Fysik
Voltmeter
Hej,
Jeg er lige kommet i tvivl om nogle grundlæggende praktiske forhold.
Jeg forstår ikke HVORDAN man kan måle spændingensforskellen i et elektrisk kredsløb, hvor der bliver brugt jævnstrøm.
Elektronerne vandrer med en bestemt ladning/ eller kraft, og de vandrer i én retning. Gennem parallel-forbindelsen, får voltmeteret jo ikke et signal tilbage. Hvordan kan voltmeteret egentlig måle en forskel?
Ex vi bruger en lampefatning med 4 bøsninger.
En ledning fra strømkilden til 1 bøsning og gennem 2 bøsning tilbage til strømkilden. Fra bøsning 3 til 4 har vi voltmeteret.
Strømmen går én retning, hvordan filan kan den så måle om der er en spændingsforskel? Voltmeteret måler jo kun det den får ind og det der kommer ud, hvordan kan den "regne ud" hvad pæren har brugt?
Svar #1
16. februar 2014 af thesimonf (Slettet)
Jeg har fundet ud af det...
Det sker ved at voltmeteret selv beregner forskellen.
Det sidste led i kredsløbet bliver også splittet og sendt ind i voltmeteret, og derinde regner voltmeteret så selv spændingsforskellen ud mellem den første spænding, og den sidste spænding.
Svar #2
16. februar 2014 af hesch (Slettet)
Jeg sidder med en fornemmelse af, at du ikke helt har forstået det.
Et voltmeter måler en spændingsforskel, og et gammeldags/analogt voltmeter måler denne med et fintfølende ampereremeter ( μA-meter ), der er sat i serie med en modstand på f.eks. 199900Ω. Dette fordi amperemetret selv (i dette tilfælde) har en modstand på 100Ω, således at den samlede modstand bliver 200 kΩ. Man udskifter så μA-metrets skala, f.eks. 0 - 200μA med en voltskala: 0 - 40V.
Når man tilslutter voltmetret over f.eks. 20V, vil der løbe en strøm:
I = U / R = 20V / 200kΩ = 100μA
svarende til 50% udslag på den anvendte skala, altså: 100μA svarende til 20V på volt-skalaen.
Så voltmetret regner ikke selv spændingen ud. Det måler bare μA, uden at vide, at skalaen er udskiftet.
Måleområdet kan ændres ved hjælp af en omskifter, der indkobler forskellige seriemodstande. Indkobler du f.eks. en seriemodstand = 499900Ω, vil måleområdet blive 0 - 100V.
Svar #3
02. marts 2014 af thesimonf (Slettet)
Okay, jeg tror ikke helt jeg forstår det...
Af det du skriver fanger jeg at et voltmeter principielt set er et amperemeter.
Og at det amperemeter har en enorm modstand, som stopper strømmen.
Men dit eksempel/ udregning gav for mig ingen mening. Jeg har nogle manglende huller rent forståelsesmæssigt inden for det emne her, før det sikkert giver mening.
Svar #4
03. marts 2014 af hesch (Slettet)
#3:
#2 handler om addition af seriemodstande, udskiftning af skalaer og om ohms lov:
U = R * I , I = U / R , R = U / I.
Prøv at tage din lommeregner og regn nogle eksempler igennem ( som i #2 ). Ohm selv har givetvis haft sin kugleramme fremme, og regnet på eksempler, førend han selv "forstod" sin lov, og fik en AHA-oplevelse.
Man indsætter en stor seriemodstand i μA-metret, for at omdanne det til et voltmeter, fordi et ideelt voltmeter ikke bruger strøm, da strømforbruget ødelægger målingen.
Skriv et svar til: Voltmeter
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
