Stat

Konkurrencestaten af Ove K. Pedersen

"Denne bog fortæller om en bestemt forståelse af moderne stater – nemlig ideen om ”nationernes konkurrence”, dvs. ideen om, at alle lande i dag er del af en bestandig international kamp på kompetencer, viden og udvikling. Og at denne kamp er et grundvilkår, som vi ikke kan undsige os. "

http://hans.gyldendal-uddannelse.dk/Books/Samfundsvidenskab/Almen_samfundsvidenskab/9788741251561

"

Konkurrencestaten kan som begreb i forskerkredse i alt fald føres tilbage til midten af 1990'erne, hvor bl.a. Philip Cerny karakteriserede The Competition State[1]. I Danmark er begrebet introduceret af professor Ove Kaj Pedersen, bl.a. i Konkurrencestaten (2011)

En konkurrencestat kan defineres som en stat, der agerer i international konkurrence med andre stater om at skabe økonomisk vækst. Tim Knudsen har med dette udgangspunkt i en analyse fra 2007 betegnet den nuværende danske stat som en social konkurrencestat. Denne statstype adskiller sig fra velfærdsstaten ved at prioritere aktivering før ydelser ud fra princippet "noget for noget". [2] Hermed ændres velfærdsstatens opgaver fra primært at sikre beskæftigelsen til primært at sikre virksomhedernes konkurrenceevne.[3]

Blandt de foretrukne midler i konkurrencestatens økonomiske politik er regulering, rammestyring og aktivering af ledige. Menneskesynet er derfor, at borgeren er en personlighed, der skal udvikle sine kompetencer, om nødvendigt med staten som drivkraft.[4] Uddannelsessystemet bliver tilsvarende et redskab for udviklingen af kompetente medarbejdere til et stadigt mere fleksibelt arbejdsmarked.[5]

Hvor velfærdsstaten primært bygger på ideen om den demokratisk aktive borger, bygger konkurrencestaten på ideen om borgeren som forbruger af den offentlige sektor. Statens opgave er at regulere borgernes adfærd på markedet, især arbejdsmarkedet.[6]

Konkrete eksempler[redigér | redigér wikikode]

Flere reformer i Danmark i perioden 2009- 2013 peger i retning af overgangen til konkururrencestaten. Aftalerne om afkortning af dagpengeperioden, efterlønnens afvikling og senere pensionsalder, indgået mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre kan opfattes som et skridt i den retning, Ove K. Pedersen beskriver. [7] Ligeledes peger Beskæftigelsesminister Mette Frederiksens plan for at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere [8], og de af den nuværende regering varslede reformer af sygedagpenge,førtidspension og fleksjob i samme retning. [9]

I er interview i Politiken 23. august 2013 erklærede den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon sig som tilhænger af konkurrencestaten og fastslog, at socialdemokratiets økonomiske politik er indstillet på konkurrencestatens betingelser, som bl.a. indebærer, at :"hvis man skal sikre opbakning til velfærdsstaten, må man fokusere på kvaliteten af de offentlige serviceydelser frem for på overførselsindkomster"[10]. Corydons syn på konkurrencestaten som en "positiv udvikling af velfærdsstaten" blev bifaldet af Kristian Jensen fra Venstre, mens Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten beklagede, at "finansministeren har købt højrefløjens fortælling om, at velfærdssamfundet er en byrde for økonomien."[10]"

http://da.wikipedia.org/wiki/Konkurrencestaten_(begreb)