Fysik
Kosmisk baggrundsstråling
Hej
Er der nogen, der kan fortælle mig, hvad kosmisk baggrundsstråling er og hvad den fortæller om Universet? :-)
Svar #1
23. januar 2014 af eray (Slettet)
Den almindelige baggrundsstråling kan stamme fra jorden, fra os selv og fra fx fødevarer, mens den kosmiske baggrundsstråling er en elektromagnetisk stråling (i dag mikrobølger) som udelukkende kommer fraverdensrummet. Strålingen er med minimale afvigelser ens fra alle retninger i universet.
Den kosmiske baggrundsstråling blev opdaget i 1964, tre artikler herom blev i 1965 offentliggjort i Astrophysical Journal 70, 1965 Nov, p. 697[1] og i Astrophysical Journal Letters 142, 1965 Oct, p. 419 og p. 1149 [2] [3].
Denne stråling er et meget vigtigt argument for Big Bang-teorien. Den menes nemlig at stamme fra 379.000±1.000 år efter Big Bang, i det korte tidsinterval, hvor universet blev gennemsigtigt fordi det blev elektrisk neutralt.
Da strålingen opstod var det gammastråler eller måske end endnu mere energirig stråling, men nu er den pga.rødforskydningen (dvs. at al stråling bliver mere og mere langbølget efterhånden som det rejser gennem rummet og tiden. Den elektromagnetiske stråling, vi opfatter som rød, har den længste bølgelængde (647-723 nm) af synligt lys, derfor vil violet med tiden blive blåt, grønt, gult, orange og til sidst rødt (og så blive til en anden bølgelængde vi ikke kan se) blevet til mikrobølgestråling. Strålingen ligger i en perfekt kugleform rundt om os, og det vil ikke være muligt at se hvad der er bag den.
Fordi den opstod ca. 380.000 år efter Big Bang, ville det der var bagved den, være fra tiden før Big Bang. Dvs. at alt, hvad der bevægede sig bort fra os og som derfor i dag er mere end ca. 46 milliarder lysår væk (pga. universets udvidelse i de seneste 13,7 milliarder år) ikke er synligt, da lyset slet ikke er nået frem endnu, og måske heller aldrig vil, da det tyder på universets udvidelse accelererer.
Man har opdaget, at strålingen er meget jævnt fordelt med en temperaturforskel på under 0,0002 K. Ved mindre temperaturforskelle kan man se steder som er varmere og steder som er koldere, og måske er det det som har skabt strukturen i universet. Man mener at det kun er det mørke, dvs. ikke-observerbare stof som kunne have skabt strukturen, siden den ikke vekselvirker med fotoner.
Skriv et svar til: Kosmisk baggrundsstråling
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
