symmetrisk bølgefunktion

I nogle vekselvirkninger er en størrelse, der kaldes paritet, bevaret. Størrelsen er koblet til den symmetriske/asymmetriske bølgefunktion, så man bør bruge disse funktioner. 2 fermioner kan ikke være i samme tilstand så der er man tvunget til at bruge den asymmetriske bølgefunktion

okay. Du kender sikkert Slater-determinanten, som er en måde at lave en antisymmetrisk bølgefunktion på (eller symmetrisk hvis man laver alle minusser til plusser). 
Mit spørgsmål er dette: Ved at lave denne determinant har man forud antaget, at hvert led nødvendigvis må indeholde hver bølgefunktion mindst én gang. Hvorfor er dette?
Spørgsmålet opstod fordi jeg fandt ud af, at man sagtens kunne lave en antisymmetrisk bølgefunktion som indeholdt alle tre bølgefunktioner men hvor hvert led kun indeholdt produktet af to af dem på skift. Hvad forbyder dette? 
Jeg kunne tænke mig, at det har dybe rødder i den måde, som man løser Schrödinger-ligningen på ved separation, men jeg er ikke sikker. 

Jeg kan ikke huske om jeg har hørt om Slater determinanten tidligere; men hvis jeg har, har jeg glemt alt om den. Jeg har så slået den op på internettet, så jeg ved nu hvad det er. Jeg tror ikke det direkte har noget med Schrödinger-ligningen at gøre. Det stammer snarere fra statistik. En løsningen til Schrödinger-ligningen ψ fortolkes som at |ψ|² er frekvensfunktionen og i statistik skal man gange frekvensfunktionerne sammen. Det er jo også en naturlig udvidelse for 2 legeme tilfældet. Jeg synes du skal spørge din lærer