Forbedre sig ved alle fag?

Læs dine lektier. Hvis der er noget du undrer dig over, så lad være med at klaske bogen sammen og sige "det forstår jeg ikke!". Prøv istedet at læse op, så du ender med at forstå det. Det er vejen frem!

Jeg gik fra 02 og 4 til 10 og 12 på under et år (og få 7-taller).

Lav dine lektier, gør dine lærere opmærksom på at du gerne vil, sæt dig et mål (jeg satte medicinstudiet) og lav dine lektier 2 gange hver. Køb bogen spillet om karaktererne og lån en masse bøger om de fag du vil forbedre dig i - spørg evt. dine lærere om hjælp til det. Sæt 2 timer af dagligt til at lave lektier og afleveringer, og har du ikke noget for, så lav noget som du kunne få brug for senere (fx noter)

Men mest af alt handler det selvfølgelig bare om, at give et godt indtryk af din arbejdsindsats - for at sige det som det er. Jeg får 7 i geografi, og jeg kan ikke finde Afrika på et verdenskort, og jeg får 10 i engelsk selvom min accent er tæt på at lyde som Villy Søvndals. ;)

Tusind taak isabella, de råd skal jeg helt sikkert prøve!

Er nu nødt til at protestere mod #2.

Det er ikke en langtidsholdbar holdning at ofre sin læringsproces og i stedet bare forsøge at give sine lærer indtrykket af at man er interesseret i at lære. Det kan godt være at du får nogle gode resultater i folkeskolen, men dine folkeskolekarakterer skal du ikke bruge til noget som helst resten af dit liv.

I stedet, glem hvad dine lærer tænker om dig, fokuser på dig selv og dine egne evner. Hvis du ikke ved hvor Afrika ligger, så find en fucking globus frem og øv dig. Lad vær med at klappe dig selv på skulderen fordi du har fået et 10 eller 12-tal.

Dig oppe tror hun mente at hun kan få gode karakter, selvom hun ikke ved meget

#4 og #5

Min pointe var, at det ikke nytter en hujende fis at du sidder og øver matematik hver dag fra 16-21 og øver engelske verber hver dag i bussen, hvis dine lærere ikke kan se, at du er blevet bedre.

Det skal være en blanding af begge ting.

"Hvis du ikke ved hvor Afrika ligger, så find en fucking globus frem og øv dig. Lad vær med at klappe dig selv på skulderen fordi du har fået et 10 eller 12-tal."
Min pointe er bare, at man ikke behøves at være en einstein for at få 10 og 12.

På gymnasiet tæller årskaraktererne ca. 70% af dit gennemsnit, og der er SÅ mange der klarer sig igennem tysk og oltidskunskab ved at charmere deres lærere og ikke fordi de har en enorm viden om vaser og gamle filosoffer.
Jeg siger ikke at du kan narre dine lærere til at få 10 og 12, men en stor del af processen er at vise dine lærere at du virkelig gør en indsats og gerne vil forbedre dig. Jeg har intet sagt om at han skal droppe sin lærerproces og lade som om at han er god, for det virker ikke. :)

#6 - Du vil ikke sige at man kan narre sine lærer til at få 10 og 12. Men så lad mig indrømme det. Det kan man, jeg har set det utallige gange.

Men hvorfor gøre det? Den eneste du narrer, er dig selv. Din lærer kunne ikke være mere ligeglad med hvad karakterer han giver dig, han gør bare sit arbejde. Det handler ikke om at få et pænt resultat.

Det handler om at lære, og kun at lære. Hvis du bare løser DEN opgave, så kommer de gode resultater af sig selv.

Et godt træ bærer gode frugter, uanset om folk anerkender det eller ej.

#7

Hvis man er rigtig svag i skolen, kan man umuligt narre sin lærer til 10 eller 12 - man er altså nødt til at have en vis portion intelligens, og så kan man bygge den videre derfra.

"Den eneste du narrer, er dig selv"

Ja, men ved man at man ALDRIG skal bruge oldtidskundskab til noget, fx hvis man vil læse medicin og vil have et godt gennemsnit, er det fløjtende ligegyldigt om man har "snydt"* sig til en god karakter i oldtidskundskab.

 

*ikke snydt som i, at man fx har kopieret en opgave, men at man har narret ens lærer til at tro, at man er dygtig og har interesse for faget.

Ejj hør her stop med skændes, i har jo begge ret

#8

Her må jeg så protestere. I oldtidskundskab indgår mange begreber, etiske og moralske problemstillinger. Man gennemgår filosoffer (så vidt jeg i hvert fald lige husker, jeg var ikke verdensmester i at følge med), og man kommer godt rundt i tankemekanismen hos sig selv. Det er i allerhøjeste grad brugbart på medicinstudiet. Det at vide, at der i bund og grund intet, der er rigtigt eller forkert inden for videnskaben, så længe resultaterne kan dokumenteres og eftergøres, og det at man kan tænke sig til, hvordan andre mennesker tænker og ser situationer.. det finder du hurtigt ud af er meget brugbart!

Udover det er oldtidskundskab bare enormt interessant. En ting jeg beklageligvis først fandt ud af dagen inden eksamen, da jeg hidtil havde pjækket fra hver eneste lektion.

Intet er så dårligt at det ikke er godt for noget, men helt nyttigt er det jo nok ikke, når det ikke er et adgangskrav. Jeg er sikker på at man godt kan brilliere på medicinstudiet uden oldtidskundskab.

