Fysik
kvantefysik
Hej alle.
Er der nogen der kort kan forklare mig københavnerfortolkningen, Heisenbergs usikkerhedsrelationer og EPR - paradokset? Eller ihvertfald bare nogen/en af dem :)
På forhånd tak.
Svar #1
11. januar 2013 af peter lind
Det er alt for komplekse emner til at kunne forklares kort søg på internettet på wikipedia og google. Jeg vedlægger noget jeg har skrevet om emnet sammen med nogle litteraturhenvisninger
Svar #2
11. januar 2013 af frøkendingo (Slettet)
mange tak men det eneste jeg kan se på din vedhæftning er: "elektron B's spin peger nedad." XD
Svar #3
11. januar 2013 af frøkendingo (Slettet)
det er fordi jeg skal lave en fremlæggelse om de her emner: Kvantefysik, partikel/bølge dualitet, elektrondiffraktion. fremlægglsen skal vare 5 - 8 minutter og jeg synes det er lidt svært at cutte ned. har du nogen ideer til hvordan jeg kunne gøre?
Svar #4
11. januar 2013 af peter lind
Prøv at se på dobbeltspalte eksperimentet. Det er nok det eksperiment, der beskriver partikel-bølgedualiteten klarest
Svar #5
11. januar 2013 af frøkendingo (Slettet)
ja det har jeg kigget lidt på. også tænkte jeg på at komme ind på hvad kvantefysik er, københavnerfortolkningen og EPR- paradokset. er det fint eller er mangler der noget?
Svar #8
12. januar 2013 af peter lind
Hvis man vil have ordentlig besked om Københavnerfortolkningen bliver det efter min erfaring meget vanskeligt. Det man normalt for at vide er indvendninger mod kvantemekanikken samt misforståelser. Selve Københavnerfortolkning glimrer ved sin fraværelse.
Der startes normalt med Einsteins indvendinger mod Heisenbergs uligheder. Indvendningerne bliver tilbagevist af Bohr på grundlag af klassisk fysik, så jeg finder dem ret irrelevante.
Dernæst en misforstået beskrivelse af EPR paradokset.
Dernæst Schródingers kat baseret på en ide af Einstein. Den skyldes sandsynligvis en misforståelse af Bohrs fremhævning af vekselvirkningen mellen måleapparater og det målte. Jeg tror ikke på at noget fornuftig menneske kan tro at et menneske absolut skal stå og se på et eksperiment for at der sker noget. Det er ført til yderligheder når man diskuterer om månen kun er der, når man kigger på den.
Det eneste jeg er sikker på ligger i Københavnerfortolkningen er Bohrs kvantekollaps.
Borns fortolkning af bølgefunktionen ψ som at |ψ|2 angiver en tæthedsfunktion er sandsynligvis også med.
Desude er der sikkert nok også noget om vekselvirkningen med måleapparaturet.
Jeg har læst flere bøger om emnet; men de giver stort set alle sammen blot kritik af dem, der tvivler på Københavnerfortolkningen. Selve Københavnerfortolkningen glimrer ved sin fraværelse. Den eneste undtagelse er en bog af David Faurholdt, som er filosof og ikke fysiker. Hans angivelse af Københavnerfortolkningen er helt sikkert en anden end fysikkernes. Hele bogen bærer præg af at han ikke er fysiker.
Svar #9
12. januar 2013 af frøkendingo (Slettet)
okay så jeg burde ikke fokusere for meget på københavnerfortolkningen? :)
Svar #10
12. januar 2013 af NejTilSvampe
#8 -
At forsøge at sige, at månen ikke er der når vi ikke kigger på den pga. københavnerfortolkningen, ville være en "fallacy of composition". Bare fordi et objekt består af et materiale der har en egenskab X, betyder det ikke at objektet selv har egenskaben X.
1. Man kan ikke slå et stykke metal i stykker med en hammer.
2. En maskine er lavet af metal.
3. Givet (1) kan maskinen i (2) ikke slås i stykker med en hammer.
Skriv et svar til: kvantefysik
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
