Matematik

Konvergente/divergente integraler

04. maj 2013 af Avi86 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Sidder med en opgave som jeg ikke kan få hul på. Jeg har fået givet 2 integraler

a) ∫ (1/(x^3-2x^2+x)) dx ,   [øvre grænse = 1, nedre grænse = 0]

b) ∫ (1/(x^3+x^2-2x)) dx ,   [øvre grænse = 1, nedre grænse = 0]

Jeg skal afgøre om disse er konvergente eller divergente.

 

Er der en der kan give mig et hint til hvad jeg skal gøre/tænke her? På forhånd tak :)


Brugbart svar (1)

Svar #1
04. maj 2013 af peter lind

Undersøg definitionsmængden og se om funktionerne er defineret i intervallet ]0; 1 [ Du skal derefter finde stamfunktionerne og se hvad der sker  for x-> 0 og x->1


Svar #2
04. maj 2013 af Avi86 (Slettet)

Okay. Hvordan tjekker jeg om funktionerne er defineret i intervallet ]0;1[? Og hvordan finder jeg stamfunktionen? Jeg har prøvet med substitution, men jeg får bare ikke noget brugbart.


Brugbart svar (1)

Svar #3
04. maj 2013 af SuneChr

Stamfunktioner henh.vis. til a) og b) .

Du skal dog lige tjekke dem ved differentiation.


Brugbart svar (0)

Svar #4
04. maj 2013 af peter lind

Find 0 punkterne for nævnerne. Det ene 0 punkt er 0. Hvis der ikke er nogle nulpunkter mellem 0 og 1 er funktionerne kontinuerte i intervallerne . Funktionerne kan skrives som A/x+ +B/(x-r1) + C/(x-r2) hvor r1 og r2 er rødderne. A, B og C kan findes ved at fuktionerne med nævnerne og løse den derved fremkomne ligning


Svar #5
04. maj 2013 af Avi86 (Slettet)

#3

Jeg kan såmen godt finde stamfunktionerne hvis jeg bruger Maple, jeg var mere interesseret i hvilken fremgangsmåde jeg skulle benytte hvis jeg manuelt skulle integrere dem.

 

#4


Jeg har til a) fundet at x^3-2x^2+x har nulpunkterne x=0 og x=1. Så vidt jeg kan se er der ikke flere, og der er så det der ligger til grund for at integralet er defineret i ]0;1[?

Jeg forstår ikke helt det sidste du skrev, med at "A, B og C kan findes ved at funktionerne med nævnerne og løse den derved fremkomne ligning".


Brugbart svar (1)

Svar #6
04. maj 2013 af peter lind

Jeg havde lige overset muligheden for dobbeltrod.

Den første kan så skrives som

f(x)  = A/x+B/(x-1)+C/(x-1)2

Ganger du det med nævneren får du

1= A(x-1)2+B*x(x--1)+ C*x

Den ligning skal være opfyldt for alle x, så ved at sætte nogle passende værdier for x ind får du ligninger til bestemmelse af A , B og C. Særlig gode værdier er rødderne i polynomiet altså her 0 og 1


Svar #7
04. maj 2013 af Avi86 (Slettet)

Beklager Peter, men jeg er fuldstændig lost. Jeg kan ikke se hvordan det at finde rødderne til integralernes nævnere, kan fortælle mig hvorvidt integralerne er konvergente eller divergente, eller om de er defineret i intervallet ]0;1[.

Jeg kan se at for a) er nulpunkterne x=0 og x=1 og for b) er nulpunkterne x=-2, x=0 og x=1, men jeg forstår ikke hvad jeg skal bruge dem til :(


Brugbart svar (1)

Svar #8
04. maj 2013 af SuneChr

Et nyttigt link  P a r t i a l b r ø k


Svar #9
04. maj 2013 af Avi86 (Slettet)

Okay. Jeg har fået at

   1/(x^3-2x^2+x) = 1/(x(x-1)^2)

                            = A/x+(Bx+C)/(x-1)^2

                            = (A(x-1)^2)/(x(x-1)^2)+(x(Bx+C))/(x(x-1)^2)

                            = (Ax^2-2Ax+A+Bx^2+Cx)/(x(x-1)^2)

Så sætter jeg x=0 ind og får

   (A0^2-2A0+A+B0^2+C0) = A = 1

og for x=1, fås

   (1*1^2-2*1+1+B*1^2+C*1) = 1-2+1+B+C = B+C = 1

Ved at sætte A = -B = 1 og C = 2, så får jeg

   (Ax^2-2Ax+A+Bx^2+Cx)/(x(x-1)^2) = (x^2-2x+1-x^2+2x)/(x(x-1)^2) = 1

Hvad skal jeg bruge dette til?

 


Brugbart svar (0)

Svar #10
04. maj 2013 af SuneChr

Omskrivningen til partialbrøk er kun hjælpen til at udfinde stamfunktionen.