10# I dit eksempel er fag som psykologi og filosofi måske bedre at bruge sit krudt på :)

Krav eller ej, så kan du ikke argumentere for, at et fag er dårligt for medicinstudiet. Det er altså ikke kun hardcore cellebiologi. Der er så mange aspekter af et menneske, at dét at have et bredt spektrum at arbejde inden for er en kæmpe bonus i sig selv.

Ifølge din logik om krav, så burde vi heller ikke på nogen måde interessere os for biologi i gymnasiet, da det ikke er et krav. Og det på trods af, at studiets primære fokus ligger i cellebiologi. Forskellen er bare her, at du bliver undervist i så mange facetter af biologien på studiet, at det må forventes, at du bliver samlet op. Det samme gør sig ikke gældende med oldtidskundskab, hvor de færdigheder du udvikler i gymnasiet, også er de færdigheder du ender ud med som kandidat i medicin.

Hvornår har jeg nogensinde sagt at oldtidskundskab var DÅRLIGT for medicinstudiet? Nu skal du ikke tage ordene ud af munden på mig, for det var overhovedet ikke det jeg sagde. Det lyder som om, at du virkelig har misforstået hvad jeg mente. Det var jo faktisk overhovedet ikke det mit indlæg handlede om ;)

Og igen vil jeg pointere, at oldtidskundskab er et overflødigt fag ift. psykologi og filsofi på gymnasiet hvis man skal læse medicin. Jeg er sikker på at de elever fra htx, hhx og HF bliver nogle lige så gode læger som dem fra stx der har siddet og lært om filosoffer, læst gamle teaterstykker og lært om græske guder og vaser.

#15

"Og igen vil jeg pointere, at oldtidskundskab er et overflødigt fag ift. psykologi og filsofi på gymnasiet hvis man skal læse medicin."

Meget naivt er det, når du ikke snakker ud fra erfaring, men blot efter egen overbevisning.

 

#14

Altså, hvad er dit belæg for at oldtidskundskab er overflødigt? Lad mig høre, hvor meget du egentligt kender til medicinstudiet. Du er tilsyneladende selvbestaltet ekspert inden for emnet, og kan belære os andre om, hvad der er vigtigt eller ej.

Psykologi kan du på mange måder ikke bruge til en skid på studiet. Det eneste psykologi du rent faktisk har, er sundhedspsykologi som er et 2ugers kursus, som ingen på studiet tager rigtigt seriøst. Den form for psykologi du har i gymnasiet finder generelt IKKE vej til medicinstudiet i nogle som helst afskygninger. Selv psykiatrien handler i bund og grund om korrekt medicinering af patienter. Det er psykologens job at analysere patientens dybere tanker. Ikke lægens.

Mht. filosofi, så er filosofi et lige så brugbart redskab som oldtidskundskab. Den måde du bruger filosofi inden for lægevidenskaben er den rent videnskabelige og forskningsmæssige. Lad venligst være med at udtale og prøve at belære mig om, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt på medicinstudiet. Det er du ikke i position til pt.

Og så vidt jeg ved, har jeg ikke udtalt mig om lægernes dygtighed, baseret på deres valg af ungdomsuddannelse. Men alle kommer til et punkt på studiet, hvor de støder ind i ting, som de ikke selv har lært om da de tog på deres studentereksamen, men som andre på studiet har hørt om. Derfor kan det meget nemt være, at en med psykologi på HF kan komme igennem sundhedspsykologi lettere end folk uden psykologi, men de kommer måske til kort, når der skal tales om etik og moral ud fra filosoffer, der er behandlet, ikke kun i filosofi, men også i oldtidskundskab.

Dit belæg om at det ikke er nyttigt (som du pænt valgte at ignorere mit svar på), fordi det ikke er et krav, gør sig gældende for dine fag også. Du kan ikke bare pege nogle fag ud som unyttige med en begrundelse, og så sige at der er undtagelser for samme begrundelse for fag, som du selv SYNES er vigtige.

Med hensyn til psykologi i gym og på medicinstudiet. Mange praktiserende læger har samtaler med deprimerede, angste, eller hypokondere. Så er det måske godt at have lidt kendskab til psykologi/psykiari.

#18

Du skal skelne mellem psykologi og psykiatri. Dette er IKKE det samme, og det er så vigtigt at folk forstår det. Din praktiserende læge er blevet oplært gennem studiet i psykiatri. Det er et fag i løbet af kandidaten, en fast del af turnus samt han er blevet oplært i det under sin uddannelse til speciallæge. Han møder folk med psykiske problemer hver evig eneste dag.. Derfor er der som regel ingen behov for, at han kan hive et gymnasielt C-niveau fag frem fra skuffen og køre den helt store analyse. Lægen har som regel 4 valgmuligheder, når det kommer til personer med depression og angst: 1) Se om det går i sig selv igen. 2) Udskrive en form for medicin. 3) Henvise til en psykolog, der så varetager behandling derfra. 4) Henvisning til en psykiater ved svære tilfælde. Dette er alt sammen en vurderingssag, foretaget ud fra hans viden om psykiatri. Ikke psykologi som sådan.

Jeg kan dog godt se en fordel i at de har haft faget psykologi. Hvis de havde en viden om, hvordan forskellige folk reagerer. Der arbejder også mange psykologer i psykiatrien. De må da også have lidt viden om psykiatri uden, at de kan udskrive medicin til forskel fra en psykiater.