Fysik

Diselmotor - Termodynamik

08. marts 2014 af lispedersen (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej, en der kan foklare mig det vedhæftede billede, gerne med formler og sådan og hvad der sker.

Tak

Vedhæftet fil: diesel motro.jpg

Brugbart svar (0)

Svar #1
11. marts 2014 af Eksperimentalfysikeren

Der er tale om en totakters dieselmotor.

a: Krumtappen og dermed stemplet er i nederste stilling. Der er lige blevet blæst ren luft ind.

a-b: Krumtappen drejer en halv omdrejning. Derved presses stemplet op og luften presses sammen. Da processen sker så hurtigt, at der ikke kan ske varmeudveksling med omgivelserne, sker sammenpresningen adiabatisk, hvorfor temperaturen stiger. Den bliver højere end antændelsestemperaturen for oile i luft.

b: Krumtappen er nået helt op. Der sprøjtes olie ind i cylinderen. Den antændes af den varme luft.

b-c: Olien forbrænder hvorved temperaturen stiger, hvilket får trykket til at stige.

c-d: Krumtappen fortsætter og stemplet går nedad. Det presses ned af den opvarmede luft. Da temperaturen nu er højere end ved den opadgående bevægelse, udfører luften nu et større arbejde på krumtappen, end krumtappen før udførte på stemplet. Det er dette ekstra arbejde, der kan benyttes til f. eks. at drive et skib. Trykfaldet sker så hurtigt, at der ikke sker varmeudveksling med omgivelserne, så det sker adiabatisk og temperaturen falder.

d: Krumtappen og stemplet er nået helt ned og ventilerne øverst i motoren åbnes. Samtidig er stemplet så langt nede, at der kan komme luft ind gennem åbninger i siden af cylinderen.

d-a: Der blæses luft ind i cylinderen og røggasserne blæses ud gennem ventilerne.

a-b-c-d udgør en Carnot-cyklus.

Figuren og beskrivelsen er noget idealiseret. Krumtappen står selvfølgelig ikke stille under forbrændingen og under gennemblæsningen. 


Skriv et svar til: Diselmotor - Termodynamik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.