Matematik

At blive bedre til matematik

27. januar 2014 af camilla7100f - Niveau: B-niveau

Hejsa.

Jeg kæmper en del med matematik på B-niveau. I forvejen sørger jeg for, at tage notater og benytte mig ff den hjælp jeg kan få, desuden bruger jeg frividen.dk

I øjeblikket har vi differentialregning, hvilket jeg synes er meget svært.

Er der nogle forslag til hvordan man kan blive bedre til matematik?


Brugbart svar (1)

Svar #1
27. januar 2014 af Therk

Lav opgaver. Masser af opgaver. Lav opgaverne igen efter et par dage, hvis de var svære. Især sidste del vil styrke dig ret hurtigt i matematik, hvis du har meget svært ved det, da en stor del af matematik er at genkende systemer og metoder. Det er naturligt nemmere at genkende noget, man har lavet før. I differentialregning er det ikke meningen eller forventet, at du forstår hvad det skal bruge det til. Accepter det og så løs en masse differentieringsstykker. Frividen.dk er fint nok, men du får så meget mere ud af at lave opgaver, end at høre på en person snakke sig klog om forskellige emner. Du kan evt. give mig nogle eksempler på noget du har svært ved og noget du kan; så kan jeg forsøge at give dig en masse opgaver, du kan arbejde med.


Svar #2
27. januar 2014 af camilla7100f

Tak for et brugbart svar.

Ja, øvelse gør mester! Så det har du helt sikkert ret i. Jeg har ikke lavet så mange opgaver dels fordi,at min lærer bruger mest tid på tavleundervisning og dels fordi, at jeg har svært ved selv at gå i gang med det, hvis jeg har svært ved emnet. Men altså det jeg har sværeste ved er logaritmefunktioner og deifferentialregning. Jeg har nemmere ved trigonometri,bogstavsregning andengradspolynomier og andre funktioner. 

Mvh. Camilla.


Brugbart svar (0)

Svar #3
27. januar 2014 af Therk

Det er altid svært at gå i gang med noget, man ikke kan finde ud af. Jeg har hurtigt lige lavet et dokument med nogle opgaver, du kan give dig til, når du har tid. Du kan evt. sende dine besvarelser til mig her eller som en privat besked, hvis du vil have respons på det, eller hjælp til dem. Hop over de opgaver du ingen ide har til.

https://drive.google.com/file/d/0ByN0YDsyCn6WVEpIOC02eWl1YVU/edit?usp=sharing


Svar #4
27. januar 2014 af camilla7100f

Tusinde tak. Det vil jeg prøve!


Skriv et svar til: At blive bedre til matematik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.