For a) har vi integralets grænseværdi

 


Svar #11
04. maj 2013 af Avi86 (Slettet)

Så jeg har at

   1/(x^3-2x^2+x) = (x^2-2x+1-x^2+2x)/(x(x-1)^2) = 1/(x(x-1)^2)

Er det denne omskrivning? Og i så fald, hvordan hjælper den mig med at finde stamfunktionen?


Svar #12
04. maj 2013 af Avi86 (Slettet)

Er der ikke en flink sjæl derude som kan hjælpe mig med at få samlet op på det hele, da jeg er stået helt af. Evt. fortælle mig trin for trin hvad jeg skal gøre. På forhånd mange tak.


Brugbart svar (1)

Svar #13
04. maj 2013 af peter lind

Du bør sætte værdierne direkte ind i formlen i #6. Sætter du x=0 i #6 får du 1 = A*1+B*0+ C*0 = A. Sætter du x= 1 ind i formlen i #6  får du  1 = A*0+B*0+C*1 = C

Fordelen er at du kan kan integrere de fremkomne funktioner. 1/x  1/(x-1) og 1/(x-1)2 er enkle at integrere

#10 Den midterste er ikke heldig. I integrationsintervallet  er  x-1 < 0


Brugbart svar (1)

Svar #14
04. maj 2013 af SuneChr

# 10 og 13

Tak for korrektionen. Det midterste led i indmaden, i begge store parenteser, skal være (  - ln (1 - x)  )


Brugbart svar (0)

Svar #15
04. maj 2013 af RFJ86 (Slettet)

Hvis du ser på: a) ∫ (1/(x^3-2x^2+x)) dx ,   [øvre grænse = 1, nedre grænse = 0]

Kan den omskrives til:

∫ (1/x - 1/(x-1) + 1/((x-1)^2) dx      [øvre grænse = 1, nedre grænse = 0]

Hvis du ser på første led 1/x^1 så er p>=1, hvorfor ledet divergerer. Hvis dette led divergerer, må hele intergralet gøre det.

 

Er det ikke korrekt? 


Svar #16
04. maj 2013 af Avi86 (Slettet)

Okay. Så jeg har i a) at nulpunkterne til nævneren er x=0 og x=1 (dobbeltrod) og dem benytter jeg til at forenkle min brøk så den bliver nemmere at integrere ved at

     1/(x(x-1)(x-1)) = A/x+B/(x-1)C/(x-1)2 = (Ax2-2Ax+A+Bx2-Bx+Cx)/(x(x-1)2)

     1 = A*02-2A*0+A+B*02-B*0+C*0 = A

     1 = 1-2+1+B*12-B*1+C*1 = C

     1 = x2-2x+1+Bx2-Bx+x <=> B = -1

Så A = -B = C =1. Så ud fra ligningen 1/(x(x-1)(x-1)) = A/x+B/(x-1)C/(x-1)2 fremkommer de 3 funktioner 1/x; 1/(x-1) og 1/(x-1)2. Når jeg så integrerer disse 3 får jeg

     ∫ (1/x) dx = ln(x); ∫ 1/(x-1) dx = -ln(1-x) og ∫ 1/(x-1)2 dx =-1/(x-1).

Er dette rigtigt forstået (er blevet temmelig forvirret efterhånden)?

hvad er så argumentet for at trække de 2 grænser fra hinanden, det forstår jeg nemlig ikke helt i #10?


Brugbart svar (0)

Svar #17
04. maj 2013 af DelFerro (Slettet)

Jeg mener ikke det er nødvendigt at gøre det så vanskeligt. Det drejer sig mere om at antage et eller andet ved at sammenligne for at spare tiden på det vanskelige hånkraftsværktøj.

Man kan altså observere tyndt sagt x3 - 2x2 + x < x, så 1/(x3 - 2x2 + x) > 1/x. Derved ses der enkelt til højre (antag det som en integrand) med det samme interval, vil det divergere, må resten derfor også divergere. Man kan desuden også se at a1(1/x) dx → ∞ for a → 0.


Brugbart svar (0)

Svar #18
04. maj 2013 af peter lind

#15 Det er korrekt.

#16 Det er korrekt. Der gælder jo alment at ∫abf(x)dx = F(b)-F(a). I dette tilfælde slipper du dog for at udregne F(a) idet som nævnt i #15 divergerer F(x) for x-> 0+


Brugbart svar (0)

Svar #19
04. maj 2013 af SuneChr

# 16  sidste linje :     Der er, i # 10,  anvendt den sædvanlige sætning om tilvæksten over en valgt stamfunktion.

Grænseværdier, for endepunkterne i intervallet  ] n ; N [   da endepunkterne ikke er defineret i integralet.

       hvor        

Grænseværdien           


Brugbart svar (1)

Svar #20
05. maj 2013 af aaaa202 (Slettet)

Jeg fik begge integraler til at divergere, fik I andre også det?


Forrige 1 2 Næste

Der er 22 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.