Magnet

…ved at magnetisere et stykke blødt jern ved at udsætte dette for et stærkt magnetfelt.

    Småmagneterne ensrettes "vedblivende" derved.

det forstår jeg ikke 

Det er nu hårdt magnetisk stål, der anvendes, ellers går magnetismen i sig selv igen, når magnetiseringen ophører.

Men man tager f.eks. en stykke hårdt cylindrisk stål, som man vil lave til en stangmagnet. Man spænder det fast i spolen i en elektromagnet, og lader nogle store kondensatorer op, der skal virke som batteri. En kontakt forbinder herefter kondensatorerne med spolen, og der frembringes herved en strøm på 10000 A gennem spolen i måske et millisekund. Stålet har i dette tidsrum været udsat for en induktion på måske 5 Tesla, og er herved blevet magnetiseret permanent.

I den elementære fysikundervisning er det nu blødt jern, man anvender, da afmagnetisering også skal kunne eftervises efterfølgende. Det var derfor "vedblivende" - i betydningen midlertidigt vedblivende - blev sat i anførselstegn.

Fremstilling af permanente magneter som handelsvare sker selvfølgelig som i #3.

#4:  Jeg fornemmer i #0, at det er en permanent magnet, der skal laves.

Blødt jern anvendes til elektromagneter, transformatorer, relæer, blødtjernsinstrumenter som amperemetre og voltmetre.

Dette skyldes at hårdt stål ved medføre enorme hysteresetab i en transformer og at amperemeternålen ville stille sig på 0,2A, når strømmen var afbrudt. Endvidere ville en elektromagnet have svært ved at slippe "byttet" på en skrotplads, når man afbrød strømmen, hvis man anvendte hårdt stål.

Man kan afmagnetisere en magnet af hårdt stål, det er blot lidt mere omstændeligt.

…jeg fornemmede, at det var i relation til folkeskolens fysikundervisning,
hvor en lektion er på 45 min,
så
     tiden tillader formentlig ikke en afmagnetiseringsmetode, der på nogen måde er særlig omstændelig.

Der bliver i #0 spurgt om, hvordan man laver en magnet. Det er hvad jeg forsøger at forklare.

Magnetismens natur ikke skabt med hensyn til folkeskolens fysiklektioners længde og skolens udstyr.

Det er omvendt: Faget fysik er skabt, bl.a. med henblik på at forklare magnetismens natur.

Har man på skolen et endog primitivt magnetiserings / afmagnetiseringsudstyr, kan en afmagnetisering af hårdt stål vel foretages på omkring 2 minutter, så det kan nås i fysiktimeregi, selvom kranføreren på skrotpladsen ikke har tid til dette.

#7

Med malmklang:

"Magnetismens natur er ikke skabt for at tilgodese folkeskolens fysiklektioners længde og skolens udstyr.", men #0 har intet andet at relatere til
og profitterer nok ikke
af
     "…hysteresetab i en transformer og at amperemeternålen står på 0,2A"

#0

Man kan magnetisere et stykke stål ved at trække en magnet hen over det, idet man holder magneten, så kun den ene pol rører stålet.

En anden metode er at lægge det i en spole og sende strøm gennem spolen.

En tredie, men mindre effektiv metode er at sætte den ene ende af stålstykket mod den ene pol på en magnet. Det er ofte sådan, man får magnetiseret en skruetrækker ved et uheld.

#8: Igen:  #0 spørger til hvordan man laver en magnet, det er relationen.

Egentligt synes jeg, at svaret i #3 er ok, og ikke på et for højt niveau. Det er et svar på det stillede spørgsmål.

Men jeg fornemmer at du støtter det pædagogiske princip, at fastholde niveauet for magnetismelære lavt, af den grund, at du selv har haft fysikundervisning af varighed 45 minutter, indenfor magnetisme, og har lært, at nordpol tiltrækker sydpol, basta.

Jeg har børn, der er kommet hjem fra folkeskole og spurgte: hvordan er det lige med denne magnetisme ?

Jeg har så skullet bruge timer på at lappe tingene sammen igen, fordi de i skolen har fået vrøvlede forklaringer, og virkeligheden: forklaringen er egentlig ikke så svær at forstå, og der er ikke behov for søgte omvejsforklaringer:  De skulle lige sluge forklaringen. Men du har givetvis alliancer her på portalen, selv på gymnasieniveau.

