Hvordan er undervisningen på stx/htx?

Jeg går på 2. år i HF, og af de fag du har skrevet har/havde jeg: Biologi C, kemi C, matematik C, religion C og dansk A. Biologi C: Her havde vi om DNA, RNA arvemateriale osv., mikrobiologi, cellebiologi, fordøjelsen, bioteknologi osv. Jeg synes det var et godt og spændende fag. Kemi C: Her lavede vi ca. 5 forsøg i labaratoriet i løbet af året, resten af undervisningen foregik på klassen eller i grupper, hvor vi læste og arbejdede med spørgsmål. Matematik C: Der var ca. 10 afleveringer og 4 projekter på hele året. Undervisningen foregik meget med, at et emne blev gennemgået på klassen, og derefter fik vi opgaver i det. Religion C: Vi har/havde om integration, nazisme og ideologier. Der var meget der blev gennemgået på klassen, resten af tiden brugte vi på læsning og gruppearbejde. Dansk A: Jeg havde ca. 10-12 danske stile for om året. Vi læser mange tekster som vi derefter arbejder med, med spørgsmål eller analyse. Lige nu har vi et emne, der hedder kommunikation og argumentation, det er lidt noget andet end "bare" at få en historie og analysere den. Her får man lidt flere dansk-fagbegreber på. :) 

hmmm.. lad mig præsentere mig ligesom tmus95 så..

Jeg går i 2.g på stx., og har valgt biotek-linjen.

Ud af ovennævnte kan jeg fortælle dig noget om:

Matematik A: Består af mange emner og forløb man skal igennem. Det faglige niveau er klart MEGET højere end folkeskolen. Alt det du har lært i folkeskolen virker blot som grundlæggende basisk grundsten i en kæmpestor pyramide på gymnasiet. - Dvs. at matematik A på gymnasiet er ligepludseligt meget dybere og mere indviklet. Tempoet der køres er meget hurtigt, fordi der er mange emner man skal nå at gå igennem på 3 år. Er man bag ud i starten af året, bliver det meget, meget indviklet at nå op på de andre. Du går helt fra at løse ligninger og reduceringsopgaver til ligepludseligt at skulle bevise om en parabel er funktion for et andetgradspolonomium (som godt nok lyder svært, men viser sig at være let). Du skal lære en masse uden ad, som formler og beviser. F.eks. kan du på blot C niveau komme ud for at bevise sinusrelationerne eller cosinusrelationerne. Som egentlig er lette nok. Matematik A er en hel anden verden af en masse viden man skal nå at lære UDEN AD, for at overleve.

PS. en masse begreber skal på plads gennem årene.

Fortsættertysk B: Jep, det er bare lutter vidunderligt! Jeg har simpelthen ikke fortrudt mit valg, da jeg valgte at fortsætte med tysk på gymnasiet. Det eneste der arbejdes med er faktisk grammatik og forståelse af tekster. Det der sker er, at man på dette niveau skal have et større ordforråd, hvilket sker gennem at læse lektier og skrive stile. Grammatikken skal læres uden ad, og der skal være styr på ihr og sein, og bøjelserne i nominativ, akkusativ, dativ og hensynsled osv. Man siger desuden at Tysk A ikke er særlig meget anderledes end tysk B, der er bare lidt flere afleveringer og lidt mere grammatik.

Man forventer ikke en god udtale eller et flydende sprog, bare at man er i stand til nogenlunde at føre en samtale.

Historie A: Historie A er en masse epoker man skal igennem. Du skal have om alt, lige fra Jordens begyndelse til i dag. Man lærer en masse om krig og krigsførelse, traditioner og skikke (f.eks. i vikingetiden), og en masse årstal skal man få styr på gennem gymnasietiden. Det skal dog lige siges, at jeg ikke har haft særlig mange historiemoduler, fordi vi ikke havde nogen i grundforløbet, derefter var der flest c-niveau moduler, og i år er der flest moduler af mine B-niveau fag. Så jeg forventer og ser frem til en masse historie-moduler næste år.

Dansk A: I dansk A, lærer du at skrive andre former for tekster ud over de du har lært i folkeskolen, som bla. er artikler, noveller og essays mm.. F.eks. skal du til at lære at skrive litterære artikler (som er noget værre rod) og kronik. Desuden skal du læse tekster fra forskellige epoker som renæssancen, romantikken m.v. (der er nemlig en masse historie i dansk også!)

Fysik B: Du skal have om rigtig mange emner indenfor fysik, der går helt fra atomfysik til mekaniske bølger og til vedvarende energi... En masse begreber skal der være styr på, men fysik på B indeholder meget matematik, og indtil videre har jeg måske ikke lavet mere end 7-8 forsøg.. Resten er regnestykker og opgaver der skal løses. De fleste moduler er passeret vha. tavleskrivning og ikke så meget forsøg.. Men det er self. anderledes fra klasse til klasse. Når ja, og prøven er mundtlig!

