Historie

Første verdenskrig- freden, prisen og konsekvenserne

30. december 2013 af Simo838d (Slettet) - Niveau: 8. klasse
Jeg er i tvivl om, hvad konsekvenserne af første verdenskrig havde på de forskellige lande. Nogle som er helt vildt kloge inden for dette emne?

Brugbart svar (0)

Svar #1
30. december 2013 af 123434 (Slettet)

Versaillestraktaten

Tyskland fik skylden får 1. verdenskrig og skulle betale en meget stor, uoverskuelig økonomisk erstatning til andre lande i kraft af, disse penge skulle gå til genopbygning. Tyskland skulle altså betale krigsskadeerstatning, samtidig blev der lavet regler om, hvor stort et militær Tyskland måtte have. 


Svar #2
30. december 2013 af Simo838d (Slettet)

Tak for svaret:-D

Brugbart svar (0)

Svar #3
31. december 2013 af Tyrael (Slettet)

#0

Egentlig er dette et ret omfattende spørgsmål, men ganske kortfattet kan man sige:

Centralmagterne:

Tyskland: underskriver Versailles-traktaten der fordrer, at Tyskland får skylden for krigen og skal betale krigsskadeerstatning til de sejrende magter (især Frankrig), mens Tyskland mistede alle sine kolonialbesiddelser og slutteligt blev det besluttet, hvor stort et militær, som Tyskland måtte have (kun seks store krigsskibe, 100.000 mand og intet luftvåben)


Osmannerriget: blev opløst, men er det eneste (tabende) land, der får genforhandlet freden

Østrig-Ungarn: opløses, mens Østrig forbydes at indgå i en union med Tyskland

I alle disse tilfælde brød det gamle styre sammen, og der blev indsat nye styreformer. 

Ententemagterne: 

Storbritannien (egl. Det Britiske Imperium): forvaltede (læs: overtog) mange af Tysklands gamle kolonialbesiddelser, hårdt ramt økonomisk

Frankrig: led de største militære tab, kæmpede også med økonomisk genoprettelse

USA: indtog en plads blandt verdens stormagter, største økonomiske magt i verden, lånte penge til det hårdt ramte Europa

Der var også andre ententemagter: Rusland, Japan og Italien. Hvad krigen betød for dem, er nok en god idé at sætte sig ind. 

Jeg håber, det hjalp lidt. 


Skriv et svar til: Første verdenskrig- freden, prisen og konsekvenserne

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.