Generelt

Hvorfor trækker SU på hovedkortet?

21. januar 2014 af Amril (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej...

I alle mine forskudsopgørelser har jeg fået trukket SU via frikortet, men nu har jeg så søgt SU igen (ny uddannelse), og min forskudsopgørelse er nu blevet rettet for 2014... men nu står der, at de trækker på hovedkortet?

Hertil har jeg følgende spørgsmål:

1) Hvorfor trækker de nu på hovedkortet fremfor frikortet? Min samlede indkomst < frikortsbeløb, så hvorfor blander de nu hovedkortet ind i det?

2) Jeg har et månedligt fradrag på hovedkortet på 4000. Betyder det, at der IKKE bliver trukket skat af min SU på 3000?

3) Jeg har forsøgt at ændre det til frikort inde på SU's hjemmeside, men man kan sætte et "hak" ved tre forskellige valg: frikort/hovedkort, bikort og 55 % trækprocent. Jeg vælger den første, hvorefter den siger, at SU nu har fået at vide, at jeg har ændret det til hovedkortet... igen, hvorfor ikke mit frikort?

4) Hvis der ikke er nogen reel forskel mellem hovedkort/frikort.. hvorfor hedder de så to forskellige ting, og hvorfor har jeg indtil nu kørt på frikortet, men så pludselig på hovedkortet?

Jeg har ikke nogen indkomst udover SU i 2014.


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. januar 2014 af desert_eye (Slettet)

Du kan nogenlunde sætte lighedstegn mellem fradrag på hovedkortet og frikortet. 

1. Mener at SU'en altid kører over hovedkortet, medmindre man aktivt vælger bikortet.

2. Du kan begynde at sove roligt om natten igen, for du beholder alle guldmønterne.

3. Jeg mener at når man fylder 18, får man et hovedkort, hvor fribeløbet er fordelt over 12 mdr. 

4. Skat har prøvet at gøre det let, nok så man ikke brænder hele sit fribeløb af måske?

Mange siger at man skal bruge hovedkortet det sted man tjener mest, men for at være på tværs, så vil skat sidst på året regne restskatten ud, og har du betalt for meget, så er der fest, har du betalt for lidt, kan du købe en spand at hoppe i. :P

Det betyder som regel ikke så meget! 


Skriv et svar til: Hvorfor trækker SU på hovedkortet?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.