Hejsa :) Har virkelig brug for jeres hjælp.

Den danske model bygger på septemperforliget fra 1899, hvor Dansk Arbejdsgiverforening, DA og Landsforeningen i Danmark, LO indgik et forlig for, hvordan reglerne på arbejdsmarkedet skulle være.

Ved septemberforliget indførte man hovedaftalen, arbejdsmarkedets grundlov. Ingen love på arbejdsmarkedet må modstride sig hovedaftalen. Hovedaftalen indbefatter f.eks. at man ikke må forfølges pga medlemskab af en bestemt fagforening, at arbejdsmarkedets parter ikke må strejke eller lockoute mens overenskomsten stadig er gældende(fredspligt), at arbejdsgiverne har retten til at lede og fordele arbejdet osv.

I slutningen af 1800-tallet var arbejdsmarkedet præget af strejker og lockouts. Dette kulminerede med storlockouten i 1899. Året før havde forbundene slået sig sammen i De Samvirkende Forbund. Dem ville arbejdsgiverne sætte på plads. De udvidede en snedkerstrejte til en landsdækkende lockout. Lockouten lammede de store byer og folk sank hen i fattigdom. Efter flere måneders lockout, indgik parterne septemberforliget. Her anerkendes arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og lønmodtagernes ret til at organisere sig. Ueniger skulle fremover løses ved forhandlinger eller voldgift. 

Den Danske Model

1) Overenskomster(aftale om løn-og arbejdsforhold) aftales mellem arbejdsmarkedets parter, altså fagforeningen og arbejdsgiverorganisationerne. Regeringen blander sig ikke i overenskomster med mindre det skader landet i sådan grad, at det går voldsomt ud over mennesker. Dette kaldes regeringsindgreb, når regeringen griber ind i en konflikt og gør en overenskomst til lov. Når overenskomsten er vedtaget, er der fredspligt, så der må hverken strejkes eller lockouts indtil næste overenskomst skal aftales på plads.

Som f.esk. greb den nuværende regering ind i lærerkonflikten og fremsatte et lovforslag om, hvorledes overenskomsten skulle være. Lovforslaget om overenskomsten blev vedtaget i folketinget og den nuværende overenskomst mellem lærerne og kommunerne er i realiteten bestemt af regeringen. 

Men generelt så længe arbejdsmarkedets parter selv er i stand til at forhandle overenskomst, blander regeringen sig ikke. At en så stor del af forholdene på det danske arbejdsmarked bliver besluttet ved aftaler mellem arbejdsmarkedets parter istedet for ved lov, er kendetegnende ved den danske model og det fungerer faktisk rigtig godt. Danmark har generelt få strejker og lockouts i forhold til andre lande, da de 2 parter begge har medbestemmelse i forhold til overenskomsten. 

Traditionen for de frivillige aftale på arbejdsmarkedet resulterer i, at man i Danmark ikke har fastsat nogen mindsteløn. Modsat i Tyskland, hvor regeringen har bestemt en mindsteløn på omkring 7-8 euro. 

2) Trepartssamarbejde

Samarbejde mellem staten og arbejdsmarkedets parter. Man forsøger at komme med langtidsholdbare løsninger, som både involverer arbejdsmarkedetsparter og staten. Disse emner, der tages op, kunne f.eks. være dagpenge, fridage osv. 

3) Høj organiseringsgrad

For at den danske model skal fungere, kræves det en høj organisationsgrad dvs. at der mange der er medlemmer af en fagforening. Den høje organisationsgrad sikrer b.la. at størstedelen af arbejderne inden for den samme branche har samme lønniveau, og ingen derfor underbyder hinanden. 

Håber du kan bruge det. 

Det kan jeg :) Mange taak for din hjælp

Så lidt, godt nytår