Fysik

Gitterligningen

17. maj 2013 af Crolly (Slettet) - Niveau: B-niveau

Kære alle,

 

Jeg er ved at læse op til eksamen i Fysik B-niveau.

 

Er der nogen der kan redegøre for gitterligningen?

Altså hvad skal jeg have med og hvad skal jeg ikke have med?

 

 


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. maj 2013 af mathon

 

                       1)  forklaring af konstruktiv interferens

                       2)  vejforskellen ved konstruktiv interferens

                       3)  sinus til en spids vinkel i en retvinklet trekant

 


Brugbart svar (0)

Svar #2
17. maj 2013 af peter lind

Den slags bør du læse om i din bog. Det er det du har den til


Brugbart svar (0)

Svar #3
17. maj 2013 af mathon

se

Vedhæftet fil:gitter_illustration.doc

Brugbart svar (0)

Svar #4
17. maj 2013 af mathon

se

Vedhæftet fil:gitter_illustration_2.doc

Svar #5
17. maj 2013 af Crolly (Slettet)

#1 Tak Mathon - det gav mig lige inspiration til hvad jeg selv synes jeg skal sige/huske til ekseman.

#2 Jeg har læst det og også forstået det - desværre er mit største problem at jeg synes det hele er vigtigt og interessant - så hvad skal med og hvad skal ikke med. Vi har jo kun 24 min ;)

#3-4 Super - er det okay jeg bruger det første billed som illustration til eksamen?

Her er hvad jeg fandt frem til:

Gitterligningen gælder for bølger der brydes i et gitter

Når en bølge brydes i et gitter vil der opstå et interferensmønster, et mønster der opstår pga. interferens mellem de ringbølger der opstår ved hvert hul i gitteret. Interferensmønsteret vil have nogle bestemte retninger, hvor der opstår konstruktiv interferens, dvs. to bølger møder hinanden og derved forstærker hinanden og andre retninger, hvor der opstår destruktiv interferens,dvs. hvor to bølgetoppe møder hinanden og udligner hinanden. Disse retninger kan beregnes med gitterligningen.

Hvis en bølge med bølgelængden λ, rammer et gitter med afstanden d (kaldet gitterkonstanten) mellem hvert hul i gitteret, vil der opstå konstruktiv interferens i retningerne (afbøjningsvinklerne) φn, hvor n er et heltal og kaldes ordenen. n = 0 kaldes 0. orden og vil være lige ud for gitteret, mens n = 1 kaldes 1. orden og vil være den første retning, φ1 til begge sider, hvor der opstår konstruktiv interferens.

Gitterligningen siger da at:
n • λ = d • sin(φn)
Afhængig af om man kender bølgelængden λ, gitterkonstanten d, en afbøjningsvinkel φn og den tilhørende orden n, kan man omskrive gitterligningen efter behov.


Brugbart svar (0)

Svar #6
18. maj 2013 af Jerslev

#5: Nej, du har faktisk kun omkring 10 minutter. Højest. Resten af tiden foregår som en faglig samtale mellem dig og eksaminator. Det er ikke tanken, at du udtømmende skal komme omkring dit spørgsmål på de 10 minutter, du selv har at præsentere dit emne i.

- - -

mvh

Jerslev


Skriv et svar til: Gitterligningen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.