FORSKELLEN..

Forskellen mellem talt og skrevet engelsk.

Talesprog

 

Skriftsprog

Sætninger

 

Kortere sætninger og perioder

Længere sætninger og perioder

Mere bagvægt

Mere forvægt

Flere sideordnede og flere kortere ledsætninger

Flere underordnede ledsætninger og mere omfangsrige ledsætninger

Flere sætningsknuder og -kløvninger (Peter, han er dum...)

Få sætningsknuder og -kløvninger

Flere ufuldstændige/afbrudte sætninger, hvor der mangler udsagnsled eller grundled

Få ufuldstændige /afbrudte sætninger

Flere omstarter, eftertanker (Øh) selvrettelser og gentagelser

Få omstarter, eftertanker m.v.

Ord

 

Flere slangudtryk, fyldord (enorm, bare, simpelthen) bandeord, dialektord

Fravær af slangudtryk, fyldord, bandeord og dialektord

Flere korte ord

Flere lange ord og flere verbalsubstantiver

Flere konkrete ord

Flere abstrakte ord, fremmedord og fagtermer

 

Mange gambitter – dvs. ord der regulerer samtalen (Hold da op, Ik',Nej da, Det siger du ikke, Okay, Hvad var det nu lige jeg ville sige? Har jeg ret?).

Mange faste vendinger

 

Få gambitter

Mange "og" og "men"

Færre "og" og "men"

 

Grunden til der blandt andet forekommer mange stavefejl i skriftlige opgaver fra primært folkeskole- og gymnasie elever, skyldes de såkaldte ''høre-fejl og tale-fejl'', som er et produkt af de unges hjemmelavede sproglige vendinger og slangudtryk. 

Det resultere blandt andet i  (for) ensformige sætninger, (for mange) fyldord, (for) upræcise eller slangagtige udtryk eller forkert ordstilling. Men der er også en del deciderede skrive-fejl: orddelingsfejl, manglende ord og edb-korrekturfejl. 

#3

Man kan ikke sige, at grunden til at ... skyldes ... . Man kan sige, at grunden til at ... er, at .... .

Det resulterer blandt andet ...

(når nu du alligevel er ude med riven).

#4
Tak for rettelserne. 
Den første fejl ''grunden til'' var nu en smutter. Dog indrømmer jeg, at jeg ikke anede, at det hed resulterer frem for resultere.
__
Men kunne du ikke næste gang bruge din sproglige viden til at hjælpe personer, som rent faktisk ønsker det. :)

#5,

Du anede ikke at du skulle bruge nutid (præsens) fremfor navneform (infinitiv)? Hmmm.....

Det sjoveste er at du imidlertid har bevist din egen pointe; I unge mumler ad helvede til, og derfor tror I fuldt og fast på at det hedder fx *min lære i skolen siger , *dårlige karaktere, *en engelsk stil, *jeg skal afleverer, og hvad har vi ellers...

(Pluralisformen af substantivet starter er startere (tænk analogisk; danser > dansere; løber > løbere; forfatter > forfattere) – og gymnasieelever er ét ord. Hvorfor tror du det hedder SAMMENsatte navneord?)