Fysik
Lodret svingning
Jeg har fået denne opgave, og jeg kan ikke helt forstå løsningen til b'eren.
Et elastikspring foregår fra en kran 54 meter over jorden. Udspringeren er bundet til kranen med en lang og kraftig elastik. De første 18 m falder udspringeren frit, hvorefter elastikken strammes.
a) Find udspringerens fart, når det frie fald er forbi efter 18m.
Da vi anvender, at der er bevarelse af energi, beregnes farten til 19m/s
Når elastikken strammes, svinger udspringeren op og ned indtil han hænger stille. Elastikken er som en fjeder, og fjederkonstanten er givet til 62N/m og udspringerens masse er 70kg. Springets laveste punkt over jorden er 4,0 m.
b) Beregn udspringerens højde over jorden, når svingningen er gået i stå.
Vha. Ft=Ffjeder har jeg beregnet x0, som er 11.08m, men hvorfor skal jeg lægges 18 m til, dette svar skal dernæst trækkes fra 54, som jeg godt forstår. Men hvorfor skal der lægges 18 m til?
Svar #1
21. september 2013 af matematiknissen (Slettet)
Hookes lov siger at Ffjeder = -kΔx, hvor k er fjederkonstanten og Δx er den længde, som fjederen (eller elastikken) bliver forlænget med. Det er altså ikke fjederens længde, men den forøgede længde. Det er denne, du har fundet til 11,08m. Hertil skal lægges elastikkens længde i ustrukket tilstand (18m). Så de 11,08 + 18 m er altså elastikkens længde, når manden hænger i den.
Svar #2
21. september 2013 af Linnese (Slettet)
Mange tak! Kan du også hjælpe mig med denne opgave:
c) Beregn størrelse af udspringerens acceleration i springests laveste punkt.
Mit bud:
Fres = Ft-Ffjeder - Anvender Newtons 2. lov.
m·a = m·g - k·x
Hvordan findes x?
Svar #3
21. september 2013 af peter lind
Det laveste punkt er 4 m over jorden. Du kender kranens højde og at ligevægtsstillingen er 18 m fra kranens højde
Svar #4
21. september 2013 af Linnese (Slettet)
Ja, det har jeg også tænkt på. Det laveste punkt er 4m, er det så 54m-4m=50m?
Svar #5
21. september 2013 af matematiknissen (Slettet)
Højden fra jorden til kranen er 54m. Det er givet i opgaven at højden over jorden i det laveste punkt i springet er 4 m, så elastikkens længde er 54-4= 50m (der ses altså bort fra mandens højde). Du skal bruge den forøgede længde i formlen, så du skal trække de 18m (længden i slap tilstand) fra de 50. Altså Δx = 32m. Ellers er det den rigtige formel, du har sat op.
Svar #6
21. september 2013 af Linnese (Slettet)
Jeg forstår ikke, hvorfor længden er forøget med 18 m?
Svar #7
21. september 2013 af peter lind
Længden er ikke forøget med 18m Hvilestillingen er 18 m under kranen altså 54-18 m
I det laveste punkt er manden 50 m under kranen. Differensen fortæller hvor meget elastikken er trukket ud fra ligevægtsstillingen
Svar #8
21. september 2013 af Linnese (Slettet)
Okay så forstår jeg. :)
Jeg skal nu lave denne opgave: d) beregn tabet i mekanisk energi fra springets start til det laveste punkt under springet.
Jeg jeg beregne den mekaniske energi, mens udspringeren er stille, og den mekaniske energi til 4 m over jorden? og så trække dem fra hinanden?
Svar #9
21. september 2013 af matematiknissen (Slettet)
I udstrukket tilstand er længden 50m (54m - 4m). Den værdi du skal indsætte i Hookes lov er ikke den faktiske længde, men den længde, som elastikken er forøget med i forhold til hvilelængden. Så du trækker hvilelængden fra den udstukne længde. Altså Δx = 50m - 18m = 32m
Svar #10
21. september 2013 af Linnese (Slettet)
Mange tak, så forstår jeg det bedre. :)
Jeg skal nu lave denne opgave: d) beregn tabet i mekanisk energi fra springets start til det laveste punkt under springet.
Jeg jeg beregne den mekaniske energi, mens udspringeren er stille, og den mekaniske energi til 4 m over jorden? og så trække dem fra hinanden?
Svar #11
21. september 2013 af peter lind
Energi før springet er m*g*h1
Energi i laveste punkt er potentiel energi fra fjederen + potentiel energi fra tyngdekraften
Svar #12
21. september 2013 af matematiknissen (Slettet)
Emekanisk = Epotentiel + Ekinetisk
Emekanisk = mgh + ½mv2
I starten af springet er hastigheden 0, så vi har
Emekanisk,start = mgh1
I bunden af springet er hastigheden igen 0, så vi har
Emekanisk,bund = mgh2
Så tabet er
ΔEmekanisk = mg(h1 - h2)
Svar #14
21. september 2013 af matematiknissen (Slettet)
Peter har vist ret. Fjederenergien er givet ved Efjeder=½k(Δx)2
Det korrekte svar er
ΔEmekanisk = mgh1 - mgh2 - ½k(Δx)2
Skriv et svar til: Lodret svingning
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
