Eksamensforberedelse
Hvordan var det i de sene 90'ere?
Hej!
Det gik sådan, at jeg trak "mellem virkelighed og iscenesættelse" som emnet til mundtlig dansk. Jeg valgte så at skulle op i, at analysere sangen "spændt op til lir'", skrevet i 1998. I min disposition er en af punkterne "Er den typisk for den tid, den er skrevet?". Problemet er, at jeg naturligvis ikke kan huske fra dengang, og at det er sværere at finde noget om det på nettet end jeg troede. så, kan i hjælpe mig? hvordan var det enligt i de sene 90'ere?
Svar #1
03. juni 2013 af Pettson
Du kan få et førstehåndsindtryk af det ved at gå på Danmarks Radios hjemmeside i det område, der hedder Bonanza - i et underområde med titlen Danmarkshistorier.
Her ligger en serie på 10 programmer, der alle bærer titlen 100 års barndom. Hvert program dækker et årti, så det er selvfølgelig det sidste af de ti programmer, der er relevant: De begavede burhøns.
Programmet beskrives således:
"Børnene er i centrum i en mosaik af levende billeder fra store og små begivenheder gennem 100 år. Johannes Møllehave fortæller om århundredets sidste årti som i vores hjørne af verden er præget af velstand og fordragelighed. Børn vælter sig i tilbud, men de er dygtige til at skumme fløden. Familielivet er grundlagt på aftaler, alle styrter rundt til et væld af aktiviteter. Der er ikke mange børn på gaden længere, de er på institution eller i klubben. 90'ernes børn er målbevidste individer, fortrolige med computeren, og de lærer sprog, som giver dem chancer i det internationale samfund. Men børn sætter osse pris på basale værdier som frisk luft og et godt familieliv. I det 20.århundrede er børn blevet synlige, og de accepteres som selvstændige individer med krav på de samme menneskerettigheder som de voksne."
Samme sted ligger der en serie på 8 programmer, der alle bærer titlen Digtere, Divaer og Dogmebrødre. Her dækker det sidste program årtiet 1990-2000.
Serien beskrives således:
"Kulturkrønike i otte afsnit, der fortæller den brogede og underholdende historie om dansk kulturliv lige fra "Die Asta" til Dr. Dante og Lars von Trier."
og programmet beskrives således:
"I 90'erne er alt tilladt. Vi forbruger kultur som aldrig før. Vi hører opera og Aqua, ser Shakespeare og soaps. Der er bogmesser, teaterfestivaler og kultur-uger. Dr. Dante laver teater til og om en samling navlebeskuende, (selv)ironiske unge. Udstoppede hundehvalpe og døde grise rydder forsiderne, og Ekstra Bladet indleder en hadekampagne mod Statens Klike for Kunst. Samtidig sætter Per Kirkeby, Lars Von Trier og Peter Høeg Danmark på verdenskortet."
Endelig kunne du måske også hente inspiration i Hendes Majestæt Dronningens nytårstale 1999.
Find den på http://www.dr.dk/bonanza/serie/danmarkshistorier/nytaarstaler.htm
PS På dansk hedder det "Hvordan var det egentlig i de sene 90'ere?"
Svar #2
03. juni 2013 af Pettson
Tilføjelse til #1:
Prøv evt. Søg i Bonanza (højre spalte) på '90erne' ...
Svar #3
06. juni 2013 af Singlefyren (Slettet)
Kort opsummeret kan man sige at i sen-90'erne blev ALT pludseligt tilladt!
Man kunne skabe sig tosset, klæde sig underligt ud og dyrke mærkelige hobbyer. Dette kunne man ikke i 80'erne og start-90'erne, uden at få negative tilråb på gaden. I sen-90'erne blev det "anderledes" hurtigt normalt og accepteret.
Individualismen og selviscenesættelsen begyndte hastigt at komme i centrum.
Dette måske som en modreaktion på de stringente og kollektive start-90'ere, hvor man afmålte sin egen og andres adfærd ud fra hvad der var fornuftigt, acceptabelt og bedst for den kollektive befolkning.
I sen-90'erne og 00'erne gjaldt det om at få mest muligt ud af sit EGET liv. Optimere individets muligheder. Udnytte og udvide de frie personlige rammer, i det offentlige rum. En lille individets revolution. Personlighedens lille 60'er oprør i light-version, nu blot som et indre værdi oprør - altså værdier, tanker, meninger, udtryk, opførsel, muligheder.
Dit emne hedder "mellem virkelighed og iscenesættelse"
"spændt op til lir'" = fest = selviscenesættelse (sen-90'erne)
Det virkelige indre jeg (80'erne) - VS - det ydre metroseksuelle, sælgende jeg.
... modsat start-90'ernes ordentlighed og fornuft.... Sen-90'erne var også en tid hvor det virtuelle net-univers vandt frem ultra hurtigt, hvor man tidligere kun havde kendt den "virkelige" verden. Nu kunne man pludselig være en anonym fiktiv figur på nettet, med andre værdier end dem de gamle venner kendte.
I starten var der advarsler: Tv avisen advarede i 90'erne om at man fik dårlige øjne af strålerne fra computerskærme, at nogle folk var på nettet hele 2 timer om dagen (!) og ikke rørte sig nok, at mobil tlf. gav kræft, at børn blev opdraget forkert eller slet ikke, at man blev voldelig af spil på nettet, at sproget ikke blev stavet ordentligt, at man ikke kunne skelne mellem fantasi og virkelighed, og at man blev overfladisk og ligeglad pga. det virtuelle- "ikke-virkelige". (meget af det diskuteres stadig i dag.)
Det er i dag sværrere at blive lagt mærke til end for 20 år siden. Den gang kunne man blive lokal berømt blot ved at tage et par gule sko på. Man gik ikke så meget op i det ydre - iscenesættelsen. Det var også lidt kedeligt den gang før sen-90'erne. I dag er det nærmest omvendt, fortyndet.
Eksempler på hvad man kunne efter sen-90'erne, som man ikke kunne tillade sig i 80'erne og start-90'erne:
- Gå i netto iført boksershorts, uden at blive anholdt
- Have virtuelle venner, uden at blive mobbet
- Gå på gaden i spraglende farverigt tøj, uden at folk gloede efter een
- Være med i en klub der interesser sig for svingersex, uden at ende på forsiden af Ekstrabladet
- være offentlig bøsse, uden at blive hånet
- Være anderledes med vilje, uden at blive stemplet
- komme til fest iført rensdyrgevir, uden at blive mobbet flere år efter
- Gå på nettet eller tale i mobilen.
Skriv et svar til: Hvordan var det i de sene 90'ere?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
