed afbrudt. Luften leder kun en strøm, hvis der er ioner i luften.

Idag, på elkraftværker, "fejes" den ioniserede luft omkring afbryderen væk ved hjælp af en tryklufttank, indeholdende omkring 2m³ kultveilte ved 20 bars tryk. Samtidig med afbrydelsen åbner man et spjæld i tryklufttanken, således at den ioniserede luft blæses væk. Når man på et elkraftværk befinder sig i afbyderrummet, skal man altid gå med åben mund, ellers sprænger trommehinderne, skulle spjældet til tanken automatisk åbne.

Vekselstrøm er altså også indført, fordi man lettere kan afbryde den

Men kig ind på Teknisk Museum i Helsingør, her kan du se jævnstrøms-afbrydere og koste.

#2:  Jeg bemærker først nu titlen på dit spørgsmål:  Fra induktion til vekselstrøm?

Svarene på dit spørgsmål kan være misforståede, ifald må du spørge igen.   :)

               ...induktion er jo frembringelse af en vekselspænding

#4:  Jo, men også frembringelse af jævnspænding, blot er spændingen i en gammeldags jævnspændingsgenerator mekanisk kommuteret, og egentlig er der i viklingerne i en jævnstrømsgenerator tale om vekselstrøm og vekselspænding. Disse "ensrettes" blot af generatorens kommutator. Nu om dage vil man lave en elektronisk kommutering.

Men:

Det jeg mener med #3 er, at der i #1 og især i #2 er fokuseret lidt for meget på overgang til vekselspænding fra jævnspænding på nettet, og hvorfor. Det er bare ikke helt det, overskriften til #0 lægger op til  ??

Men nu er der spurgt i #3, hvad fokus er i spørgsmålet.