Kort sagt: Jeg er træt af, at pædagogiske principper får præcedens for fysikkens virkelige verden af bekvemmelighedsgrunde, selvom sværhedsgraden i undervisningen ikke ændres væsentligt.

#9: Tak for et praktisk bidrag.

#10

For en 8. klasseselev med en yderst nødtørftig matematikballast er magnetismens natur formentlig vanskelig at forstå, når vedkommende ikke har en i magnetisme højspecialiseret far, som kan supplere med en - på Maxwell-ligninger baseret – ekspertviden, der gør det hele så indlysende enkelt.

Men erkendelsesvejen fra 8. klasse til Maxwells geniale ligninger har mange trin, som i almindelighed ikke opfattes som forståelsesnem og indlysende.
 

Det tager #9 hensyn til og forklarer fint, enkelt og for #0 brugbart.

At du mener, at begrebsforståelsen fremmes med forklaringer fyldt med ekspertpraksis,
som "…hysteresetab i en transformer og at amperemeternålen står på 0,2A" og …induktion på måske 5 Tesla, som #0 ikke aner det fjerneste om, er vi uenige om, men det betyder bestemt ikke, at jeg ”…støtter det pædagogiske princip, at fastholde niveauet for magnetismelære lavt…

Så enkelt er det og har intet at gøre

med
 

din private træthed af ”at pædagogiske principper får præcedens for fysikkens virkelige verden af bekvemmelighedsgrunde, selvom sværhedsgraden i undervisningen ikke ændres væsentligt.” og ubekvemhed ved ”at bruge timer på at lappe tingene sammen igen, fordi de i skolen har fået vrøvlede forklaringer, frem for virkeligheden,
eller ”du har givetvis – dog af mig ukendte - alliancer her på portalen, selv på gymnasieniveau.” underforstået at jeg er forblevet på folkeskoleniveau og nok sov i det meste af den ”…fysikundervisning af varighed 45 minutter, indenfor magnetisme, og har lært, at nordpol tiltrækker sydpol, basta.”

Men du fik formentlig delvis afløb for en længe akkumuleret, indestængt harme og det er jo ikke så ringe!  :-)

Jeg undskylder #0, at to af os i den grad kom på afveje!    :-)

En lille kuriositet.

Min lillesøster nævner, at man kan magntisere et stykke jern ved at slå mange gange på det, mens man holder det i samme stilling. Ved hvert slag vil der ske en svag ændring i magnetismen hen imod jordens magnetfelt.

Man har målt det på gamle sværd, der så ar kunnet sladre om, hvordan smeden holdt det i forhld til verdenshjørnerne, da han smedede det.

#11:  Jeg kender nu ikke så meget til Maxwell, men kan dog slå hans ligninger efter.  Men jeg har lært at forstå, hvordan magnetisme opfører sig, og hvorfor. Ligningerne kommer så i anden række. I #3 er de 5T nævnt i forbindelse med en spolestrøm 100000A. Dette ment som et vink om at 5T er "en del" mere end f. eks. jordens magnetfelt. Vi er her oppe i en størrelsesorden svarende til en rigtig stærk magnet. Det gør ikke noget, at man i folkeskolen får en fornemmelse for dette. Når populistiske videnskabelige udsendelser i fjersynet, skal forklare massen af en fyldt olietanker, anskueliggøres massen næsten altid ved: svarende til vægten af 1240 jumbojets. Jeg sidder så og er lidt beklemt, for jeg ved egentlig ikke, hvor meget en jumbojet vejer, tilsyneladende som den eneste. Til gengæld har jeg en rigtig god fonemmelse for hvor meget en ton er, det må jeg så trøste mig med.

#13: En supplerende forklaring kan være, at når man klasker sådan en smedehammer mod et sværd, ændrer man jo den magnetiske ledningsevne ( permeabilitet ) i sværdets nærområde, og fluxen fra jordens magnetfelt vil blive ændret. Hvis sværdet oven i købet ligger på en ambolt, vil denne ændring af fluxen gennem sværdet blive yderligere forstærket.