Butik forlanger vare retur

Det er indehaveren, der har ret. Kunden skal levere varen tilbage eller betale differencen, da veninden tydeligvis ikke har fuldmagt til at handle, som hun gør. Der er her tale om et åbenbart misforhold mellem det varen koster, og det den er solgt for. Læg også mærke til, at 'hun får besøg af en anden veninde' Det er jo et hint om, at hun overskrider sine beføjelser..

Hej Erik

Tak for dit svar.

Så det er altså uden betydning, at indehaveren ikke har været tydelig i sine instrukser vedr. prissætning?

Veninden, som har solgt varen til en anden veninde, har i øvrigt betalt de 900 kr. hvilket hun efterfølgende har fortrudt og vil derfor have de 900 kr. tilbage igen.

Ja for løftegiveren har indset eller burde have indset, at hun solgte den langt under prisen (sandsynligvis fordi det var til en veninde. Selvom hun havde haft en fuldmagt til at købe og sælge i forretningens navn, så gælder fuldmagten aldrig åbenbart urimelige aftaler. Det er rigeligt at indehaveren har bedt hende om at bruge sin sunde fornuft.

Tak for hjælpen - det er altid rart med lidt sparring når man stirrer sig blind på noget :-)

Ved en evt. retssag vil der blive taget hensyn til, hvor meget møblet normalt koster. Hvis normalprisen er 1000 kr. og kunden køber det for 700 kr, så har kunden fået 30% rabat, hvilket ikke er unormalt. Derimod er 90% rabat atypisk ( med mindre butikken ligefrem skilter med op til 90% rabat ), og handlen vil derfor nok blive anset for, at være foregået i ond tro.

Eksempel: Standerne på en tankstation blev ved fejl indstillet til 1,12 kr/liter i stedet for 11,20 kr. Det rygtedes jo hurtigt, og folk holdt i kø for at tanke deres biler op til eksplosion. Men der var videoovervågning på tankstationen, og bilejerne blev kontaktet af politi, med påbud om at efterbetale differensen fra normalpris.

Tak -det er fantastisk med så hurtig respons og gode brugbare svar :-)

Som jeg forstår jer begge, så skal hende der har købt varen med stor sandsynlighed aflevere stolen tilbage og veninden, som har solgt hende stolen, skal sandsynligvis betale differencen.

God dag til jer og igen, tak for hjælpen.

Ja de to veninder handler begge i ond tro

Nu kommer det meget an på hvad det er for et møbel og om normalprisen vitterlig kan siges at være 1.000 kroner. Det ovenstående er korrekt hvis det kan sandsynliggøres at de har handlet i ond tro. Det, at prisfastsætningen er så løst håndteret, kan godt indikere, at det slet ikke er urimeligt at både den ansatte og kunden vitterlig har troet at 100 kroner var rimeligt og så kan ejeren intet gøre.

Dvs. en retssag kan gå begge veje afhængig af information, som der ikke er givet.

Tak for dit svar.

Der er tale om en Tolix stol, som ifølge mine oplysninger mindst skulle have kostet 1000 kr.

Det er de eneste oplysninger jeg har vedrørende møblet og pris.

Anden info er, at hende der køber stolen er flittig køber i butikken.

Hvis stolen normalt koster mindst 1.000 kr. og kunden er flittig køber, så burde hun vide at 100 kr er for lidt. Dvs. der er gode argumenter for at hun vitterlig handler i ond tro. Det er dog vigtig at du tager dette med i din besvarelse, da loven (ganske fornuftigt) ikke tager udgangspunkt i den objektive sandhed (den normale pris i andre butikker), men i hvad kunden/sælger troede var fair i situationen når den skal vurdere om de handlede i ond tro.

Dette gøres ud fra betragtningen at det ikke ville være fair at straffe en, som vitterlig troede at 100 kr var en fin pris (Måske med 10-20% veninde rabat, som nok ville være inden for hendes beføjelser, når hun nu har fået vide rammer til selv at prisfastsætte) og alternativt risikerer vi at lamme de ansatte rent beslutningsmæssigt, hvis de ved at deres handlinger skal bedømmes ud fra perfekt viden (bagklogskabens lys), men træffes ud fra et begrænset vidensgrundlag.

Ja - det må siges at være noget af en "vendinderabat" der er tale om her.

Tak. Jeg må tage det hele med i betragtning når jeg laver min besvarelse.

Det kan være vanskeligt med gisninger, når man sidder alene med vurderingen om hvorledes der er tale om god/ond tro, så jeg sætter virkelig stor pris på din sparring.

Glad for at du har fået noget ud af det :D

#1 Nu er det ikke for at køre en hetz på dig herinde, men igen laver du fuldstændig vildledende vejledning.
Du river bare en eller anden konklusion ud, uden overhovedet at kunne argumentere juridisk. Og så er din konklusion "Kunden skal levere varen tilbage eller betale differencen" forkert.

