Socialliberalisme og ideologier

Socialliberalisme

Troen på individuel frihed, men samtidig skal staten sørge for sociale ydelser, såsom gratis uddannelse, understøttelse ved arbejdsløshed.

Socialliberalisme er en blanding mellem socialisme og liberalisme

Ønsker fri markedsøkonomi med fri konkurrence og privat initiativ. 

Man er klar over, at ikke alle klarer sig godt i den frie markedsøkonomi. Fattigdom hos nogle gruppe er ofte et resultat. Socialliberale mener derfor, at staten skal gå ind og hjælpe de svageste. 

Socialliberalister bryder sig ikke om tanken, at staten kun skal omfatte politi og domstole, sådan som en en hård liberalist ville synes. Socialliberalister vil have en stat, som b.la. omfatter sygehuse, skoler, veje osv. 

Socialliberalisterne går ind for kapitalisme, fri markedsøkonomi, privat ejendomsret osv. 

Ifølge liberalismen så skal staten ikke blande sig i økonomien. Til forskel fra liberalismen vil socialliberalismen gerne blande sig i økonomien. Socialliberalismen går ind for den tankegang, at staten skal gribe ind i samfundet med love og skatter, og sørge for økonomomisk støtte til dem, som ikke kan klare sig selv. Ved at opkræve skat kan staten omfordele samfundets goder. Så der ikke opstår store forskelle mellem befolkningsgrupper. Her ligner socialliberalismen socialismen.

Statslig regulering skal ikke ramme den personlige frihed eller den private ejendomsret. Staten skal ikke eje virksomhederne, men have en regulerende rolle. 

John Maynard Keynes var socialliberal. Han mente, at staten skal spille en rolle i lavkonjunkturer og højkonjunkturer. Når landet er i økonomisk krise, skal staten sætte gang i de økonomiske hjul og b.la. ansætte flere personer i den offentlige sektor, sætte gang i byggeriet osv. 

I en højkonjunktur skal staten undgå, at økonomien bliver overophedet. Det kan staten f.eks. undgå ved at hæve skatterne og fyre i det offentlige. 

Socialliberalismen mener, at staten skal mindske udsvingende i økonomien

Liberalisme

Personlig frihed:Ret til at tænke, tro, skrive hvad man vil. Liberale frihedsrettigheder er b.la. ytringsfrihed, trykkefrihed og forsamlingsfrihed

Økonomisk frihed:ret til at skabe sig selv nogle gode økonomiske vilkår

I liberalismen anses mennesket, som ansvarlig for at skabe sig et godt liv. Statens rolle er at beskytte borgernes frihed. Derfor ønsker "hårde" liberalister, at staten kun skal omfatte politi og domstole. Liberalister går ind for en lille stat. Velfærdsydelser skal man som udgangspunkt, selv betale for.

Folk er selv ansvarlige for deres liv-og staten skal ikke blande sig. F.eks. vil en "hård" liberalist mene, at hash skal være lovligt, da folk selv må bestemme og er fornuftigt nok til at tage sine egne beslutninger-staten skal ikke begrænse det enkelte menneskes frihed.  

Priserne bestemmes af udbud og efterspørgsel. En cykelhandler med en masse cykler, men ingen kunder vil sætte prisen ned for at få solgt nogen af cyklerne. Hvis der f.eks. er for få cykler i forhold til antallet af kunder, vil cykelhandleren sætte prisen op, da kunderne vil betale mere for en varer, når der er mange på denne. 

Liberalister har altid troet på, at varens pris afgøres af udbud og efterspørgsel

Liberalister synes godt om kapitalismen. I en kapitalistisk økonomi er ejendomsretten til fabrikker, virksomheder og butikker ejet af private. Overskuddet fra salget går derfor til ejeren. 

Liberalister synes, at staten skal blande sig så lidt i økonomien som muligt. 

Konservatisme

Har samme syn på økonomien som liberalismen, de går ind for fri konkurrence og privat ejendomsret.

I modsætning til en liberalist, mener en konservativ, at staten skal spille en vis rolle. Konservative mener, at staten skal sikre de svageste og sørge for at ingen borgere lider nød. 

Konservatismen mener, at staten godt kan gå ind og lave regler for befolkningen og erhvervslivet, hvis det er i samfundets interesse. Hvor en liberalist vil mene, at den personlige frihed kommer i første række. 

Samfundsmæssige ændringer skal ske stille og roligt. De traditioner og værdier, som er i samfundet skal, bevares.

Man vil bevare samfundet-hvis der absolut skal ændres noget, så skal det gå langsomt

konservere=bevare

Kongehuset, kirken, familien, forsvaret og kulturen(ting som minder om gamle dage) disse ligger man som konservativ meget vægt på.

Socialisme

Mennesket er socialt af natur-det ligger i vores natur at tage os af hinanden. 

