Samfundsfag

Samfundsfaglige begreber

23. december 2013 af 123434

Marxisme:kampen mellem samfundets klasser, afskaffelse af den private ejendomsret og indførelse af et samfund uden klasser

Leninisme:Udvikling af marxismen, mener at en stærk elite skal lede landet i mod en revolutionær udvikling af samfundet.

Trotskisme:en verdensomspændende revolution-brede kommunismen til andre lande, modsat Stalins doktrin om socialisme i ét land. 

Socialisme:ønsker et samfund hvor produktionsmidlerne er ejet af fællesskabet med henbilk på en ligelig fordeling af samfundets økonomiske og sociale goder

Liberalisme:politisk og økonomisk økonomi hvor det enkelte menneskets frihed har første prioritet og statens primære funktion er at sikre den.

Massemedier:fællesbetegnelse for aviser, radio, Tv og så videre som formidler nyheder og oplysninger til en stor gruppe af befolkningen

Dagspressen:de medier, som er aviser

Mikrosociologi:interaktion inden for små enheder f.eks. familien

Makrosociologi:Undersøger større grupper af mennesker.

Blokerende mindretal:Et blokerende mindretal er en betegnelse for en gruppe af stemmeberettigede ved en afstemning, der ved at stemme imod eller undlade at stemme for et forslag forhindrer, at et kvalificeret flertalopnås.

Oligopol:markedsform, hvor kun få udbydere dominerer.

Konstitutionelt monarki:et land har en konge eller en dronning som statsoverhovedet. Han/hun har dog ingen medindflydelse på de politiske beslutninger, der bliver truffet. Han/hun har ingen magt overhovedet.

Doktrin:En politisk doktrin er en erklæring, der indeholder principielle standpunkter for en stats udenrigs- og sikkerhedspolitik. Doktriner kan både omfatte generelle sikkerheds- og trusselbilleder og mere konkrete forskrifter for militære operationer.

Samarbejdspolitiken:

Samarbejdspolitikken betegner det samarbejde som de ledende danske partier førte med den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig fra april 1940 til august 1943.

Som led i samarbejdspolitikken blev der dannet samlingsregeringer bestående af de fire største partier Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre.

Samlingsregering:regeringen støttet af langt størstedelen af parlamentet

Augustoprør:uroligheder, der fandt sted i 1943 efter utilfredshed med regeringens samarbejdspolitik med tyskerne.

Pressefrihed:mediernes ret til at skrive og sende det de vil.

Makropolitik bruges for at skabe økonomisk vækst, et højt bruttonationalprodukt og flest mulig i beskæftigelse. Desuden ønsker man at skabe den lavest mulige inflation, balance mellem statens udgifter og indtægter. 
Makropolitikken bruges også for at skabe økonomisk balance i forholdet til udlandet – dvs balance mellem import og eksport.

Strukturpolitik bruges for at opnå langsigtede økonomiske mål. Det handler overordnet om at sikre økonomisk vækst, som kan opnås, gennem en effektiv udnyttelse af samfundets ressourser.

Aktør:er en handlende enhed. Begrebet bruges om enkeltpersoner, organisationer, stater m.m.

Mainstream-kultur:den mest almindelige kultur i samfundet

direkte skatter:skat som betales af indkomsten, løn.

indirekte skatter:skatter som ikke betales af en indkomst, men gennem afgifter, told, moms osv.

Afgifter:Skat på varer som betales ved produktion, import eller omsætning af en varer. Afgifter giver indtægter til staten, og virker adfærdsregulerende, altså hvis man putter afgift på en sundhedsskadelig varer vil folk købe varen mindre.

Erhvervslivet:alle virksomheder i et land

Libertarianisme:vægter personlig frihed højt, ønsker at mindske eller fjerne statsmagten.

Stereotyp:forenklet forestilling f.eks. at alle kvinder er følsomme og alle mænd er dominerende.

Struktur:en indre opbygning af f.eks. et samfund, en forening eller en organisation. Med indre opbygning af et samfund hentydes der til den formelle struktur i forhold til f.eks. demokratiske institutioners indflydelse og en mere uformel struktur, hvor der hentydes til normer og værdier, der er gældende i samfundet. En fri markedsøkonomi kan også siges at være en del af samfundets strukurer.

Push-faktorer:med push-faktorer hentydes til nogle udviklingstræk, som ved at reducere den sociale arv eller sammenhængen mellem oprindelses-og udfaldsposition fremmer mønsterbrydning

Pull-effekten:pull-faktorer vedrører nogle strukturelle forhold som vedligeholder kontinuiteten i den sociale stratifikation, og dermed er disse faktorer med til at gøre det svære for mønsterbryderne. 

Mønsterbrydere:individer, der på forskellig vis har overvundet en problematisk social baggrund, og har klaret sig bedre, end hvad man umiddelbart ville kunne forvente ud fra deres opvækstforhold.

Generationsmobilitet:Generationsmobilitet forholder sig til til personens sociale placering som voksne sammenholdt med deres forældres sociale placering i sin tid.

Social baggrund:forhold der har betydning for et liv, det kan være uddannelse, arbejde, indkomst og alder.

Levevilkår:muligheder og begrænsninger, som vores omgivelser skaber. Indkomst, arbejdsforhold, sundhed og uddannelse er eksempler på ting, der kan påvirke vores levevilkår.

