Fysik

Centrifugalkraften

24. juni 2013 af justeat (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej alle

Jeg har lige et spørgsmål, som omhandler hvorfor jorden ikke støder ind i solen. 

I min søgen, fandt jeg frem til at det skyldes centrifugalkraften, men dette kan jeg ikke give mening, fordi den teori bygger på accelation. Hvordan kan man forklare, hvorfor det er centrifugalkraften, der gør at jorden ikke støder ind i solen, samt hvorfor månen ikke støder ind i jorden osv.

På forhånd tak :)

Sarah Petersen

Lærerstuderende i fysik - natur/teknik


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. juni 2013 af peter lind

Antag for simpelthedens skyld at  jorden bevæger sig i en jævn cirkelbevægelse omkring solen. For at jorden skal kunne bevæge sig i en jævn cirkelbevægelse skal jorden være påvirket af en centripetalkraft. Denne centripetalkraft er tyngdekraften. Hvis jorden bevægede sig hurtigere end den gør vil tyngdekraften ikke kunne give den nødvendige centripetalkraft og jorden vil bevæge sig væk fra solen. Er hastigheden mindre vil jorden derimod nærme sig solen.

Du kan også sige det på en mere løselig måde. orden falder godt nok ind mod solen men samtigi vil dens hastighed føre den væk fra solen. De to effekter modvirker hinanden så afstanden til jorden forbliver konstant


Svar #2
24. juni 2013 af justeat (Slettet)

Tak for svar Peter Lind

 


Brugbart svar (0)

Svar #3
24. juni 2013 af Jerslev (Slettet)

#0: Kraftfortolkningen af tyngdekraften er forældet og benyttes ikke længere, medmindre man taler om simplificerede situationer. Solen krummer rumtiden, hvor jorden kredser nede i denne krumning og undgår at falde ned på grund af tangentialhastigheden.


Brugbart svar (0)

Svar #4
24. juni 2013 af peter lind

#3 At det er rummet der krummer er en fortolkning af Einsteins almene relativitetsteori. Den er vidt udbredt men det er altså kun en fortolkning. Da Einstein udviklede teorien gik han ud fra nogle får forudsætninger, hvoriblandt var at der skulle benyttes differentialgeometri. Differentialgeometrien var udviklet af matematikere til at beskrive forskellige former for rum. Heraf var det euklidiske rum et meget specielt rum. Det var således temmelig sikkert på forhånd at resultatet kunne tolkes som et rum, der krummede. Men at det kunne tolkes som et sådan er altså ikke det samme som at det er det. Det bemærkes at differentialteorien også bruges andre steder i fysikken uden at man af den grund taler om krumme rum.


Brugbart svar (0)

Svar #5
24. juni 2013 af Jerslev (Slettet)

#4: Med det i tankerne kan man jo også hævde, at Newtons kraft-tanke er en fortolkning af de observerbare effekter. I bund og grund aner vi intet om, hvad tyngdekraft er.

Vores modeller er til gengæld ekstremt gode til at forklare effekterne af det.


Skriv et svar til: Centrifugalkraften

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.