AT!! Hvis man bruger teori(Giddens etc.) som sin metode i samf, hvilken metode er det så?

http://www.skivegym.dk/Default.aspx?ID=377

"Den sociologiske teori kan groft set placeres på en videnskabsteoretisk linie, hvor der i den ene ende er en opfattelse af, at mennesker er undergivet faste strukturer og mønstre, som bestemmer deres liv og færden. Dem kalder vi strukturalister - de ser samfundet ud fra et strukturorienteret perspektiv. Mennesker er her oftest objekter i en på forhånd bestemt skæbne, der er fastsat af den samfundsmæssige ramme (f.eks. samfundsklasse). Marxistisk samfundsteori er eksempel på et sådan teoretisk perspektiv. Når man arbejder strukturalistisk handler det om at "afsløre" - afdække de bagvedliggende strukturer og mønstre, der antages at ligge bag al menneskelig adfærd. (afdækningen af mønstre bag konkrete adfærd eller konkrete udtryk er også gældende for strukturalismen i humanistiske fag)
Andre eksempler på strukturorienterede teoriretninger er funktionalismen, som fokuserer på at anskue enkeltaktører og institutioner i forhold til den funktion og rolle, de spiller i den større sammenhæng - i den overordnede struktur. Samfundet er en organisme, hvor de enkelte dele af samfundet spiller hver deres rolle for at få denne organisme til at fungere optimalt (på samme måde som de enkelte dele af kroppen har en funktion for kroppen som organisme). Se mere her om retningerne:

I den anden ende af den videnskabsteoretiske skala har vi dem, der ser verden og samfundet som bestemt af det enkelte menneske. Mennesket bestemmer selv sin livsskæbne gennem valg og fravalg og gennem en selvstændig formulering af hvad der er vigtigt og ikke vigtigt. Dette perspektiv kan kaldes aktørorienteret - man sætter den enkelte aktør i centrum. Man kunne også - med lån fra den humanistiske videnskab - kalde en sådan teori for socialkonstruktivistisk eller blot konstruktivistisk. Et eksempel på et sådan perspektiv er diskursteori- og analyse - kig nærmere på samfundsforskeren Ann Dorthe Christensens oplæg om emnet.
Andre eksempler på aktørorienterede samfundsteorier er synbolsk interaktionisme eller rationel choice-teori.

Mellem-retninger: Der findes naturligvis så en masse teorier, der har øje for begge perspektiver, men ofte kan de placeres i retning af enten den eller anden ende. Den engelske sociolog Anthony Giddens forsøgte at lave et opgør med denne dualistiske tænkning ved at placere sig som strukturdualist, med den påstand at aktør og struktur altidg er gensidig afhændige i hinanden. Pierre Bourdieu er ligeledes inde på en sådan tvetydig forståelse, idet han taler om at magt er relationel, dvs. knyttet til relationen mellem aktør og struktur. Magt kan udøves af aktører, men kun ved hjælp af nogle ressourcer, der er hentet i den struktur, aktøren fungerer i.
Disse to hovedretninger er sociologiske, men også gennerelle videnskabsteoretiske hovedretninger og griber derfor ind i de fleste samfundsteorier, således også teorier om politik, international politik og økonomi.

 Hvad du evt. ikke kan finde her, kan du måske finde under Fagområder.

Komparativ metode

Når man anvender den komparative metode, sammenligner man. Sammenligningen kan omhandle mange forskellige fænomener i samfundet, for eksempel:
- politiske systemer og politisk kultur (fx demokrati)
- partier eller landes policy, dvs. politiske holdninger.
- levevilkår
- økonomiske forhold

Ved landesammenligninger kan man fokuserer på fx systemer eller et enkelt område af samfundet. Her kan statistisk materiale være meget anvendeligt til sammenligningerne. Eksempler på on-line statistik, der omhandler flere lande er f.eks.:"