Overføringsfunktion

Højre del af kredsløbet: R1, R2, U1 udgør en inverterende forstærker med forstækningen -1.        ( R1=R2 ).  Indgangsmodstand = R1 = 3,32kΩ.

Nu ved jeg så overhovedet ikke hvad fasorer er ?   ( plejer at anvende Laplace-transform ).

Du kan også anvende komplekse tal ved:

Kald den samlede impedans i C1+C2 for Zc.  Indgangsimpedans i forstærker for Zr.

I knudepunktet mellem C2 og R1 kaldes spændingen V3.  Herved findes ved spændingsdeling:

V3 = V1 * Zr / ( Zc + Zr )   =>              

V3 / V1 = Zr / ( Zc + Zr )      =>

V2 / V1 =  - Zr / ( Zc + Zr ) 

Er med på det er en inverterende forstærker. Men hvorfor er forstærkningen på -1? Samt hvorfor er R1 med i den del? Så er C1 og C2 vel også med?

Laplace-transform har vi ikke lært, men vi har tilgengældt brugt komplekse tal som du også nævner.

Hvordan ved jeg at der er et knudepunkt mellem C2 og R1?
Og i den formel du skriver med V3, er R1 og R2 = Zr?

Spændingen på (-)U1 skal jo være = 0V, fordi at spændingen på (+)U1 = 0V.

Da R1=R2, må spændingen V2 = -V3, da summen af strømmene, der tilgår (-)U1 = 0. Så balancerer tingene. Prøv at regne efter.

Forstærkningen bliver altså   -V3 / V3 = -1.

-----------------------------------------------------------------

Du opretter/definerer et knudepunkt, V3, af bekvemmelighedsgrunde. Du kan jo oprette lige så mange knudepunkter du vil, nogen mere anvendelige end andre. Det er en taktik/betragtning man anvender, fremkommet gennem års erfaring for hvad der er mest bekvemt at regne på.

--------------------------------------------------------------

Nej, Zr er indgansimpedansen i U1, set fra V3, der er = R1, for R1 er jo en belastning, der i den anden ende går til virtuel "jord" ( 0V ).

-------------------------------------------------------------

C1 og C2 indgår ved beregning af den totale forstærkning: V2/V1, som Zc i parantesen ( Zc + Zr ).