Kemi C/B : Det står sådan til, at jeg har Bioteknologi og ikke kemi i sig selv. Men bioteknologi består af kemi og biologi der har med celler og genetik at gøre. Dvs. vi læser ikke om planter og typer træer og jeg ved ikke hvad... Men vi har seperate moduler der f.eks. hedder "Bioteknoloi kemi" og "Bioteknologi". Og kemien har vi på B niveau. Kemi er rigtig hyggeligt, og du går bare dybere ind i emnet og lærer mere om kemi. Det du lærer er f.eks. navngivning af stofferne, forbindelserne, formler, bindinger, stoffer (polære og upolære), kræfter (intermolukulære kræfter f.eks.) mm.

Desuden vil jeg gerne kommentere på følgende:

Latin: Latin er noget værre vrøvl. Det er et sprog med meget FÅ regler indenfor gramatikken der gør at sproget bliver sværer at lære, fordi man skal være i stand til at høre/automatisk vide hvad der er rigtigt - Det er hvis du skal til at have det på et niveau.. Tro mig, grundforløbet med Latin og AP er meget mere end nok..! Det eneste jeg fik ud af latin er at sige sætninger som "Puella Bella est", altså "Pigen er smuk". Endelser på ordene og jeg ved ikke hvad er så forvirrende, at det efterlader dig rundtosset. Men tag først og prøv det ud i grundforløbet, og find så ud af om du har fået nok af det. Da jeg startede gymnasiet tænkte jeg også, at Latin er bare noget jeg skal ha' - Og se hvor jeg er i dag...

Samfundsfag B/A: Jeg havde det på C, så jeg kan ikke rigtig fortælle dig om min oplevelse, men jeg har en masse venner der har det på A niveau, og de siger allesammen at det er hårdt på den måde, at det ikke længere handler om at snakke og argumentere, men om at lære alle mulige begreber og forstå mange former for figurer med nogle meget svære ord... Jah.. Det er ikke sådan at man er venlig på gymnasiet og oversætte de svære danske ord, nej..

Desuden kan man let få en opgave for med 8 elevtimer.. Og tro mig, 8 elevtimer er mange timer..!

Og til sidst en kort kommentar om gymnasiet i det hele taget:

Det du tænker om gymnasiet er ikke sikkert den måde du vil opleve det på. Gymnasiet er krig du kære.. Mange timer går på lektier, og jeg mener virkelig MANGE timer, hvis du skal nå at lave alle dine opgaver samt lektier. Du kan risikere at være vågen helt op til kl. 5 om morgnen og lave afleveringer og lektier (hvis du insistere på at nå det hele). Jeg er typen der skal lave alle mine lektier og afleveringer, og sådan har jeg altid været. Men gymnasiet mente simpelthen, at det skulle det ændre, så for at få min skønhedssøvn har jeg måttet ændre på mine vaner, og droppe de daglige lektier for de tonsvis af afleveringer der måtte komme.

Og hvorfor skræmmer jeg dig lige nu? Fordi da jeg begyndte, sagde alle til mig, at de bedste år var gymnasiet.. At det var fantastisk, og de nævnte INTET ord om at det var, ren ud sagt, en massakre. Og da jeg så begyndte at få stress pga lektierne, næseblod (jah, hvorfor nævner jeg det), svimmelhed, humørsvingninger (ik kun fordi jeg er en pige) og meget mere, troede jeg at jeg var alene om det. Og jeg overvejde at droppe ud.. Nej jeg VILLE droppe ud, men mine forældre afholdt mig fra det. Og senere fandt jeg ud af, at vi alle sammen, hver og én, gik gennem den samme pine. Og andre havde gjordt det før os, og andre før dem.. Og de overlevede allesammen, og det samme gjorde jeg.. Så når du får streds på, vær velvidende at der var andre før dig, der var værre end dig, der klarede gymnasiet.. Så hvorfor skulle du ikke. 

Words of wisdom :)

Hvordan undervisningen foregår afhænger jo af gymnasiet og dine medstuderende, men du kan læse mere om fag og læreplaner på følgende side: http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag

Den helt store forskel mellem STX og HTX er, at HTX er meget mere projekt- og praktiskorienteret, mens STX har mere fokus på teori og en bred vifte af såkaldte "almendannende fag". Dog giver begge ungdomsuddannelser samme mulighed for at læse videre (afhængig af karaktergennemsnit og specifikke adgangskrav, naturligvis).