Fysik

Varmekapacitet

22. oktober 2003 af SP anonym (Slettet)
Hvis et sommerhus får varmt vand fra en vandvarmer, der indeholder 30 l vand og jeg har udregnet vandets, beholderens og varmelegemets samlede varmekapacitet til 130800 J, og varmelegemet afbrydes og jeg har en graf med temperaturen som funktion af tiden, og spørgsmålet lyder: Med hvilken effekt afgiver vandvarmeren energi, mens temp. falder fra 62 grader til 58 grader - hvordan løser jeg så den når jeg desuden kan aflæse følgende punkter: (0,7725 timer, 62 grader) og (1,225 timer, 58 grader)?

På forhånd mange tak =)

Brugbart svar (0)

Svar #1
22. oktober 2003 af Brian (Slettet)

Er varmekapacitet ikke noget med kapacitet til at "opbevare" varmeenergi - pr. grad? I så fald må din udregnede varmekapacitet have enheden J/grad.

Med denne forståelse af varmekapacitet skulle det være nemt nok, at finde ud af hvor meget energi, det drejer sig om, når temperaturen falder 4 grader.

Dernæst husker vi, at effekt er noget med energi pr. tid og at enheden er J/sek også kaldet Watt.

Du kender tidsforskellen, skal bare regne den om til sekunder, og så dividere.

Skriv et svar til: Varmekapacitet

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.