Det er ikke muligt at skabe frihed, så længe at der er nogle, der tjener styrtende med penge, og andre ejer intet. Uden økonomisk lighed er der ingen lighed

Hvis man vil ændre den økonomiske ulighed, må man have fælles eje af produktionsmidlerne. Ingen mennesker må eje banker, butikker, virksomheder osv. Alle virksomheder ejes af staten. På den måde undgår man, at nogle bliver rige på at være fabriksejere eller butiksejere osv. 

Forskellen mellem rig og fattig skal gøres så lille som muligt-det har man b.la. gjort i Danmark, hvor de rige betaler mere i skat end de fattige, og derfor sker der en omfordeling og udligning. 

Socialismen vil afskaffe den private ejendomsret og vende markedsøkonomien ryggen, og gå over til planøkonomien. 

Den kapitalistiske samfundsmodel forårsager økonomisk ulighed. Fabriksejeren/virksomhedsejeren udnytter arbejderen ifølge socialismen. Arbejderen får mindre i løn end værdien af sin arbejdskraft. Virksomhedsejeren/fabriksejeren tjener penge på det arbejde, som arbejderen udfører. Omkring den industrielle revolution var man utilfreds med, at fabriksejerne bare blev rigere og rigere, mens arbejderen levede i fattigdom og ikke fik flere penge mellem hænderne. 

Man vil ophæve den private ejendomsret. Meningen er, at hvis ingen almindelige mennesker ejer virksomhederne/fabrikkerne, kan arbejderne heller ikke udnyttes. 

Planøkonomi er en del af et kommunistisk samfund. Virksomhederne ejes af staten, og priserne og produktionen fastsættes af staten. Prisen bestemmes ikke af udbud og efterspørgsel, men alene af staten. Planøkonomi er rigtig dårligt. Staten kan ikke vide, hvor meget befolkningen mangler en varer, og derfor kan der nemt opstå mangel på bestemte vare. I DDR var det ikke ualmindeligt, at man ventede 10-15 år på en bil. Samtidig kunne der også være varer, som slet ikke blev solgt fordi, at der var for mange af dem i forhold til dem, som vil købe varerne. 

Ordforklaring

kapitalisme:

Omfatter

Retten til at eje-fri ejendomsret

Et frit marked uden indblanding fra staten

Virksomheder er ejet af privatpersoner, og overskuddet tilfalder derfor ejerne. Og ikke staten, som i en kommunistisk økonomi

Økonomisk frihed:retten til at skabe gode økonomiske vilkår for en selv. Man må altså gerne som privatperson eje en virksomhed eller et hus. 

udbud:Hvor stort et antal, der er af en given vare

efterspørgsel:Hvor mange, der vil have fat i varen.

Markedsøkonomi:økonomien afhænger af udbud og efterspørgsel, staten planer sig ikke. 

Planøkonomi:Staten fastsætter udbuddet og priserne. 

Privat ejendomsret: Retten til b.la. at bestemme, over det man ejer. 

fri konkurrence:Når flere forskellige udbydere tilbyder den samme varer/tjenesteydelse for forbrugerne. Sikrer forbrugerne billige og gode varer. 

monopol: Hvor der kun er en producent af en vare. Der altså ingen konkurence om, hvilke produkt der er billigst eller bedst. Udbyderen kan altså derfor godt levere en ringe service eller varer, da forbrugerne intet andet alternativ har. F.eks. i DDR var der kun en slags, bil, som var dårlig. Her måtte borgerne vælge, om de ville have en dårlig bil eller slet ingen. 

offentlig sektor:de institutioner, som man igennem skatten betaler til. Kommunen, sygehuse, skoler, universiteter, plejehjem, børnehaver osv. Disse institutioner er ejet af enten kommunen, staten eller regionerne.

Privat sektor:består hovedsageligt af virksomheder, man betaler ikke skat til disse. Omvendt betaler virksomhederne skat af deres overskud-selskabsskat. 

lavkonjunktur:Økonomien er dårlig, arbejdsløsheden er høj, inflationen er lille/stabil 

Højkonjuktur: Økonomien er god, arbejdsløsheden er lav, dog pga. den lave arbejdsløshed forekommer der øget inflation. 

evolutionær samfundsudvikling:Små samfundsmæssige ændringer, som sker langsomt. Konservatismen er tilhænger af denne.

Revolutionær samfundsudvikling:Kæmpe samfundsændringer som sker over meget kort tid. 

omfordeling:Mindske forskelle i folks indkomst. Man bruger skatten til at mindske disse forskelle. F.eks. at de højtlønnede i Danmark betaler mere i skat end de lavtlønnede. 

højrefløjen:sammenslutning af borgerlige(liberalistisk eller konservative) partier

venstrefløjen:Partier, i mindre eller større grad bygger på socialismen