Forskel på social ulighed og økonomisk ulighed

Social ulighed = ulighed vedr. samfundsressurser.

Økonomisk ulighed = ulighed vedr. økonomiske ressurser.

Man kan vel argumentere for, at økonomisk ulighed hører under social ulighed, da det sidstnævnte er et ret bredt begreb.

Tak, Chris

Jeg vil bare lige sikre mig at jeg har forstået disse korrekt

Økonomiske ressourcer kunne f.eks. være penge

Samfundsressurce kunne f.eks. være uddannelse

Er andre eksempler end bare de to?

Social ulighed er mange ting, f.eks. så simpelt som har "fattige" samme muligheder som bare gennemsnitlige personer. Men under social ulighed bør også skelnes mellem forskellen i mellem køn, racer og generationer, har dine forældre samme muligheder som dig, har kvinder samme muligheder som mænd osv. 

Økonomisk ulighed er forskellen mellem "fattiges" økonomiske formåen og riges økonomiske formåen. 

Personligt (uden dog er være professor i emnet) er levestandard nok bindeleddet imellem de to begreber. 

Social ulighed = sundhedsssystemet, eksempelvis.

Økonomisk ulighed = fordeling af samfundets "goder", beskæftigelsesforhold, etc.

Men som sagt, jeg ville betragte økonomisk ulighed som en del af social ulighed, hvorfor eksempelvis beskæftigelsesforhold også er social ulighed. At kalde det økonomisk ulighed er bare at gøre det mere detaljeret.

Kan økonomisk ulighed ikke også manifistere sig i beskæftigelsesniveauet, indkomst og pension osv?

Social ulighed:forskel i adgangen til sundhedssystemet, uddannelsessystemet, boligforhold osv?

Ja, helt sikkert.

Men som skrevet i #3, kan social ulighed også findes i kulturelle normer, altså ligestilling mellem mænd og kvinder, religion, hudfarve, etc.

Tusind tak, I er bare for gode alle sammen.

Kulturel ulighed

Nogle børn vokser op i hjem, hvor der diskuteres samfundsmæssige problemstillinger og læses masser af bøger. Hvis de har problemer med skolearbejdet, kan deres forældre hjælpe dem. Hvor andre børn vokser op uden denne hjælp fra forældrene. 

Der er således forskel på, hvor godt nogle mennesker kan klare sig i uddannelsessystemet på baggrund af den kulturelle kapital, de har fået fra deres forældre. Eleven med de højtuddannede forældre, der stimulerer barnet og hjælper det med lektier klarer sig som oftest langt bedre end eleven, som har ufaglærte forældre og ikke har mange bøger derhjemme.