Fysik
HJÆLP: Pendul-opgave
Hej
Jeg er igang med en opgave, der lyder:
Et pendul består af en 2 meter lang snor, hvori der er fastgjort et lod med massen 800 g, Snoren vejer praktisk talt ikke noget.
For at bringe pendulet i svingninger føres loddet ud i en startposition, hvor snnoren danner en vinkel på 50 grader med lodret. Derfra slippes loddet, hvorefter det svinger frem og tilbage i et stykke af en cirkelbue.
1. Beregn, hvor højt loddet i startpositionen er løftet i forhold til det nederste punkt i banen.
Jeg er fuldstændig i tvivl over, hvordan jeg skal gribe dette an, og har inderligt brug for hjælp.
Jeg håber der er nogen, som kan hjælpe.
Mvh. Hyacinth
Svar #1
02. april 2013 af peter lind
Lav en tegning med opængningspunktet og med loddet både i yderstilling og midterstilling. Tegn en vandret linje gennem loddet i yderstilling. Den skærer den lodrette linje i et punkt. Du har nu en retvinklet trekant, hvor du kender hypotenusen og den ene vinkel. Brug dette til at finde den lodrette katete
Svar #3
02. april 2013 af Quidditch (Slettet)
Det jeg ikke kunne forstå var, hvordan der kunne være en ret vinkel i den dannede trekant, men hvis det er på denne måde, kan jeg bare nruge sinusrelationerne, hvoraf den modsatte katete bliver på 1,7 m, hvoraf kuglen er 0,3 m højere hævet over dens nederste position. Er det på den måde?
Der er også et andet spørgsmål i opgaven, som jeg ikke kan udregne, og den lyder, som nedenstående:
2. Bestem loddets fart i det laveste punkt af banen.
Kan jeg udregne farten ved brug af denne formel: v=(2*a*s)1/2? Hvor a er tyngdeaccelerationen.
Svar #4
02. april 2013 af peter lind
En vandret og en lodret linje vil stå vinkelret på hinanden, hvorfor den ene vinkel er ret. Ellers er det rigtig bortset fra at du runder alt for meget af.
Loddets fart. Brug energibevarelse
Svar #5
02. april 2013 af Quidditch (Slettet)
Altså det med den mekaniske energi? Eller hvad mener du med energibevarelse?
Svar #6
02. april 2013 af Quidditch (Slettet)
Skal jeg udregne den potentielle energi af kuglen i startpositionen og derefter udregne den kinetiske energi i dens laveste position, som er, når den står helt lodret, og sætte dens kinetiske energi lig med dens potentielle energi, så jeg kan isolere hastigheden?
Skriv et svar til: HJÆLP: Pendul-opgave
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
