Gode elever får dårlig karakter?

Der findes nok ikke noget enkelt og entydigt svar på det.

Men jeg er sikker på at to ting spiller ind i mange tilfælde. Potentiale og nervøsitet. 

1; Potentiale. Der er bare nogen, der har nemmere ved tingene end andre og derfor ikke har behov for at bruge ligeså meget tid til lektierne og/eller engagere sig særligt i timerne - for at få en god karakter. 

2: Nervøsitet. Det er en kæmpe faktor, der har stor indflydelse på, hvordan ens eksamen foreløber. Man kunne jo tænke at en der ikke havde brugt alverdens tid og energi på et given fag - ikke bliver ligeså nervøs som den der har brugt meget krudt på faget og rimeligt nok stiller store krav til sig selv , krav som kan være svære at leve op til i praksis. Under alle omstændigheder, så er det min erfaring at det psykologiske spil- dvs. det at virke overbevisende, udstråle selvtillid og sætte dagsordenen(så vidt muligt)til en eksamen - at det betyder meget og kan være forskellen på en dårlig og en god karakter, selvom det man har fået sagt til eksamen ikke i sig selv er særligt godt.

      Personer, der ikke tør tro på deres egne tanker i en uvant situation og altid har klynget sig
      beslutningssvagt til lange "sikre" notater, scorer ikke i en eksamenssituation, hvor personlig paratviden og
      det at kunne vurdere i specifikke situationer måles og takseres.

      I virkeligheden er disse "multiskribenter" fortrinsvis veltrænede i "afskrift" og mangel på forståelse.

      Nogle kalder det "uretfærdigt" og har store problemer med at forstå det.

Jeg fik engang en elev i matematik i 8. klasse, der var meget flitig og havde den fineste orden jeg nogen sinde har set. Hun kompencerede sin manglende forståelse for matematikken ved at bruge en masse tid på at lave sine blækregninger så flot.

Ved bl.a. at stille hende enkle spørgsmål og bede om et hurtigt svar (uden at lægge vægt på forkerte svar), lykkedes det at få hende til at opdage at hun kunne  noget af matematikken. I årets løbfik hun en periode, hvor hun var forvirret, hun blev bedre og bedre til matematikken, men det tog alt for lang tid både at skulle regne opgaverne og at skrive dem pænt og nydeligt ind.

Hendes far løste problemet. Hun kom med en rigtig opgave, der var næsten ulæselig. Min far siger at matematikken er vigtigst, det med ordenen kan jeg jo i forvejen. Nu bruger jeg tiden på opgavernes indhold.

Som elev kan det være svært selv at opdage at man bruger sin tid og sine evner på en uhensigtsmæssig måde, som ovenfor beskrevne elev. Jeg var heldig at det lykkedes for mig at hjælpe eleven videre. Min erfaring er at nogle af de elever, der næsten arbejder sig ihjel, klarer sig bedre, hvis de "provokeres" til at komme med et ikke for overvejet svar og får bekræftet at de godt kan, hver gang de svarer fornuftigt.

Min erfaring fra gymnasiet er, at hvis man er god til nogle fag og har svært ved andre, bruger man tiden på de sidste.

Jeg havde selv meget nemt ved fysik, matematik og kemi, mens jeg havde store problemer med sprog og historie. Det var de sidste fag, jeg brugte tiden på, og det var aligevel dem, der nær havde kostet mig studentereksamen. Jeg læste stort set aldrig på matematik, fysik og kemi, nøjedes med det skritlige arbejde, det skulle jo laves, og var én af de bedste i klassen. I sprog maste jeg på for at holde mig fri af de laveste karakterer.