Kølekreds

"Superheated vapor" kan oversættes til "overophedet damp".

Ideen med dette er, at jo varmere dampen er, jo mere varme skal den afgive på køleskabets bagside, inden den kondenserer, og det er jo meningen, at man vil flytte varmen ud af køleskabet.

Prøv denne:

http://universe.dk/vidensuniverset/koleskabe/

Det jeg med på. Men hvis man får overophedet damp ud så må det da også betyde at temperaturen stiger mere end kogepunktet gør under tryk. Jeg skal egentlig bare have bekræftet om det er rigtigt forstået. 

Og så hopper den lidt af  for mig hvis væske blir udsat for tryk, som beskrevet før. For hvis ovenstående antagelse er korrekt, så må væsken koge ved at blive udsat for tryk, hvis temperaturen stiger mere end kogepunktet.

Kogepunktet er jo ikke konstant ved forskellige tryk. Så hvis du har en beholder med, skal vi sige 98^o varm vanddamp, og skyder denne op i 10km højde med en raket, og åbner beholderen der, så er denne damp overophedet ved lufttrykket der.

Så når du sætter væsken under tryk, vil den blive varmere, men kogepunktet stiger også, derfor vil væsken ikke koge.

Damptabel for vand:

http://www.altomkedler.dk/Damptabel.htm

jovist, men når du laver det omvendt, og maser din damp, så er temperaturen højere, men kogepunktet følger vel med, som du os lige nævnte med væsken. Hvilket i mit hovede ville gøre dampen mættet og ikke overophedet

#5:  Ja, det er rigtigt ( hvad der foregår i dit hoved ).

Hvis du presser en gas sammen, bliver den varmere, men mættet og dermed flydende.

( Jeg tjekker det lige i damptabellen )     :)

Når jeg dukker ned i:  P*V=n*R*T  kan jeg ikke genemskue det mere, for hvis du anvender en cykelpumpe til sammenpresning, bliver P*V en konstant, selvom vi allesammen godt ved, at T stiger, når vi pumper cykel. Du må afvente, at andre "griber ind" her. Det er ikke lige mit område.   :(

hmm, nu ved jeg ik hva n eller R er, men en af dem må vel falde i takt med at T stiger. Om ik andet, så ka grunden til den overophedede damp være at den allerede har været overophedet inden den rammer kompressoren. 

Men tak fordi du tog dig tid til at hjælpe :) 

hmm, jeg er ikke helt sikker på  hvad dit spørgsmål er, men jeg har vedhæftet et billede. Det viser køleprocessen for et anlæg med med ammoniak og er et realistisk bud på hvordan en køleproces forløber. Der ikke taget højde for den energi som kompressoren yder på kølemiddelet. 

Den øverste vandrette linie forestiller kondenseringen(komprimeringen) af kølemidlet i kondensatoren. Det foregår ved ca. 15 bar. Aller længst ude på øverste linie (den spidse del af firkanten og ca 85 grader varm) er der hvor de overhedede kølemiddeldampe sendes ud af kompressoren. Det er overhedede lige indtil tempereaturen i kondensatoren rammer 35 grader/mætningskurven (som er den "buede" sorte kurve der er). Så derfra og venstre over indtil det rammer den anden del af mætningskurven er der en blanding af damp og væske (det fortætter, da der køles på kondensatoren og trykket er højt), men temperatur og tryk er ens.

Når kølemiddelet kommer på den anden side af mætningskurven (øverst og til venstre) er trykket det samme som før, men temperaturen er faldet til 30 grader, det er underkølet med 5 K.

Den lodrette streg er udtryk for det trykfald der sker hen over ekspansionsventilen eller drøvleorganet, som det så flot hedder.

Nu er trykket og temperaturen faldet og kølemiddelet koger nu inde i fordamperen, men ved 0 grader og 5,5 bar indtil det når det stumpe hjørne, nederst til højre, hvor kølemiddelet ovhedes med 5 K og det er der hvor kompressoren suger kølemiddelet til sig og sådan fortsætter det, så længe kompressoren kører. Den skrå linie er selve kompressionen af kølemiddelet.

Programmet som billedet er taget fra hedder CoolPack, lavet af DTU og ganske gratis (det kunne være at det kunne hjælpe med forståelsen): http://www.ipu.dk/Indhold/koele-og-energiteknik/CoolPack.aspx 

Har det forvirret mere end det gavnede?

(Cykelpumpen tager jo noget nyt luft ind og komprimerer hele tiden. I teorien burde cykelpumpen blive lige så kold som den var før komprimering, forudsat at det var det samme luft og der ikke skete nogen friktion mellem stempel og cylinder...)

Det jeg har lidt svært ved at forstå, er hvorfor dampen er overophedet, når den kommer ud af kompressoren. I og med at når den bliver mast, og temperaturen stiger sammen med kogepunktet, så vil jeg mene at dampen bør være mættet, medmindre nogen har pustet ild på det. Temperaturen er tilsynladende steget mere end kogepunktet er, og det forstår jeg ik helt?

aha, nu tror jeg at jeg er med (Hvis ikke at du allerede er blevet klogere). Du undrer dig over hvorfor at kompressoren suger damp, men ikke spytter væske ud, ved det højere tryk? Kompressoren tilfører (tryk)energi til kølemidlet, hvilket får temperaturen til at stige => overhedningen bliver større, da processen forløber isentropisk og ikke isoterm(samme temp) eller isobar (samme tryk). Det gør at entalpien (kJ/kg) for dampen stiger som funktion af trykket. Den trykenergi, samt varmen fra fordamperen fjernes af kondensatoren. Jeg ved ikke om jeg kan forklare det yderligere på skrift...

Det giver mening nu faktisk :) . det var lige den sidste brik der skulle falde på plads. At entalpien øges med trykket (entropien er derimod konstant i en isentropisk proces), og på grafen du vehæftede så stiger temperaturen os med entalpien i gasformen, hvilket i sidste ende giver en højere temperatur end hvad kogepunktet er steget med. Tak for hjælpen :) . . Folk har bar kigget mærkeligt på mig når jeg har spurgt, og jeg har kigget mærkeligt tilbage, fordi det ik giver mening uden den her sammenhæng.