Fysik

Spændingsfald

12. januar 2014 af ShinobiNoKami (Slettet) - Niveau: A-niveau

"Bestem spændingsfaldet over hver af de enkelte modstande og strømstyrken igennem hver af dem."

kan nogen hjælpe med den her opgave? gerne god forklaring

tak på forhånd :-)

Vedhæftet fil: a269074d49.png

Brugbart svar (0)

Svar #1
12. januar 2014 af Andersen11 (Slettet)

Beregn først ækvivalensresistansen Rp for de to modstande i parallel-grenen. Ækvivalensresistansen og resistansen på 22 Ω sidder i serie, og strømstyrken er den samme gennem de to modstande i serie. Spændingsfaldet fordeles over de to modstande proportionalt med resistanserne (Ohms lov).

Nå rman kender spændingsfaldet over de to modstande i parallel-grenen, kan man finde strømstyrken gennem hver af resistanserne i parallellen ved at benytte Ohms lov.


Svar #2
12. januar 2014 af ShinobiNoKami (Slettet)

"Spændingsfaldet fordeles over de to modstande proportionalt med resistanserne (Ohms lov)."

Kan du uddybe dig her? Det er lige det eneste sted jeg går i stå


Brugbart svar (0)

Svar #3
12. januar 2014 af hesch (Slettet)

A-niveau, HTX, 3.år ?

Står der evt. med småt i opgaven, at du skal benytte Kirchhoff ?


Svar #4
12. januar 2014 af ShinobiNoKami (Slettet)

Jeg indtastede bare nogle informationer, da jeg lavede den her bruger. Jeg går i niende

Der står intet omkring Kirchhoff


Brugbart svar (0)

Svar #5
12. januar 2014 af hesch (Slettet)

Så synes jeg, at du skal ændre din profil, ellers får du nogle svar, der ikke matcher til dine forudsætninger.

#2:  Hvis du har en spænding, U, over to modstande i serie, R1 og R2, finder du, vha. ohms lov, strømmen igennem dem:  

I = U / ( R1 + R2 )

Spændingerne over dem findes ved ( igen ohms lov ).

UR1 = I * R1 = ( U / ( R1 + R2 ) ) * R1 =  R1 * U / ( R1 + R2 )

UR2 = I * R2 = ( U / ( R1 + R2 ) ) * R2 =  R2 * U / ( R1 + R2 )


Svar #6
12. januar 2014 af ShinobiNoKami (Slettet)

Det vil jeg så gøre.

Jeg takker for svaret. Jeg kan faktisk nu se, at det jeg lavede til at starte med var korrekt... 

Dette vil måske lyde dumt, men er der en måde hvorpå, at jeg kan tjekke, om det jeg har regnet er rigtigt?


Brugbart svar (0)

Svar #7
12. januar 2014 af hesch (Slettet)

Ja, hvis du indexerer grenene ved  "22,  110,   120", kan du tjekke:

U22 + U110 = 9V    

U110 = U120           ( samme spænding over parallelle grene )

I22 = I110 + I120      ( egentlig Kirchhoffs 1. lov: summen af strømmene, der går ind mod et knudepunkt = 0 )

U22 = R22 * I22

U110 = R110 * I110

U120 = R120 * I120

Du skal ikke nødvendigvis tjekke dem alle, det er blot et udvalg.    :)


Skriv et svar til: Spændingsfald

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.