Historie

Historie

25. juni 2013 af nejmenmenmen (Slettet) - Niveau: 9. klasse
Hej, jeg har nogle spørgsmål, jeg ikke selv kan svare på. Jeg har læst på nettet, men kan stadig ikke forstår det. Håber nogen kan hjælpe. Tak på forhånd.

1. Hvad skete der ved systemskiftet?
2. Hvad er parlamentarisme?
3. Kanslergadeforliget har en betydning for, hvilken styreform vi har i dag. Hvilken?
4. Hvad var baggrunden for slaget på fælleden?
5. Hvorfor er stormen på dybbøl et Kanonpunkt?
6. Hvilken sammenhæng er der mellem "stormen på Dybbøl" og "genforeningen"?
7.hvad var grunden til genforeningen kunne finde sted?

Brugbart svar (0)

Svar #1
25. juni 2013 af 123434

Parlamentarisme:en regering kan kun eksistere, hvis de ikke har et flertal imod sig.


Svar #2
26. juni 2013 af nejmenmenmen (Slettet)

Kom nu med nogle flere svar!!

Brugbart svar (0)

Svar #3
26. juni 2013 af Moderatoren

Systemskiftet i 1901 gjorde, at en regering ikke kunne blive dannet, hvis den havde et flertal imod sig i Folketinget.

 

Der er nogle let forståelige tekster på danskhistorie.dk - Prøv selv at læse mere der.


Brugbart svar (0)

Svar #4
26. juni 2013 af Gliates (Slettet)

Slaget på fælleden (Historisk baggrund)

http://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_p%C3%A5_F%C3%A6lleden


Brugbart svar (0)

Svar #5
04. februar 2014 af 123434

1# "

Regeringen skal have flertal i Folketinget

Det politiske system i Danmark hedder parlamentarisme. Det betyder, at ingen regering kan blive siddende, hvis den har et flertal i folketinget imod sig.

For at afsætte en regering skal et folketingsflertal vedtage et såkaldt mistillidsvotum. Hvis folketinget siger, at det ikke længere har tillid til regeringen, skal regeringen gå af. Det siger grundloven.

Parlamentarismen blev indført i 1901, da en ny regering kom til magten. Det var den første regering, som havde et folketingsflertal i ryggen. Derfor kalder man regeringsskiftet i 1901 for Systemskiftet. Sidste gang en regering gik af på grund af et mistillidsvotum var Hartling-regeringen i 1975."

http://www.dr.dk/skole/Samfundsfag/Grundloven/Magtdeling/20100514155921_1.htm

"

Der sondres mellem negativ og positiv parlamentarisme. Positiv parlamentarisme indebærer, at en regering ved udnævnelsen via en afstemning i parlamentet skal have demonstreret et flertal bag sig; dette praktiseres i fx Tyskland, Italien og Irland. Negativ parlamentarisme, der praktiseres i bl.a. de nordiske lande, kræver blot, at der ikke på forhånd ved udnævnelsen vides at være et flertal imod regeringen.

Undersøgelser viser, at negativ parlamentarisme bidrager til forekomsten af mindretalsregeringer, mens positiv parlamentarisme gør flertalsregeringer mere sandsynlige. Der findes dog også lande, fx Østrig, Holland og Belgien, hvor flertalskoalitioner er hovedreglen, selvom de bygger på negativ parlamentarisme."

www.denstoredanske.dk/...jura...parlamentarisme.../parlamentarisme‎

"Den danske regeringsform

I Danmark har vi negativ parlamentarisme. Det vil sige, at der ikke behøver at være et flertal for en regering i Folketinget, den må bare ikke have et flertal imod sig. At have størst opbakning i Folketinget er altså ikke det samme som at have flertallet."

www.folketinget.dk

positiv parlamentarisme:skal have et flertal i parlamentet bag sig 

Negativ parlamentarisme:ikke må have et flertal imod sig 

I Danmark har vi negativ parlamentarisme. F.eks den nuværende regering er en mindretalsregering(17+44)=61 mandater. Vores regering har altså langt fra flertallet af mandaterne i folketinget. Den bakkes op af SF og Enhedslisten. Disse to partier er den nuværende regerings parlamentariske grundlag, dvs. at de sikrer, at regeringen ikke har noget flertal imod sig. 


Brugbart svar (0)

Svar #6
09. marts 2014 af 123434

positiv parlamentarisme:skal have et flertal i parlamentet bag sig 

Negativ parlamentarisme:må ikke have et flertal imod sig 


Skriv et svar til: Historie

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.