Fysik
Akseretning
På forhånd tak.
Svar #2
12. januar 2013 af frøkendingo (Slettet)
Det handler om Bells teori om elektronspin. sætningen lyder: "Ved så at måle spin'et i forskellige akseretninger på begge elektroner samtidigt kunne Bell vise, at hvis elektronerne har haft deres spin bestemt allerede da de udsendtes fra elektronet (...)"
Svar #3
12. januar 2013 af peter lind
Det er noget sludder. Du kan kun måle på en elektron i en retning. Efter målingen peger elektronens spin i den pågældende retning.
I forsøget er de 2 elektroner i en sammenfiltret tilstand. Hvis du måler på den ene elektron vil bølgefunktionen ifølge Københavnerfortolkningen kollapse og den anden elektron vil så pege i den modsatte retning.
Bell gik ud fra at hvis resultaterne af målingerne på elektronerne var uafhængige(altså i modstrid med at elektronerne er i en sammefiltret tilstand) vil der gælde en ulighed for målinger på de 2 elektroner i forskellige retninger.
Svar #4
13. januar 2013 af peter lind
Lidt uddybning.
Du vil måle spinnet i flere retninger; men kan kun måle i en retning af gangen.
Du starter med at måle i den lodrette retning. Du kan kun få at spinnet peger opad eller nedad. La.d os antage at du måler at spinnet peger opad. Det betyder at uafhængig af hvad spinnet var før målingen peger spinnet nu opad.
Du måler dernæst i nord-syd retningen. Da spinnet nu peger opad siger både kvantemekanikken og symmetribetragtninger at sandsynligheden for at få et resultat hvor spinnet peger mod nord henholdsvis syd er lige store og altså ½. Lad os nu antage at du får målingen at spinnet peger mod nord. Spinnet vil så efter målingen pege mod nord.
Du måler nu i øst-veste retningen. Du vil nu med sandsynligheden ½ få at spinnet peger mod øst og med sandsynligheden ½ få at den peger mod øst. Lad os nu antage at du måler at spinnet peger mod øst.
Du beslutter nu at måle i nord-syd retningen igen. Du vil så medsandsynligheden ½ få at spinnet peger mod nord og med sandsynligheden ½ få at det peger mod syd.
Skriv et svar til: Akseretning
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