Social stratifiktion:stratifikation betyder lagdeling. At arbejde med social stratifikation betyder, at man arbejder med en inddeling af befolkningen i sociale lag i et indbyrdes hieraki på baggrund af nogle forskellige kriterier. Socialgruppeinddelingen er dermed et eksempel på stratifikation

Neo-stammer:kulturer og fællesskaber, der opstår i forbindelse med specielle oplevelser. Fodboldsupportere er glimrende eksempel på neo-stammer

Karrieremobilitet:persons skift af social placering i voksenårene

Spilteori:spilteori studerer situationer, hvor spildeltagere handler på forskellige måder i et forsøg på at maksimere deres gevinst. Den centrale ide er imidlertid, at det opstiller en formel model for sociale situationer, hvori beslutningstagerne interagerer med andre personers tankegang

Materiel reproduktion:produktion af materielle værdier, økonomiske goder og sociale interessekonflikter i forbindelse med f.eks. den økonomiske fordeling.

Evt. rettelser eller tilføjelser. I nogle tilfælde har jeg gjort brug af internetsider/bøger til at beskrive begreberne. Andre har jeg skrevet selv.

Tak på forhånd og god jul


Svar #1
23. december 2013 af 123434

Immobil:svært eller ikke i stand til at flytte

symbolsk kapital:Symbolsk kapital kan være en hvilken som helst form for egenskab eller handling, som medlemmerne i en gruppe tilskriver positiv såvel som negativ værdi. såsom Anerkendelse, prestige osv. - symbolsk kapital er ofte et resultat af de andre kapitaler, som kultur, social og økonomisk kapital. Pierre Bourdieu er faderne til det begreb.

Social kategori:ved en kategorisering forstår man en gruppering af emner, der har en række elementer tilfælles og dermed også en vis lighed med hinanden

Social identitet:en social identitet har både en obejktiv og subjektiv side og forener de to perspektiver. På den ene side refererer den sociale identitet til nogle sociale fakta, og på den anden side refererer begrebet til menneskelig subjektive opfattelse af sig selv og den sociale omverden.

Underordnet:Person af lavere rang på en arbejdsplads, som oftest har en chef under sig.

Adfærdsmønster:karakteristisk og målrettet måde at opføre sig på eller handle på især om menneskers psykologisk eller socialt og kulturelt betingede adfærd

Magtstruktur:måde hvorpå magten er fordelt, fx i et samfund; system af magtfaktorer

Me:en del af identiteten, der er socialt skabt. Denne udviklingen er bestemt af de sociale samspilssituationer, som det enkelte barn befinder sig i, og som det har brugt i lege med rolleovertagelse.

I:den del af identiteten, der er spontan og fri. Det er den del af personen, som spontant føler noget, får et indfald eller gør noget.

Dobbeltsocialisering:den kendsgerning, at de fleste børn socialiseres i to fundamentalt forskellige sociale sammenhænge-nemlig i familien og en eller flere børneinstitutioner. Det indebærer, at det kan blive svært at skelne mellem den traditionelle primærsocialisering og sekundær socialisering.

Livsverdenen:Livsverdenen er ifølge Habermas et reservoir af overbevisninger og holdninger, der tages for givet. Der er tale om en slags hverdagsbevidsthed eller nogle uskrevne regler, som vi bruger når vi er sammen med andre mennesker. Livsverdenen er alle de "varme" sammenhænge-altså  de faktorer, som drives af det mere personlige og indre-f.eks. de menneskelige relationer, den indbyrdes dialog, forelskelse.

Symbolsk reproduktion:reproduktion af livsverden. De værdier, der er gældende i livsverdenen skal hele tiden fornyes gennem samtalen

Koloniseringstesen:systemet trænger ind på livsverdenens områder, og styringsmedierne, penge og magt erstatter den sproglige kommunikation.

Social perception:den måde, hvorpå vi modtager indtryk fra omverdenen

Internalisering:den proces, hvor normer tilegnes og bliver en naturlig del af det enkelte individs normsæt

Social kontrol:en betegnelse for de processor, der indebærer, at det enkelte individ føler sig motiveret til at følge traditioner og normer, der gælder i en gruppe eller i et samfund.


Svar #2
24. december 2013 af 123434

Absolut flertal:Absolut flertal indebærer, at ét politisk parti alene har mere end halvdelen af mandaterne i en parlamentarisk forsamling – f.eks. hvis partiet har 16 ud af 31 pladser. I det tilfælde kan partiet regere alene, uden at danne en koalition med et eller flere andre partier.

Konfliktteori:en sociologisk retning, der antager, at samfundet er baseret på konflikter, fordi de er splittet i f.eks. forskellige klasser.

Social mobilitet:betegnelse, der beskriver det, at et individ skifter tilhørsforhold fra en socialgruppe til en anden. Der er to former for social mobilitet, karrieremobilitet og generationsmobilitet.

Funktionalisme:en sociologisk teori,der er baseret på den opfattelse, at samfundet er en organisme med organer og processer, der alle har vigtige funktioner mht. at holde liv i organismen. Funktionerne tjener til at opretholde en social orden og dermed samfundet.

Sanktioner:inden for sociologien taler man om positive eller negative sanktioner i form af belønning eller straf. Sanktioner er en vigtig del af adfærdsreguleringen, da sanktioner indebærer, at normer indlæres og bliver en naturlig del af det enkelte individ

Framing:frame handler om måder at se verden på. De udtrykker et bestemt perspektiv eller en bestemt vinkel på verden.


Brugbart svar (0)

Svar #3
01. april 2020 af Ladora (Slettet)

Opdatering kommer snart. Jeg har ca. 200 begreber med forklaring, med niveu op til 3.g, kommer i løbet af en uge :)


Skriv et svar til: Samfundsfaglige begreber

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.