Fysik
Banekurve
Hallo hallo
Jeg sidder med en opgave, der går ud på at jeg skal beskrive banekurven for en hest der springer over et spring (dvs. banekurven for dens tyngdepunkt)
jeg har beregnet starthastigheden til 0,086812 m/s
og startvinklen til 19,1655 grader.
men når jeg sætter det ind i banekurvens ligning f(x)=-g/(2*starthastighed2*cos(startvinkel)2) *x2+tan(startvinkel)*x
bliver mit grafbillede virkelig underligt, med et toppunkt der ligger i x-aksen. Hvad gør jeg galt?
Svar #2
07. februar 2013 af Andersen11 (Slettet)
Toppunktet for den funktion ligger ikke på x-aksen.
Svar #3
07. februar 2013 af illusiane (Slettet)
Jeg kan bare ikke finde ud af hvilken af mine værdier der er forkert. jeg har vedhæftet et billede af stedfunktionen fundet ved videoanalyse. Men jeg skal også beregne et rent teoretisk spring, for at vise om springet stemmer overens med teorien..
Ud fra grafen over stedfunktionen finder jeg at stedfunktionen er: s(t)=-2,991t^2+2,014t-0,1159
Hastighedsgrafen viser mig, at hastighedsudtrykket for bevægelsen er: v(t)=3,305t-0,1748
Svar #4
07. februar 2013 af Andersen11 (Slettet)
#3
Når du siger stedfunktionen s(t), så mener du vel y(t) ?
Og hvad mener du med hastighedsudtrykket v(t)? er det vy(t) ? Det skulle vel så være lig med y'(t) ?
Svar #5
07. februar 2013 af illusiane (Slettet)
y(t) er objektets bevægelse i y-aksens retning, så vidt min bog siger.
ja, hastighedsudtrykket er vy(t)
Mit primære problem er, at jeg ikke har nogen elevation med vandret at gå ud fra. derfor har jeg været nødt til at beregne både starthastigheden v0 OG elevationen, og jeg tror det er der der er gået noget galt.
Svar #6
07. februar 2013 af illusiane (Slettet)
jeg har bare rodet rundt i formler hele dagen, og min hjerne er helt død. så kort sagt; er der nogen der har en opskrift til hvordan man finder banekurven for et objekt i skråt kast, ud fra en graf, når man ikke har starthastighed eller elevation?
Svar #7
07. februar 2013 af Andersen11 (Slettet)
#5
Men hvis s(t) = y(t) = -2,991t2+2,014t-0,1159 , får man jo ved differentiation
vy(t) = -5,982t + 2,014
som slet ikke minder om dit udtryk v(t).
Svar #8
07. februar 2013 af Andersen11 (Slettet)
#6
Du har grafen for y(t), og du skrev, at du også har vy(t) ? Er elevationen så ikke 0, når t = 0 ?
Svar #9
07. februar 2013 af illusiane (Slettet)
elevationen kan ikke være 0, da hesten jo hopper opad. jeg skal finde startvinklen lige idet den sætter af.
Svar #10
07. februar 2013 af Andersen11 (Slettet)
#9
Hvordan finder du startvinkel og starthastighed?
Svar #11
07. februar 2013 af illusiane (Slettet)
jeg indsætter et punkt på min graf over stedfunktionen. Så tager jeg x og y-koordinaterne for det punkt- altså deler hastigheden op i to komposanter. Derved danner jeg en retvinklet trekant, hvor starthastigheden er hypotenusen. ud fra pythagoras kan jeg da finde først starthastigheden, og dernæst vinklen (ud fra formlen: cos(startvinkel)=vandret komposant/hypotenusen.
Svar #12
07. februar 2013 af Andersen11 (Slettet)
#11
Men har du også kurverne for x(t) og vx(t) ? Du har ikke forklaret i detaljer, hvad der er målt.
Svar #13
07. februar 2013 af illusiane (Slettet)
jeg har, at x(t)=v0*cos(startvinkel)*t
i detaljer? jeg har filmet min hest der springer over et spring, og i LoggerPro pinpointet tyngdepunktets bane billede for billede. det er den blå graf du ser i #3. oplysningerne til den kurve er i tabellen til højre på samme billede (se bort fra den røde graf og de røde tal, det var en fejl)
Svar #14
08. februar 2013 af Andersen11 (Slettet)
#13
Den blå graf er grafen for y(t). Det er ikke banekurven for tyngdepunktet.
Men tilsyneladende har du også en graf med selve banekurven? I så fald er det jo din banekurve.
Hvis du både har x(t) og y(t) som funktioner af tiden t, er kurven (x(t) , y(t)) jo banekurven.
Svar #15
08. februar 2013 af illusiane (Slettet)
jeg har ikke en graf for banekurven. jeg er bare dødtræt, og fik sagt at det var banekurven. Den blå graf er grafen over tyngdepunktet til tiden t. Og jeg er ikke sikker på om jeg har x(t) og y(t)... det kan jeg ikke have, idet jeg ikke har startvinklen, fordi:
x(t)=v0*cos(startvinkel)*t
y(t)= -½*g*t2+v0*sin(startvinkel)*t
Svar #16
08. februar 2013 af Andersen11 (Slettet)
#15
Hvis du ikke har både x(t) og y(t), så fatter jeg ikke din forklaring i #11 om hvordan du finder startvinkel og starthastighed.
Det er umuligt at hjælpe dig, når du ikke forklarer præcist, hvad der er målt, og hvad der skal bestemmes.
Måske ved du, hvor langt hesten i alt springer i x ?
Svar #17
08. februar 2013 af illusiane (Slettet)
altså.
når jeg tager et punkt på min graf over den kurve hesten beskriver, får jeg en x og en y-værdi. Den x og y-værdi er vel mine komposanter i vandret og lodret retning?
teorien siger, at jeg kan dele det op som her: http://ibog.orbitbastx.systime.dk/typo3temp/pics/9f63343a25.png
så min v0x-værdi må vel være mit x-koordinat i punktet på kurven
og min v0y-værdi må vel være mit y-koordinat i punktet på kurven?
Svar #18
08. februar 2013 af illusiane (Slettet)
Jeg skal bestemme banekurven- og for at bestemme den, er jeg nødt til at have både starthastighed og elevation. jeg har ingen af delene - hvordan finder jeg dem?!
Svar #19
08. februar 2013 af Andersen11 (Slettet)
#17
Hvis du har en graf med sammenhørende x- og y-værdier, som du beskriver det her, er det jo din banekurve.
Hvis du kun ser på eet punkt (x,y) , har jeg svært ved at se, hvordan du får v0x og v0y ud af det.
Svar #20
08. februar 2013 af Andersen11 (Slettet)
#18
Det er stadig umuligt at gennemskue, hvad du har til rådighed af data.
