Fysik
Induktion
Hey!
Jeg skal til eksamen på fredag, og er gået i gang med at lave en displotion over induktion.
Jeg er ikke helt 100 på hvad det betyder.
Jeg har været inde og læse om det alle mulige steder, men kan stadig ikke helt forstå hvad det er..
Nogle der vil være søde og forklare mig det? :-)
Svar #1
12. juni 2013 af tobiascl94 (Slettet)
Induktion kommer af det latinske ord ”inducere” der betyder ” at føre ind”. Altså går induktion ud på at frembringe en elektrisk strøm ved at føre en magnet ind i en spole. En strøm induceres ved at føre f.eks. en stangmagnet ind i en spole. Idet stangmagneten er på vej ned i spolen, induceres der en spændingsforskel over spolen. Den inducerede strøms retning er forskellig, alt efter om magneten føres ind eller ud af spolen. Det er bestemt af, at magnetfeltet fra den inducerede strøm modvirker ændringerne af stangmagnetens felt inde i spolen.
Størrelsen af den inducerede spændingsforskel afhænger af flere forskellige forhold. Herunder bl.a. antallet af vindinger på spolen – jo flere vindinger spolen har jo højere spændingsforskellen. Magnetens styrke og hvor hurtigt magneten føres ind og ud af spolen gør sig også gældende – jo kraftigere magneten er og jo hurtigere den føres ind og ud af spolen jo højere bliver spændingsforskel.
Håber det hjalp :)
Svar #2
12. juni 2013 af jonashansenjh (Slettet)
Tusind tak for hjælpen! Forstår det meget bedre nu! :-)
Skriv et svar til: Induktion
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
