Fysik

Magnetisme

05. januar 2014 af alamortensen (Slettet) - Niveau: 9. klasse

hej :)

jeg er ektrem dårlig til at få indprintet mig de forskellige regler omkring magnetisme og står og skal aflevere en opgave... 

er der noget som kan hjælpe mig med Forskelle og ligheder mellem permanent magnetisme og elektromagnetisme? og Faradays induktionsforsøg?

på forhånd tak ;)


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. januar 2014 af hesch (Slettet)

Det vigtigste at forstå er, at et magnetfelt er et cirkulationsfelt. Dvs. at hvis du følger en feltlinie vha. et kompas, der kan pege i alle retninger ( også opad og nedad ), vil du til sidst havne nøjagtigt det samme sted, som du startede, også selvom du undervejs har været en tur omkring månen. Derved skiller et magnetfelt sig fra et elektrisk felt og et tyngdefelt, der begge har en startpunkt og et slutpunkt.

Et magnetfelt starter ikke ved en nordpol og slutter ved en sydpol. Det fortsætter uanfægtet gennem magneten, og "lukker sig selv" ved at bide sig selv i halen.

Der er ingen forskel på magnetfelter, der er forårsaget af en permanent magnet eller en elektromagnet, for et magnetfelt "ved" ikke, hvorfor det er opstået.

En elektromagnet består typisk af en spole, med eller jernkerne, hvorigennem der sendes en strøm, der så cirkulerer omkring kernen.

I en permanent magnet, udfører elktronerne et "ensrettet spin" ( samme rotationsplan, og samme rotationsretning ) i det magnetiserede materiale. I en cylindrisk stangmagnet vil det medføre, at alle elektroner rotererer i samme retning i cylinderskallen, svarende til at strømmen i skallen cirkulerer i samme retning omkring kernen. ( Elektroners bevægelse er jo det samme som strøm ). Inde i cylinderen bevæger elektronerne sig i forskellige retninger, og bidrager her ikke til magnetfeltet.

Du må lige uddybe dit spørgsmål omkring Faraday. Det er jo "tungt stof". Jeg er usikker på pensum/niveau her.


Brugbart svar (0)

Svar #2
06. januar 2014 af Eksperimentalfysikeren

Faradays induktionslov siger (lidt forenklet), at hvis man har en spole med 1 vinding og  den magnetiske fluks gennem spolenændrer sig, vil spændingsforskellen mellem spolens ender være lig med ændringen i magnetfluksen divideret med den tid ændringen tager.

En mere præcis formulering kræver matematik, du endnu ikke har lært.

Om permanent magnetisme: Alle elektroner snurrer rundt om sig selv som små snurretoppe. Det kaldes elektronernes spin. Da de er elektrisk ladede, giver spinnet anledning til en lille cirkulær strøm, så elektronen virker som en lille magnet. I en del stoffer bevirker en vekselvirkning mellem elektronerne og krystalgitteret, at elektronerne har tilbøjelighed til at rette spinnet i samme retning. Bemærk: det er ikke nødvendigt, at krystallen indeholder jern.


Skriv et svar til: Magnetisme

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.