#5 Ved en eventuel retssag vil erstatningen blive nedsat som følge af omstændighederne i øvrigt, jf. EAL  § 23, da en arbejdsgiver er den nærmeste til at bære tabet vil en manglende instruktion. Den eneste grund til dette ikke skal gøres gældene her, er at spørgsmålet skal besvares indenfor aftaleloven.

- Videre at påstå 90 % rabat skulle være et moment i afvejningen er også et ringe argument, da problemstillingen netop præsenterer sig ved at varen ikke var prissat.

Fremgangsmetoden er som følger:

Først skal der ses på, hvor fuldmagtens grænse går, i det at butiksejeren er bundet af aftaler indgået af hendes fuldmægtige, såfremt veninden har handlet indenfor fuldmagtens grænser. 

Det oplyses at veninden (fremover V) hjælper i butiksejeren (fremover B) en gang imellem. Hun må derfor besidde en stillingsfuldmagt, jf. AFTL § 10, stk. 2, der efter opgaven giver hende en fuldmagt til at sælge varene i butikken. 

Dertil kommer en bemyndigelse i det indre forhold, der begrænses af B's instruks til V om at "hun bare skal bruge sin sinde fornuft". Dette må betragtes som en ny fuldmagt der er tilkendegivet mundligt, og derfor er en AFTL § 18 fuldmagt.

Det oplyses videre i opgaven at varene ikke er prissat. Det fremstår derfor som sædvane i butikken at almindelig forhandling om prisen på en vare sker i sædvanelig forbindelse med salget.

Udgangspunktet er derfor at når V sælger en stol til kunden (fremover K) der almindeligvis byder lavere end hvad sælger tænkt, ligger dette indenfor V's stillingsfuldmagts grænser, og B er som udgangspunkt bundet af hendes fuldmægtiges aftale med K.

Er B bundet af aftalen med K?
K har handlet med V som følge af at V besidder en stillingsfuldmagt, jf. § 10 stk. 2, da det er oplyst at V hjælper til en gang i mellem. Den relevante undtagelse til udgangspunktet er derfor AFTL § 11, stk. 1, der sætter krav om at K skal være i ond tro.

Dette er til diskussion, men de momenter der gøre sig gældende er:

For at K har handlet i ond tro:
En tollix stol koster normalt brugt over 1.000,00

For at K har handleti god tro:
Hun må kunne stole på Charlotte er bemyndiget til at sælge vare, da hun er ansat der en gang imellem.
Der er intet prisskilt, og man er ikke nødvendigvis i ond tro bare fordi man byder lavt.
Det er almindelig kotume at man i disse butikker prutter om prisen. 

Min konklusion er at K ikke har handlet i ond tro. Og at B derfor er bundet af aftalen med K. B kan derfor ikke kræve stolen tilbageleveret, eller kræve erstatning af K. Der er intet i opgaven der oplyser noget om at V vidste den skulle sælges til 1.000,00. Ej heller at de internt aftaler nogen form for rabat. 

(§ 11, stk. 2 er ikke relevant, fordi K har hendlet i henhold til V's stillingsfuldmagt)

Kan B kræve erstatning fra V?
B kan kræve erstatning af V som følge af de almindelige erstatningsretlige regler.

Det er spørgsmålet om, hvorvidt V har handlet culpøst. Jeg ville inddrage at B som erhvervsdrivende har givet V en meget udefinerbar bemyndigelse i "brug din sunde fornuft". Der ligger almindeligvis i et fuldmagtsforhold, at en fuldmægtig skal varetage fuldmagtsgiverens interesser, så det må næsten sidestilles med at der ikke ligger nogen fast bemyndigelse internt.

Spørgsmål er så, er det mest nærliggende at lade V bære risikoen for B's manglende prissætning af hendes vare, eller er det B?

Jeg ville mene at der godt kan argumenteres for at V har handlet culpøst, men at B må bære risikoen som følge af at hun har instruktionsbeføjelsen, og selv må bære risikoen ved hendes ansattes handlinger. Det er for hende det mest nærliggende at fastsætte nogle priser, enten ved skiltning eller internt - således at V ikke risikere at overskride hendes bemyndigelse.

Min konklusion er derfor at V kan få hendes 900,00 kr. tilbage.

Det skal afslutningsvis sige at mine konklusioner bygger på diskussion og afvejning af momenter. Hvis du er uenig i afvejningen, så bare slut modsætningsvis ud fra de bestemmelser jeg har nævnt.

#13: Umiddelbart ser det ud som om din sidste sætning er møntet på mig.

Det er jo en længere afhandling du har skrevet, og det må have taget noget tid.

Jeg har ikke tid til at sætte mig ind i det skrevne, endsige at svare fyldestgørende.   :(

Tusind tak til jer alle for, at I har givet jer tid til at svare på mit indlæg - korte som lange svar - jeg er glad for dem alle :-)

Det er jo sådan, at det er en sag der kan gå i flere retninger, afhængigt af vurderingen af momenterne i de givne oplysninger. Derfor kan der være øjne der ser i forskellig retning og sådan er det jo :)

God weekend.