Fysik

Flerovium

10. marts 2014 af Linnese (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg er ikke sikker på, hvordan jeg skal løse denne opgave, er der en der kan give en hjælpende hånd?  Opgaven lyder:

Ved eksperimenterne fremstillede forskerne en isotop af grundstof nr. 114, som har fået navnet flerovium og symbolet Fl. Isotopen 285Fl fremstilles ved atbeskyde 242Pu med 48Ca -ioner. Ved beskydningen dannes 285Fl og et antal neutroner.


a) Opstil reaktionsskemaet for dannelse af 285Fl og gør rede for, hvor mange neutroner, der udsendes ved reaktionen.

Er reaktionsskemaet:
242Pu+48Ca-ioner→285Fl

Udsendes der 5 elektroner?


Brugbart svar (0)

Svar #1
10. marts 2014 af peter lind

Der udsendes 5 neutroner


Svar #2
10. marts 2014 af Linnese (Slettet)

Undskyld, det var også det jeg mente. :-)

Det næste spørgsmål lyder:

285Fl henfalder ved alfa-henfald til 281Cn, der har atommassen 281,16929 u. Alfa-henfaldet har Q-værdien 1,762 pJ.
b) Bestem massen af den dannede 285Fl -isotop ud fra alfa-henfaldets Q-værdi.

Vil du hjælpe mig med denne opgave?


Brugbart svar (0)

Svar #3
10. marts 2014 af peter lind

Omregn Q værdien til masse ved brug af Einsteins ligning massen af Fl er så summen af massen Cn, α partiklen og den omregnes Q værdi


Svar #4
10. marts 2014 af Linnese (Slettet)

Mange tak!


Brugbart svar (0)

Svar #5
24. juni 2014 af lindeberg333 (Slettet)

hvordan kommer i frem til at der bliver udsendt 5 neutroner?
Og peter lind, hvad mener du med dit svar om opgave b, forstår det ikke helt?


Brugbart svar (0)

Svar #6
24. juni 2014 af lindeberg333 (Slettet)

ahh forstår godt det med neutronerne


Brugbart svar (0)

Svar #7
24. juni 2014 af peter lind

#5  Energi er bevaret. Herunder skal man tage hensyn til at masse har energi ifølge Einsteins ligning E = m*c2. Hvis du skriver den total energi op efter henfaldet skal det give energien og dermed massen af atomet på venstre side


Brugbart svar (0)

Svar #8
16. oktober 2014 af draagerrob (Slettet)

Jeg sidder med den samme opgave her og bliver lidt itvivl om jeres svar på opgave a) da calcium har atomnummeret 20 og Protactinium har atomnummeret 91 hvilket kun vil give 111 protoner til samme og da Fl har 114 protoner kunne jeg godt tænke mig at vide hvor de sidste 3 protoner kommer fra? jeg overvejede lidt om 3 af de 5 overskydende neutroner skulle være omdannet til elektroner og protoner dette ville også give god mening da Ca-ionet har afgivet 2 elektroner, jeg ved bare ikke hvor den sidste elektron skulle blive afgivet i så fald.


Brugbart svar (0)

Svar #9
16. oktober 2014 af draagerrob (Slettet)

Bare glem det det var fordi jeg kiggede på Pa og ikkke Pu


Skriv et svar til: Flerovium

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.