Fysik

SPEKTROSKOPI - fysik/kemi SRO

24. april 2013 af anna1994 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej alle, 

Jeg har fået til opgave i SRO at skulle forklare hvad der sker i et gammeldags dreje spektroskop (som vi har brugt i fysik delen til at se på ex. kviksølv) og derefter forklarer hvad der sker i et spektrofotometer (som vi bruger i kemi til at bestemme koncentrationen af et farvestof i en væske).

 

Problemet er, at jeg ikke kan forklare hvad sammenhængen er mellem det gammeldags dreje spektroskop og hvad, som sker inde i spektrofotometeret i kemi-delen.

 

Kan I hjælpe? :-)

 

MvH Anna 


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. april 2013 af Eksperimentalfysikeren

Der er et lille problem her. Desværre rodes der en del i betegnelserne. Hvad mener du med "dreje spektroskop"? Er det noget i denne stil:

Link1: http://www.zeno.org/Meyers-1905/I/Wm18710h

 


Svar #2
24. april 2013 af anna1994 (Slettet)

Ja lige præcist, bortset fra at der i vores udgave ikke bruges en prisme i midten, men et gitter med 300 lines/mm. Men dette fungere egentligt ens. :-) 


Brugbart svar (0)

Svar #3
24. april 2013 af Eksperimentalfysikeren

Det er vidt forskellige mekanismer, og spektrene vender hver sin vej! Desuden kommer der kun ét spektrum med et prisme, mens gitteret giver mindst ét på hver side af midterlinien, hvor der iøvrigt kommer direkte lys. Ofte  kommer der ekstra spektra længere fra midterlinien.

Den korrekte betegnelse for apparatet er spektrometer. Man kan måle med det, derfor "-meter". Det har vinkelskala.

Du skal give en beskrivelse af, hvordan lyset kommer gennem spektrometeret. Se denne figur:

http://physic1st.blogspot.dk/2012/03/spektroskop-buatanmu.html

 

Der er en anden instrumentgruppe, der kaldes spektroskoper. "-skop" betyder nærmest at se. De er oprindelig ikke bygget til at måle noget, modsat spektrometeret. Man har dog forsynet en del af dem med en skala, hvor man kan aflæse bølgelængden. Herudfra har man udviklet spektroskoper, der i kikketen har en tynd tråd og en mekanisme, s man kan flytte spektret, så en bestemt spektrallinie rammer tråden. Mekanismen har en skala, hvor man kan aflæse bølgelængden. Her fra er der ikke så langt til spektrofotometeret. Man erstatter tråden med en spalte, så kun lys med den valgte bølgelængde kan komme igennem, og så måler man, hvor meget lys, der kommer igennem.

Et spektrofotometer kan være lavet med et specielt prisme eller det kan være lavet med et spejlende gitter. Jeg ved ikke, hvilken type I har brugt.

 


Skriv et svar til: SPEKTROSKOPI - fysik/kemi SRO

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.